Bekendtgørelse om euforiserende stoffer Kapitel 2

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om euforiserende stoffer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2446 af 12. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 424 af 5. april 2022, bekendtgørelse nr. 155 af 9. februar 2023, bekendtgørelse nr. 453 af 28. april 2023, bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 2024, bekendtgørelse nr. 454 af 7. maj 2024 og bekendtgørelse nr. 1012 af 3. september 2024

Kapitel 2 Almindelige bestemmelser for euforiserende midler opført på liste A, B, C, D og E
§ 2

De på liste A opførte euforiserende midler må ikke forefindes her i landet, medmindre Lægemiddelstyrelsen under ganske særlige omstændigheder og på nærmere fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil.

Stk. 2 Det euforiserende middel, der er opført på liste A som nr. 2, kan dog ind- og udføres, sælges, købes, udleveres, modtages, fremstilles, forarbejdes, besiddes og anvendes i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug.

Stk. 3 Bortset fra forhold omfattet af en tilladelse efter stk. 1 eller en behandling efter stk. 2 er ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af sådanne stoffer forbudt.

Stk. 4 Den plante, der er opført på liste A som nr. 6, kan dog uanset bestemmelserne i stk. 1 og 3 dyrkes erhvervsmæssigt med henblik på frøproduktion uden tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

§ 3

Euforiserende midler må her i landet kun anvendes i medicinsk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 2 Ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, dyrkning, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af euforiserende midler må kun finde sted i overensstemmelse med denne bekendtgørelses bestemmelser. Lægemiddelstyrelsen påser, at dyrkning, fremstilling og indførsel af euforiserende midler ikke finder sted i større omfang, end hvad der må anses for fornødent til de i stk. 1 angivne formål og til udførsel, samt påser overholdelsen af traktatmæssige forpligtelser med hensyn til regulering af dyrkning, fremstilling, indførsel og udførsel af euforiserende midler.

§ 4

Uanset bestemmelserne i § 3 kan Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning tillade erhvervsmæssig dyrkning for ét år ad gangen på nærmere angivne arealer, der hver for sig udgør et sammenhængende areal på mindst 0,3 hektar, af planter af den på liste B som nr. 59 opførte slægt med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 pct. i forhold til det konstante indhold i en prøve. Tilladelse kan nægtes, hvis ansøgerens forhold anses at indebære fare for misbrug, herunder hvis den pågældende ansøger har overtrådt en tidligere meddelt tilladelse.

Stk. 2 Ansøgning indgives skriftligt til Landbrugsstyrelsen, som efter indhentet udtalelse fra Rigspolitichefen videresender ansøgningen med en indstilling til Lægemiddelstyrelsen.

Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen underretter Landbrugsstyrelsen og Rigspolitichefen om hver enkelt tilladelse og det i forbindelse hermed udpegede dyrkningsareal samtidig med, at tilladelsen meddeles.

Stk. 4 Landbrugsstyrelsen fører i fornødent omfang kontrol, herunder prøvetagning og analyse, med de tilladte dyrkninger, jf. bekendtgørelse om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. Lægemiddelstyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde en tilladelse.

Stk. 5 Uanset bestemmelserne i § 3 er salg, køb, modtagelse, forarbejdning og besiddelse af planter af den i stk. 1 nævnte art, der er dyrket med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, tilladt. Ved forarbejdning må der dog ikke fremstilles tilberedninger med et indhold af tetrahydrocannabinol, som er højere end 0,2 pct.

Stk. 6 Bestemmelserne i §§ 5-21 og 26-29 finder ikke anvendelse på den i stk. 1-5 omhandlede virksomhed.

Udlevering m.v.
§ 5

Berettiget til at udlevere euforiserende midler til medicinsk brug er apoteker, herunder sygehusapoteker, dispenserende og distribuerende dyrlæger samt distribuerende læger. Euforiserende midler opført på liste A, B og C er distribuerende læger dog kun berettiget til at udlevere, såfremt de har opnået en særlig tilladelse hertil af Sundhedsministeriet.

Stk. 2 Behandling af patienter med euforiserende midler er tilladt læger, tandlæger samt i nødsituationer skibsførere og luftkaptajner m.v. eller personer, der handler på de nævntes vegne, i overensstemmelse med de bestemmelser, som til enhver tid er gældende for de pågældende personers udlevering og anvendelse af euforiserende midler.

Stk. 3 Berettiget til at udlevere euforiserende midler til videnskabelig brug er apoteker, herunder sygehusapoteker, samt personer og virksomheder, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse hertil.

Stk. 4 Euforiserende midler må alene udleveres til personer, institutioner og virksomheder m.v., der i medfør af bestemmelserne i § 6 er berettiget til at modtage de pågældende midler. For så vidt udleveringen finder sted til laboratorier, personer eller virksomheder, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse til virksomhed med euforiserende midler, påhviler det den, der udleverer de pågældende midler, at sikre sig, at den nævnte tilladelse omfatter modtagelsen af de pågældende midler.

Stk. 5 Udlevering af euforiserende midler til klinisk gennemprøvning, herunder som lægemiddelprøver, er kun tilladt, når Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse dertil.

Stk. 6 Ved enhver udlevering af euforiserende midler, der ikke finder sted med henblik på umiddelbar anvendelse af det pågældende middel som led i en behandling af den, til hvem midlet udleveres, jf. stk. 2, skal den pakning eller beholder, hvori midlet indeholdes, være etiketteret på følgende måde:

  • 1) Euforiserende lægemidler skal være etiketteret i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herom, fastsat i medfør af lov om lægemidler.

  • 2) Andre euforiserende midler skal være forsynet med en etiket, der anfører det pågældende euforiserende middels betegnelse, indholdsmængde samt styrke, medmindre betegnelsen i sig selv indebærer, at der kun kan være tale om en bestemt styrke. Der skal anvendes den betegnelse, hvorunder det pågældende euforiserende middel er opført på de nærværende bekendtgørelse vedføjede lister, eller en betegnelse, hvori den i listerne anvendte betegnelse for midlets euforiserende bestanddel indgår.

Modtagelse og besiddelse
§ 6

Modtagelse og besiddelse af euforiserende midler er kun tilladt:

  • 1) Personer og institutioner m.v., der modtager midlerne i henhold til en efter de til enhver tid gældende regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som modtager midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses distribuering af lægemidler gældende regler.

  • 2) Personer, der som led i en behandling modtager midlerne af en læge, tandlæge, skibsfører eller luftkaptajn, jf. § 5, stk. 2.

  • 3) Statens naturvidenskabelige, lægevidenskabelige og tekniske laboratorier og institutioner, der modtager midlerne i henhold til en af lederen af vedkommende laboratorium eller institution udfærdiget skriftlig rekvisition med henblik på midlernes anvendelse i videnskabeligt øjemed.

  • 4) Statens og kommunernes laboratorier og institutioner, der modtager midlerne i henhold til en af lederen af laboratoriet udfærdiget skriftlig rekvisition med henblik på midlernes anvendelse i klinisk-kemisk øjemed.

  • 5) Laboratorier og institutioner i øvrigt, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse til virksomhed med euforiserende midler på de i tilladelsen angivne vilkår.

  • 6) Apoteker, herunder sygehusapoteker.

  • 7) Personer og virksomheder, som af Lægemiddelstyrelsen har fået tilladelse til virksomhed, herunder handel, med euforiserende midler.

Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen tillade kommunale, regionale og private institutioner, jf. sundhedslovens § 142, at modtage og besidde det euforiserende middel, der er opført på liste A som nr. 2, som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Opbevaring
§ 7

Apoteker, herunder sygehusapoteker, de i § 6, stk. 1, nr. 3-5, nævnte laboratorier og institutioner samt personer og virksomheder, der har Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at udøve virksomhed med euforiserende midler, og andre, der er berettiget til at udlevere euforiserende midler, må ikke opbevare større beholdninger af de pågældende euforiserende midler end påkrævet.

Stk. 2 På apoteker, herunder sygehusapoteker, sygehuse, klinikker m.v., hos distribuerende læger og hos dyrlæger skal euforiserende midler opbevares efter de i medfør af apotekerlovgivningen fastsatte forskrifter for opbevaring af lægemidler.

Stk. 3 Euforiserende midler skal i øvrigt overalt opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende personer samt adskilt fra nærings- og nydelsesmidler.

Stk. 4 Opbevaring af euforiserende midler skal ske i forsvarlig emballage mærket med indholdets navn. Betegnelsen skal være den i § 5, stk. 6, angivne. Det er dog tilladt de i § 6, stk. 1, nr. 3-5, nævnte laboratorier og institutioner at anvende andre, f.eks. kemiske, betegnelser.

Forhandling
§ 8

Forhandling af euforiserende midler er – bortset fra indkøb, der foretages af de i § 5, stk. 1, nævnte udleveringsberettigede med henblik på udlevering til forbrugere af det pågældende middel som lægemiddel – kun tilladt apoteker, herunder sygehusapoteker, samt personer og virksomheder, der har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse hertil.

Stk. 2 Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilladelsen, omfatter denne kun adgang til her i landet at forhandle euforiserende midler i form af farmaceutiske specialiteter eller i andre former for ubrudte originalpakninger, der skal videresælges i den emballage, hvori de er modtaget, uden at ompakning eller udvejning må finde sted. Medmindre andet fremgår af tilladelsen, omfatter denne heller ikke adgang til indførsel og udførsel af euforiserende midler.

Stk. 3 Tilladelse til forhandling af euforiserende midler er, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i tilladelsen, begrænset til forhandling fra den i tilladelsen anførte adresse. Forhandling fra filialer kræver særlig tilladelse og må kun finde sted i den fra hovedoplaget modtagne, ubrudte emballage.