En gældende certificering kan overføres fra et certificeringsorgan til et andet på baggrund af en ansøgning herom fra den certificerede.
Stk. 2 En ansøgning om overførsel af certificering sendes til det organ, certificeringen ønskes overført til, og ansøgningen skal indeholde:
-
1) Gældende certifikat.
-
2) Alle afgørelser, der er truffet over for den certificerede i indeværende certificeringsperiode.
-
3) Alle resultater af de årlige bedømmelser af den certificeredes virke i indeværende certificeringsperiode.
Stk. 3 Det ansøgte certificeringsorgan kan afslå ansøgningen om overførsel, hvis organet vurderer, at
-
1) ansøger ikke kan dokumentere at opfylde betingelserne for den certificeringsordning, som ansøger er certificeret til eller
-
2) ansøger ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse eller ikke har virket i overensstemmelse med kravene til de for virket gældende bygningsreglementer.
Stk. 4 Det certificeringsorgan, som ansøger er tilknyttet på ansøgningstidspunktet, skal efter anmodning fra det ansøgte certificeringsorgan, oplyse, hvorvidt den fremsendte dokumentation, jf. stk. 2, ifølge organets oplysninger er fyldestgørende og retvisende i forhold til ansøgers gældende certificering.
Stk. 5 Certificeringsperioden for overførte certificeringer svarer til certificeringsperioden for den oprindelige certificering.