Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 59

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2107 af 24. november 2021

§ 59

Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages,

  • 1) at veje, færdselsarealer, tekniske installationer og sikkerhedsforanstaltninger holdes i forsvarlig stand, og at navnlig dem, der er udsat for ydre påvirkning, regelmæssigt kontrolleres og vedligeholdes,

  • 2) at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet eller færdslen,

  • 3) at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild o.l. samt ryddes og gruses ved sne og frost, og

  • 4) at affald o.l. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig måde.

Stk. 2 Rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.