Kapitel 5 Kontrol og efterregulering af kompensation
Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningens, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt pålægge enhver, der udtages til kontrol, at anvende revisorbistand fra en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 3 Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden efter stk. 2, dog maksimalt 8.000 kr., hvis der ikke er modtaget mere end 250.000 kr. i kompensation for den periode, kontrollen efter stk. 1 omfatter.
Stk. 4 Retten til godtgørelse efter stk. 3 bortfalder, og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis freelanceren mv. endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningen.
Freelanceren mv. skal senest den 30. september 2022 bekræfte, at de med ansøgningen indsendte oplysninger efter § 9 er korrekte.
Stk. 2 Har freelanceren mv. ikke indsendt opgørelsen efter stk. 1 inden for fristen, modtager freelanceren mv. en rykker med en frist på 30 dage, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Uanset stk. 2, vil freelanceren mv., som ikke har haft adgang til at indsende opgørelsen efter stk. 1 som følge af Erhvervsstyrelsens forhold modtage en rykker med en frist på 60 dage.
Stk. 4 Uanset stk. 2 og 3, kan freelanceren mv. indsende en opgørelse over det faktiske samlede indkomsttab fra referenceperioden til kompensationsperiodens afslutning senest 30 dage efter fristen i styrelsens rykkerskrivelse, hvis en af følgende betingelser er opfyldt, og det må anses for umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for freelanceren mv. at overholde den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist som følge heraf:
-
1) freelanceren mv. har væsentlige aktiviteter i udlandet, eller
-
2) freelanceren mv. er blevet ramt af udefrakommende forhold, der ikke kan tilskrives denne.
Stk. 5 En freelancer mv., der ønsker at benytte fristen i stk. 4, skal ansøge Erhvervsstyrelsen herom på en af Erhvervsstyrelsen dertil indrettet løsning.
Stk. 6 Har Erhvervsstyrelsen ikke truffet anden afgørelse senest to dage efter ansøgning om fristforlængelse, skal ansøgningen anses for godkendt.
Stk. 7 I tilfælde af ændringer i de med ansøgningen indsendte oplysninger efter § 9, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterregulering sker i opadgående eller nedadgående retning, afhængigt af om freelancerens mv. oplysninger resulterer i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt for lav eller for høj kompensation.
Stk. 8 Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis den foreskrevne dokumentation ikke indsendes inden for den i stk. 1-6 forskrevne frist eller anden frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om superledende dokumentation, jf. stk. 7, samt hvis dokumentationen i øvrigt må anses for utilstrækkelig.
Stk. 9 Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation til samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelsestidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Forældelsestidspunktet beregnes på baggrund af forældelseslovens almindelige regler.
Stk. 10 Såfremt efterreguleringen efter dette kapitel resulterer i et tilbagebetalingskrav, og den selvstændige er berettiget til revisorgodtgørelse efter § 16, stk. 3, foretager Erhvervsstyrelsen modregning af revisorgodtgørelsen i det samlede tilbagebetalingskrav, jf. stk. 9.
Stk. 11 Viser resultatet af efterkontrollen efter dette kapitel, at freelanceren mv. skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Retten til kompensation bortfalder, og allerede udbetalt kompensation skal fuldt ud tilbagebetales, hvis:
-
1) freelancerens mv. samlede skattepligtige indkomst i indkomståret 2020 overstiger beløbsgrænsen i § 6,
-
2) tildeling af tilskuddet er i strid med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (de minimis-forordningen), eller
-
3) freelanceren mv. har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2 I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.
Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning.
Stk. 2 Afdragsordningen løber i op til et år, eksklusiv eventuel rykkerperiode, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Ansøger har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse ansøger om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse.
Freelanceren mv. og dennes eventuelle revisor skal på forlangende udlevere de oplysninger til Erhvervsstyrelsen, som er nødvendige for styrelsens udøvelse af kontrol efter dette kapitel.