Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages,
-
1) at veje, færdselsarealer, tekniske installationer og sikkerhedsforanstaltninger holdes i forsvarlig stand, og at navnlig dem, der er udsat for ydre påvirkning, regelmæssigt kontrolleres og vedligeholdes,
-
2) at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet eller færdslen,
-
3) at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild o.l. samt ryddes og gruses ved sne og frost, og
-
4) at affald o.l. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig måde.
Stk. 2 Rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.