Kapitel 1 Området for erstatning og godtgørelse
Staten yder erstatning og godtgørelse for skader, der overgår
-
1) indsatte i kriminalforsorgens institutioner og
-
2) dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste.
Erstatning og godtgørelse ydes, når skaden indtræffer under
-
1) opholdet i institutionen,
-
2) arbejde uden for institutionen, medmindre skadelidte arbejder for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen,
-
3) uddannelse uden for institutionen,
-
4) anden godkendt aktivitet uden for institutionen, og
-
5) færden i forbindelse med beskæftigelse som nævnt i nr. 2-4.
Stk. 2 Erstatning og godtgørelse ydes endvidere, når skaden indtræffer under udførelse af samfundstjeneste.
Skadelidtes årsløn fastsættes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 24, stk. 2, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring.
Kapitel 2 Anmeldelse af skader mv.
En skade skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis
-
1) skadelidte anmoder om det, eller
-
2) skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, jf. kapitel 4 i lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2 Anmeldelse af en skade skal ske under iagttagelse af anmeldelsesfristen i § 31 i lov om arbejdsskadesikring.
Spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse, herunder anmeldelse af skader, behandles af det kriminalforsorgsområde, hvor skaden er indtruffet. Hvis skadelidte er udstationeret til eller anbragt i en institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, behandles spørgsmålene af det kriminalforsorgsområde, hvorfra skadelidte er udstationeret, eller af det kriminalforsorgsområde, som varetager de opgaver, der følger af strafudståelsen, jf. § 6 i bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen), medmindre andet aftales.
Stk. 2 Er skaden indtruffet under udførelse af samfundstjeneste, behandles de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1, af det kriminalforsorgsområde, der varetager tilsynet med skadelidte.
Stk. 3 Anmeldes en skade ikke, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, skal der gøres notat om skaden svarende til de oplysninger, der afgives til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anmeldelse af skader, eventuelt ved at udfylde en anmeldelsesblanket, der opbevares i kriminalforsorgsområdet.