Eksportmedarbejdere omfattet af ligningslovens § 9 E, stk. 2, som har haft et uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder eller som har haft ophold i udlandet af en sammenlagt varighed på mindst 100 døgn i indkomståret, kan foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet.
Stk. 2 Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.
Eksportmedarbejdere kan uden dokumentation fratrække 55 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført udenfor Vesteuropa til dækning af andre udgifter.
Ved Vesteuropa forstås Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island.
Eksportmedarbejderfradraget kan indrømmes selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse eller foretaget fradrag efter ligningslovens § 9 A.
Fradraget for eksportmedarbejdere kan sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Lønmodtageres fradrag som eksportmedarbejder kan kun fratrækkes i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger bundgrænsen, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.