Kapitel 1 Erhvervsmæssig befordring af personer i køretøjer, som de pågældende råder over
Personer, som udfører erhvervsmæssig personbefordring i køretøjer indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, som en eller flere personer, der befordres, råder over, skal have tilladelse hertil.
Stk. 2 Ved erhvervsmæssig personbefordring i køretøjer indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, som en eller flere personer, der befordres, råder over, forstås befordring af en på forhånd afgrænset kreds af personer efter forud afgivet bestilling til virksomhedens hovedkontor med oplysning om
-
1) kundens navn,
-
2) afhentningssted og
-
3) befordringens afslutningsadresse.
Stk. 3 Rådighed over et køretøj, jf. stk. 1, skal omfatte adgang til at lade andre føre dette.