Minimumsbeskatningsloven

Stk. 2 Er et regnskabsår som nævnt i stk. 1 enten længere eller kortere end 12 måneder, reguleres den omsætningsgrænse, der er nævnt i stk. 1, forholdsmæssigt for det pågældende regnskabsår. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i forhold til beløbsgrænserne i § 2, stk. 2, § 26, stk. 1 og 4, § 32, stk. 1, § 35, stk. 1-3, § 52, stk. 2, og § 72, stk. 1 og 4.

Stk. 2 En enhed, hvor hele enhedens værdi enten direkte eller indirekte er ejet af en eller flere enheder, som er nævnt i stk. 1, nr. 3, anses for en undtagen enhed efter stk. 1, nr. 7, litra b, selv om den ikke opfylder aktivitetsbetingelsen, hvis den samlede omsætning for alle koncernens enheder med undtagelse af enheder omfattet af stk. 1, nr. 3, nr. 7, litra a, og nr. 8, og enheder, der opfylder aktivitetsbetingelsen i stk. 1, nr. 7, litra b, er mindre end 750 mio. euro. Beløbsgrænsen i 1. pkt. nedsættes til 25 pct. af koncernens samlede omsætning, hvis koncernens samlede omsætning er mindre end 3 mia. euro.

Stk. 3 Uanset stk. 1 kan den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, beslutte ikke at behandle en enhed som omhandlet i stk. 1, nr. 7 og 8, som en undtagen enhed.

Stk. 2 En gennemløbsenhed betragtes som statsløs, medmindre den er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern eller den er forpligtet til at anvende reglen om indkomstmedregning i henhold til §§ 6-9, i hvilket tilfælde den anses for at være hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.

Stk. 3 Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra a, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det behandles som et fast driftssted og er skattepligtigt i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra b, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er underlagt en beskatning på nettoniveau baseret på dets forretningsmæssige tilstedeværelse. Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra c, anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det er beliggende. Et fast driftssted som defineret i § 4, nr. 13, litra d, betragtes som statsløst.

Stk. 4 Skifter en koncernenhed hjemsted i løbet af et regnskabsår, anses den som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev anset for at være hjemmehørende efter denne bestemmelse i starten af det pågældende regnskabsår.

Stk. 5 Er en koncernenhed hjemmehørende i to jurisdiktioner, og har disse jurisdiktioner en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Kræver den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, at de kompetente myndigheder når frem til en gensidig aftale om, hvor koncernenheden anses at være skattemæssigt hjemmehørende, og er der ikke opnået aftale herom, finder stk. 6 anvendelse. Gives der ikke fritagelse fra dobbeltbeskatning i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, som følge af at en koncernenhed er skattemæssigt hjemmehørende i begge kontraherende parter, finder stk. 6 anvendelse.

Stk. 6 Er en koncernenhed hjemmehørende i to jurisdiktioner, og har disse jurisdiktioner ikke en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, der har opkrævet de højeste omfattede skatter for regnskabsåret. Ved beregningen af de i 1. pkt. omhandlede omfattede skatter tages der ikke hensyn til det indbetalte skattebeløb i henhold til en skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber. Er beløbet for de forfaldne omfattede skatter i de to jurisdiktioner det samme eller nul, anses koncernenheden som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den har den højeste substansbaserede indkomstudelukkelse opgjort på enhedsbasis i overensstemmelse med § 30. Er beløbet for den substansbaserede indkomstudelukkelse i de to jurisdiktioner det samme eller nul, betragtes koncernenheden som statsløs, medmindre den er et ultimativt moderselskab, i hvilket tilfælde den anses som hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor den blev oprettet.

Stk. 7 Er et moderselskab som følge af anvendelsen af stk. 5 og 6 hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, anses det som underlagt den kvalificerede regel om indkomstmedregning i den anden jurisdiktion, medmindre en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst forhindrer anvendelse af denne regel.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis det ultimative moderselskab hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det mellemliggende moderselskab, der er nævnt i stk. 1, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det i stk. 1 nævnte mellemliggende moderselskab, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et andet delvis ejet moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte besidder alle ejerandele i det i stk. 1 nævnte delvis ejede moderselskab, for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

Stk. 2 Den andel af en lavt beskattet koncernenheds ekstraskat, som skal allokeres til moderselskabet, jf. stk. 1, udgør størrelsen af moderselskabets ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst, hvor denne størrelse opgøres som den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret nedsat med den del af denne indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, divideret med den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.

Stk. 3 Den del af en lavt beskattet koncernenheds kvalificerede indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, jf. stk. 2, udgør det beløb, som baseret på principperne i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, ville være blevet henført til disse ejere, hvis

• 1) den lavt beskattede koncernenheds nettoindkomst var lig med dens kvalificerede indkomst,

• 2) moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med denne regnskabsstandard (de hypotetiske konsoliderede regnskaber),

• 3) moderselskabet havde bestemmende indflydelse over den lavt beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst og alle dens udgifter blev konsolideret post for post med moderselskabets indkomst og udgifter i det hypotetiske konsoliderede regnskab,

• 4) hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst kunne henføres til transaktioner med enheder, der ikke er enheder i koncernen, og

• 5) alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af moderselskabet, var ejet af andre enheder end enheder i koncernen.

Stk. 2 Koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab efter stk. 1 er enhedens nettoindkomst eller -tab før eventuelle konsolideringsreguleringer til eliminering af koncerninterne transaktioner, således som dette nettoresultat er opgjort ved udarbejdelsen af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, jf. dog § 13.

Stk. 3 Det er et krav, at koncernenhedens koncerninterne transaktioner med andre koncernenheder skal være sket til priser og vilkår, der er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Kravet efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis der kun er foretaget en armslængdekorrektion efter de lokale regler i den ene af de relevante jurisdiktioner og denne jurisdiktion har en nominel selskabsskattesats, der er mindre end minimumsskattesatsen, eller har været en lavskattejurisdiktion for koncernen i begge de 2 forudgående regnskabsår.

Stk. 4 Et ultimativt moderselskab kan beslutte at anvende sin konsoliderede regnskabsmæssige behandling til at eliminere indkomster, udgifter, gevinster og tab fra koncerninterne transaktioner mellem koncernenheder, der er hjemmehørende i samme jurisdiktion, og som indgår i en koncern med konsolideret skattegrundlag, med henblik på beregning af den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab for disse koncernenheder. Beslutningen træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1. I det regnskabsår, hvor beslutningen træffes eller tilbagekaldes, foretages der passende reguleringer, således at poster vedrørende kvalificeret indkomst eller tab ikke tages i betragtning mere end én gang eller udelades som følge af beslutningen eller tilbagekaldelsen.

Stk. 2 Har det ultimative moderselskab ikke udarbejdet sine konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, jf. § 4, nr. 6, litra c, reguleres det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger. Udarbejder det ultimative moderselskab ikke konsoliderede regnskaber, jf. § 4, nr. 6, litra a-c, er de konsoliderede regnskaber i det ultimative moderselskab, jf. § 4, nr. 6, litra d, dem, der ville være blevet udarbejdet, hvis det ultimative moderselskab skulle udarbejde konsoliderede regnskaber efter

• 1) en almindeligt anerkendt regnskabsstandard eller

• 2) en godkendt regnskabsstandard, for så vidt sådanne konsoliderede regnskaber er reguleret for at forhindre væsentlige konkurrencefordrejninger.

Stk. 3 Resulterer anvendelsen af et specifikt princip eller en specifik procedure i henhold til almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i væsentlige konkurrencefordrejninger, reguleres den regnskabsmæssige behandling af alle poster eller transaktioner, som er omfattet af dette princip eller denne procedure, med henblik på at den pågældende post eller transaktion behandles i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder (IFRS eller IFRS som vedtaget af EU i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder).

Stk. 2 Ved indkomst fra international skibsfart forstås nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at transporten ikke foregår ad indre vandveje inden for samme jurisdiktion:

• 1) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik, uanset om skibet ejes eller lejes eller på anden måde står til rådighed for koncernenheden.

• 2) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik i henhold til slot charter-aftaler.

• 3) Udleje af et skib, der skal anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, på charterbasis, og som er leveret fuldt udstyret og bemandet.

• 4) Udleje af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, til en anden koncernenhed på bareboat charter-basis.

• 5) Deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation for transport af passagerer eller gods med skib i international trafik.

• 6) Salg af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, forudsat at skibet har været ejet af koncernenheden til denne anvendelse i mindst 1 år.

Stk. 3 Ved anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart forstås nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at disse aktiviteter primært udføres i forbindelse med transport af passagerer eller gods med skib i international trafik:

• 1) Udleje af et skib på bareboat charter-basis til en anden skibsfartsvirksomhed, som ikke er en koncernenhed, forudsat at charteraftalens varighed ikke overstiger 3 år.

• 2) Salg af billetter udstedt af andre skibsfartvirksomheder til den indenlandske del af en international sejlads.

• 3) Udleje og kortvarig oplagring af containere eller godtgørelse for forsinket returnering af containere.

• 4) Tjenesteydelser til andre skibsfartsvirksomheder via ingeniører, vedligeholdelsespersonale, befragtere, cateringpersonale og kundeservicepersonale.

• 5) Investeringsafkast, hvis investeringen, der genererer afkastet, udgør en integreret del af driften af skibene i international trafik.

Stk. 4 Uanset stk. 1 må den samlede anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, ikke overstige 50 pct. af de pågældende koncernenheders indkomst fra international skibsfart.

Stk. 5 De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som direkte kan henføres til koncernenhedens indkomst fra internationale skibsfartsaktiviteter og fra anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, jf. stk. 2 og 3, allokeres til disse aktiviteter med henblik på at beregne koncernenhedens nettoindkomst fra international skibsfart og dens anerkendte accessoriske nettoindkomst fra international skibsfart.

Stk. 6 De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som er indirekte afledt af enhedens internationale skibsfartsaktiviteter og anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, fratrækkes koncernenhedens indkomst fra disse aktiviteter med henblik på at beregne indkomsten fra international skibsfart og den anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart på basis af enhedens indtjening fra disse aktiviteter i forhold til dens samlede indtjening.

Stk. 7 Direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres til en koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessoriske indkomst fra international skibsfart, og som efter stk. 1 ikke medtages ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab, medregnes ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.

Stk. 2 Ved nettoskatteudgifter efter stk. 1, nr. 1, forstås nettobeløbet for følgende poster:

• 1) Omfattede skatter efter kapitel 6 påløbet som en udgift og eventuelle aktuelle og udskudte omfattede skatter, der er medregnet i indkomstskatteudgiften, herunder omfattede skatter på indkomst, som er udelukket fra beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

• 2) Udskudte skatteaktiver, der kan henføres til underskud for regnskabsåret.

• 3) Kvalificerede indenlandske ekstraskatter, der er påløbet som en udgift.

• 4) Skatter, der hidrører fra reglerne i denne lov, regler baseret på Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen eller på OECD's modelregler, og som er påløbet som en udgift.

• 5) Udelukkede udbytteskattegodtgørelser, jf. § 4, nr. 37, der er påløbet som en udgift.

Stk. 3 Udelukkede udbytter omfatter udbytte eller andre former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i tilknytning til en ejerandel. Det gælder dog ikke udbytte eller andre former for udlodning, der er modtaget eller tilskrevet i forbindelse med følgende:

• 1) En ejerandel, der

  • a) ejes af koncernen i en enhed og indebærer rettigheder til mindre end 10 pct. af den pågældende enheds overskud, kapital, reserver eller stemmerettigheder på tidspunktet for udlodning eller afhændelse (porteføljeandel) og

  • b) økonomisk er ejet af den koncernenhed, som modtager eller tilskriver udbytte eller andre former for udlodning, i mindre end 1 år på datoen for udlodningen.

• 2) En ejerandel i en investeringsenhed, der er genstand for en beslutning efter § 42.

Stk. 4 Som udelukkede egenkapitalgevinster eller -tab efter stk. 1, nr. 3, anses en gevinst, et overskud eller et tab, som er medregnet i koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab vedrørende gevinster og tab, der hidrører fra ændringer i dagsværdien af en ejerandel bortset fra en porteføljeandel, overskud eller tab i forbindelse med en ejerandel, der er medregnet efter den indre værdis metode, og gevinster og tab ved afhændelse af en ejerandel bortset fra afhændelse af en porteføljeandel. Den indberettende koncernenhed kan i overensstemmelse med § 54, stk. 1, derudover vælge at behandle de valutagevinster og -tab, der fremgår af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, som en udelukket egenkapitalgevinst eller -tab efter dette stykke, hvis

• 1) valutagevinsterne eller -tabene kan henføres til finansielle instrumenter anvendt til at afdække valutarisiko i en ejerandel, der ikke er en porteføljeandel,

• 2) valutagevinsterne og tabene fremgår af anden totalindkomst i det konsoliderede regnskab og

• 3) det finansielle instrument anses som et effektivt afdækningsinstrument efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard som anvendt ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab.

Stk. 5 Uanset stk. 4 kan den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, vælge at inkludere alle regnskabsmæssige egenkapitalgevinster og -tab på ejerandele som nævnt i nr. 1-3 i dette stykke, bortset fra porteføljeandele, som er ejet af koncernenheder i en jurisdiktion, medmindre der er tale om en kvalificeret ejerandel. Ved en kvalificeret ejerandel forstås en ejerandel i en skattemæssigt transparent enhed, hvor der regnskabsmæssigt ikke sker konsolidering post for post, og hvor det samlede afkast af ejerandelen forventes at blive negativt før medregning af skattegodtgørelser. Der kan efter udløbet af den i § 54, stk. 1, omhandlede periode ikke ske ændring af valget for en ejerandel, hvis et samlet tab er medregnet i den kvalificerede indkomst i tilvalgsperioden. 1.-3. pkt. finder anvendelse på følgende egenkapitalgevinster og -tab:

• 1) Gevinster og tab, der hidrører fra ændringer i dagsværdien og værdiforringelser af ejerandelen, hvor ejeren beskattes efter et lagerprincip eller af værdiforringelser af ejerandelen og skattekonsekvenserne anses for at være indkomstskatteudgifter, eller hvor der anvendes et realisationsprincip og indkomstskatteudgiften omfatter udskudte skatteudgifter opgjort efter et lagerprincip eller inkluderer værdiforringelser på ejerandelen.

• 2) Gevinster og tab, der hidrører fra ejerandelen i en transparent enhed, og ejerens andel regnskabsmæssigt opgøres efter den indre værdis metode.

• 3) Gevinster og tab ved afståelse af ejerandelen, der medregnes i ejerens skattepligtige indkomst efter reglerne i ejerens hjemland. Det gælder dog ikke, i det omfang gevinsten skattefritages.

Stk. 6 Vedrører et forsikringsselskabs hensættelser i regnskabsåret udelukkede udbytter eller udelukkede egenkapitalgevinster og -tab, jf. stk. 3 og 4, fra en ejerandel ejet på vegne af en policeindehaver, indgår hensættelserne ikke i opgørelsen af den kvalificerede indkomst. Uanset 1. pkt. kan den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, for hver enkelt koncernenhed i stedet vælge ikke at udelukke udbytter omfattet af stk. 3, nr. 1, litra b.

Stk. 7 Medregnede gevinster eller tab i henhold til omvurderingsmetoden er en nettogevinst eller et nettotab, som øges eller nedsættes med eventuelle omfattede skatter i regnskabsåret i forbindelse med omvurderingen, og som opstår, som følge af at materielle anlægsaktiver reguleres fra bogførte værdier til dagsværdi, som indregnes i anden totalindkomst, og hvor gevinst eller tab, der er medregnet i anden totalindkomst, ikke efterfølgende rapporteres gennem resultatopgørelsen.

Stk. 8 Asymmetriske valutagevinster eller -tab er valutagevinster eller -tab for koncernenheden, hvis regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valutaer er forskellige, og som

• 1) er medtaget ved beregningen af koncernenhedens skattepligtige indkomst eller tab og kan henføres til udsving i valutakursen mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valuta,

• 2) er medtaget ved beregningen af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab og kan henføres til udsving i valutakursen mellem koncernenhedens regnskabsmæssige og skattemæssige funktionelle valuta,

• 3) er medtaget ved beregningen af koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab og kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed valuta og koncernenhedens regnskabsmæssige funktionelle valuta og

• 4) kan henføres til udsving i valutakursen mellem en tredje fremmed valuta og koncernenhedens skattemæssige funktionelle valuta, uanset om gevinsten eller tabet på en tredje fremmed valuta er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 9 Principielt ikketilladte udgifter er udgifter afholdt af koncernenheden i forbindelse med ulovlige betalinger, herunder bestikkelse og returkommission, eller udgifter, der vedrører bøder og sanktioner svarende til eller over 50.000 euro eller et tilsvarende beløb i den funktionelle valuta, i hvilken koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab er beregnet.

Stk. 10 Som fejl i tidligere regnskabsår efter stk. 1, nr. 9, anses en ændring i en koncernenheds primoegenkapital i begyndelsen af et regnskabsår, som kan tilskrives en korrektion af en fejl i ansættelsen af den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab i et tidligere regnskabsår, som har påvirket, hvilke indtægter eller udgifter der kan medtages ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i det forudgående regnskabsår, undtagen i det omfang fejlkorrektionen har ført til et væsentligt fald i en skattepligt vedrørende omfattede skatter, jf. § 26. Som en ændring i regnskabsprincipper efter stk. 1, nr. 9, anses en ændring i en koncernenheds primoegenkapital i begyndelsen af et regnskabsår, som kan tilskrives en ændring i regnskabsprincipper eller -praksis, der har påvirket, hvilken indkomst eller hvilke udgifter der er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

Stk. 11 Påløbne pensionsomkostninger er differencen mellem det udgiftsbeløb for pensionsforpligtelser, der er medregnet i den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, og det beløb, der er indbetalt til et pensionsinstitut i regnskabsåret.

Stk. 12 Betingelserne for, at finansieringsomkostninger ikke skal medregnes ved beregning af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab, er, at omkostningerne er afholdt i forbindelse med en finansieringsordning, hvorved en eller flere koncernenheder yder kredit til eller på anden måde foretager en investering i en eller flere andre koncernenheder i samme koncern (koncernintern finansieringsordning). Følgende betingelser skal desuden være opfyldt:

• 1) Koncernenheden er hjemmehørende i en lavskattejurisdiktion eller i en jurisdiktion, der ville have været en lavskattejurisdiktion, hvis der ikke var påløbet udgifter til koncernenheden.

• 2) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansieringsordning i løbet af dennes forventede varighed vil øge de udgiftsbeløb, der tages i betragtning ved beregning af den pågældende koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab, uden at dette medfører en tilsvarende stigning i den skattepligtige indkomst for den koncernenhed, der yder kreditten (modparten).

• 3) Modparten er hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke er en lavskattejurisdiktion, eller i en jurisdiktion, som ikke ville have været en lavskattejurisdiktion, hvis indkomsten i forbindelse med udgifterne ikke var påløbet modparten.

Stk. 13 Ethvert beløb, der indregnes som et fald i en koncernenheds egenkapital og er resultatet af udbetalte eller forfaldne udlodninger i forbindelse med et instrument udstedt af den pågældende koncernenhed i henhold til tilsynsmæssige krav (hybrid kernekapital), betragtes som en udgift ved beregning af enhedens kvalificerede indkomst eller tab. Beløb, der indregnes som en forøgelse af en koncernenheds egenkapital, og som er resultatet af modtagne eller forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kernekapital, som besiddes af koncernenheden, medtages ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab.

Stk. 14 Forsikringsselskaber skal udelukke beløb, som opkræves hos forsikringstagere til dækning af skatter betalt af forsikringsselskabet vedrørende afkast til forsikringstagerne. Et forsikringsselskab skal medtage eventuelle afkast til forsikringstagere, som ikke afspejles i forsikringsselskabets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, i det omfang den tilsvarende ændring i forpligtelsen over for forsikringstagerne afspejles i forsikringsselskabets regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab.

Stk. 15 Den indberettede koncernenhed kan beslutte at udelukke gevinster ved gældseftergivelser og modsvarende tab på fordringerne, når gældseftergivelsen opfylder en af følgende betingelser:

• 1) Gældseftergivelsen sker som led i konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling eller anden lignende insolvensbehandling efter lovgivningen, når den er undergivet kontrol ved en domstol eller anden retsinstans i den relevante jurisdiktion eller en uafhængig bobestyrer er udnævnt. I givet fald udelukkes gevinster på alle gældseftergivelser, uanset om kreditor er nært forbundet til koncernenheden.

• 2) Gældseftergivelsen er led i en samlet aftale, hvor en eller flere kreditorer ikke er nært forbundet med koncernenheden, og det er rimeligt at antage, at koncernenheden ville være insolvent inden for 12 måneder uden gældseftergivelsen fra de kreditorer i aftalen, der ikke er nært forbundet med koncernenheden. I givet fald udelukkes gevinster på alle gældseftergivelser, uanset om kreditor er nært forbundet til koncernenheden.

Stk. 16 Opfylder en gældseftergivelse ikke betingelserne i stk. 15, nr. 1 og 2, vil en beslutning som nævnt i stk. 15 udelukke gevinster på gældseftergivelser og modsvarende tab på fordringer, når gældseftergivelsen sker i tilfælde, hvor koncernenhedens forpligtelser overstiger dagsværdien af dens aktiver vurderet umiddelbart inden gældseftergivelsen. I givet fald udelukkes alene gevinst på gæld til kreditorer, der ikke er nært forbundet med koncernenheden, og alene med det beløb, hvormed forpligtelserne overstiger dagsværdien af aktiverne vurderet umiddelbart inden gældseftergivelsen, dog højst med et beløb svarende til den reduktion af koncernenhedens skattefordele, som gældseftergivelsen medfører i henhold til skattelovgivningen i koncernenhedens jurisdiktion.

Stk. 2 En beslutning om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, er betinget af følgende:

• 1) Alle gevinster og tab på aktiver og passiver, der i regnskabet indregnes til dagsværdi eller er udsat for værdiforringelse, fragår i beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

• 2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørelsen af en gevinst eller et tab er den bogførte værdi på det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor gælden er stiftet, eller den bogførte værdi på den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen efter § 54, stk. 1, foretages, alt efter hvilken dato der ligger senest.

Stk. 3 Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, skal et beløb svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller passivet og den bogførte værdi af aktivet eller passivet på den første dag i det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat i henhold til beslutningen, medtages ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab, hvis dagsværdien overstiger den bogførte værdi, eller fratrækkes, hvis den bogførte værdi overstiger dagsværdien.

Stk. 4 Er en beslutning om fradrag for omkostning eller udgift i relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, truffet, men udnyttes aktieoptionen ikke af ihændehaveren, skal udgifterne vedrørende den aktiebaserede kompensationsordning tilbageføres til koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i det år, hvor aktieoptionen udløber. Indgår en del af udgiften til den aktiebaserede kompensation i enhedens regnskaber i regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor beslutningen om reguleringen er truffet, medregnes et beløb i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab for det pågældende regnskabsår svarende til differencen mellem den samlede omkostning eller udgift, som er blevet fratrukket ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte forudgående regnskabsår, og den samlede omkostning eller udgift for den aktiebaserede kompensation, der ville være blevet fratrukket ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte forudgående regnskabsår, hvis beslutningen var blevet truffet i dette regnskabsår.

Stk. 5 Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om fradrag for omkostning eller udgift i relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, skal et beløb svarende til den ubetalte omkostning eller udgift vedrørende den aktiebaserede kompensation, der er fratrukket i henhold til beslutningen, og som overstiger de påløbne regnskabsførte udgifter, medtages ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab i det regnskabsår, hvor beslutningen om tilbagekaldelse træffes.

Stk. 6 Den nettogevinst, der hidrører fra afhændelse af fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, modregnes for en koncernenhed hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion i ethvert nettotab, som hidrører fra afhændelsen af fast ejendom i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, og i de 4 regnskabsår forud for det pågældende regnskabsår (5-årsperioden). Nettogevinsten modregnes først i et eventuelt nettotab, der er opstået i det første regnskabsår i 5-årsperioden. En eventuel resterende nettogevinst fremføres og modregnes i eventuelle nettotab, der er opstået i de efterfølgende regnskabsår i 5-årsperioden. En eventuel resterende nettogevinst, der er tilbage efter 1.-3. pkt., allokeres jævnt over 5-årsperioden ved beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som har opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes. Den resterende nettogevinst, der allokeres til en koncernenhed, skal svare til forholdet mellem nettogevinsten for den pågældende koncernenhed og nettogevinsten for alle koncernenheder i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes. Var ingen koncernenhed i en jurisdiktion, der har opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, hjemmehørende i jurisdiktionen i et givet regnskabsår i 5-årsperioden, allokeres den del af den resterende nettogevinst, der skal fordeles til dette regnskabsår, ligeligt til hver koncernenhed i den pågældende jurisdiktion. Enhver regulering i henhold til stk. 1, nr. 3, for de regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, skal foretages i henhold til § 31, stk. 1.

Stk. 2 Opfylder en koncernenhed definitionen af et fast driftssted, jf. § 4, nr. 13, litra a eller b, reguleres enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og indtægts- og udgiftsposter, der kan henføres til enheden i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst eller national ret i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, uanset størrelsen af den del af indkomsten, der er undergivet beskatning, og størrelsen af fradragsberettigede udgifter i nævnte jurisdiktion.

Stk. 3 Opfylder en koncernenhed definitionen af et fast driftssted, jf. § 4, nr. 13, litra c, reguleres enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab kun for at afspejle de indtægts- og udgiftsbeløb og indtægts- og udgiftsposter, der ville være blevet henført til enheden i henhold til artikel 7 i OECD’s modeloverenskomst vedrørende indkomst og formue.

Stk. 4 Opfylder en koncernenhed definitionen af et fast driftssted, jf. § 4, nr. 13, litra d, beregnes enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab på grundlag af de indtægtsbeløb og -poster, der er undtaget i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende, og henføres til de aktiviteter, der udøves uden for nævnte jurisdiktion, og de udgiftsbeløb og -poster, der ikke er skattemæssigt fradragsberettigede i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende, og som kan henføres til disse aktiviteter.

Stk. 5 Et fast driftssteds regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab medregnes ikke ved ansættelse af hovedenhedens kvalificerede indkomst eller tab, medmindre andet følger af stk. 6.

Stk. 6 Et fast driftssteds kvalificerede tab betragtes som en udgift for hovedenheden ved beregning af enhedens kvalificerede indkomst eller tab, i det omfang det faste driftssteds tab betragtes som en udgift ved beregning af hovedenhedens indenlandske skattepligtige indkomst og ikke modregnes i en post vedrørende indenlandsk skattepligtig indkomst, der beskattes i henhold til lovgivningen i både hovedenhedens jurisdiktion og det faste driftssteds jurisdiktion. Kvalificeret indkomst, som efterfølgende optjenes af det faste driftssted, betragtes som kvalificeret indkomst for hovedenheden op til størrelsen af det kvalificerede tab, der tidligere blev betragtet som en udgift for hovedenheden, jf. 1. pkt.

Stk. 2 Den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab for en koncernenhed, som er en gennemløbsenhed, nedsættes med den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab, der er allokeret til en anden koncernenhed.

Stk. 3 Driver en gennemløbsenhed helt eller delvis virksomhed gennem et fast driftssted, allokeres den del af enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1, til det faste driftssted i overensstemmelse med § 17.

Stk. 4 Er en skattemæssigt transparent enhed ikke det ultimative moderselskab, allokeres den del af gennemløbsenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1 og 3, til enhedens koncernenhedsejere i forhold til deres ejerandele i gennemløbsenheden.

Stk. 5 Er en gennemløbsenhed en skattemæssigt transparent enhed, der er det ultimative moderselskab, eller en omvendt hybrid enhed, allokeres den del af gennemløbsenhedens eventuelle regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, der er tilbage efter anvendelse af stk. 1 og 3, til det ultimative moderselskab eller den omvendte hybride enhed.

Stk. 6 Stk. 3-5 anvendes separat for hver ejerandel i gennemløbsenheden.

Stk. 2 Den kvalificerede indkomst i en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret også med det beløb af den kvalificerede indkomst, som er allokeret til indehaveren i gennemløbsenheden, hvis indehaveren er

• 1) en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller

• 2) en offentlig enhed, en international organisation, en nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, der er skattemæssigt hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver.

Stk. 3 Det kvalificerede tab i en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab, nedsættes for regnskabsåret med den del af det kvalificerede tab, som kan henføres til indehaveren i gennemløbsenheden. 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang indehaveren ikke må anvende det pågældende tab ved beregningen af sin skattepligtige indkomst.

Stk. 4 De omfattede skatter, der efter kapitel 6 er opgjort i en gennemløbsenhed, som er et ultimativt moderselskab, nedsættes forholdsmæssigt med det beløb, som den kvalificerede indkomst nedsættes med, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for et fast driftssted, hvorigennem en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab, helt eller delvis udøver sin virksomhed, eller hvorigennem en skattemæssigt transparent enheds virksomhed helt eller delvis udøves, for så vidt det ultimative moderselskabs ejerandel i den pågældende skattemæssigt transparente enhed besiddes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder.

Stk. 2 For et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, der er omfattet af en ordning med fradrag for udlodninger, nedsættes den kvalificerede indkomst indtil nul for regnskabsåret med det beløb, der distribueres som fradragsberettigede udlodninger senest 12 måneder efter udgangen af regnskabsåret, hvis modtageren er

• 1) en fysisk person og den udlodning, der er modtaget, udgør medlemsdividende fra et indkøbskooperativ,

• 2) en fysisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende, og som har ejerandele, der repræsenterer en rettighed til 5 pct. eller derunder af det ultimative moderselskabs overskud og aktiver, eller

• 3) en offentlig enhed, en international organisation, en nonprofitorganisation eller et pensionsinstitut, som ikke er en pensionsserviceenhed, der er skattemæssigt hjemmehørende i den samme jurisdiktion som den, hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende.

Stk. 3 Et ultimativt moderselskabs omfattede skatter bortset fra de skatter, som vedrører udlodninger, for hvilke der er givet fradrag, nedsættes forholdsmæssigt til det nedsatte beløb for den kvalificerede indkomst, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4 Har det ultimative moderselskab en ejerandel i en anden koncernenhed, der er omfattet af en ordning med fradrag for udlodninger, og besiddes denne ejerandel direkte eller gennem en kæde af sådanne koncernenheder, finder stk. 1-3 anvendelse på alle andre koncernenheder, der er omfattet af en ordning med fradrag for udlodninger, og som er hjemmehørende i den samme jurisdiktion som det ultimative moderselskab, i det omfang de pågældende koncernenheders kvalificerede indkomst udloddes videre af det ultimative moderselskab til modtagere, der opfylder kravene, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5 Med henblik på stk. 1 behandles medlemsdividende, der udloddes af et indkøbskooperativ, som en udlodning, der er skattepligtig for modtageren, for så vidt denne udlodning nedsætter en fradragsberettiget udgift eller omkostning ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 6 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Ordning med fradrag for udlodninger: En skatteordning, som anvender beskatning på et enkelt niveau af indkomst, der oppebæres af enhedens ejere, ved fra enhedens indkomst at fratrække eller udelade overskud, der er udloddet til ejerne, eller ved at fritage et kooperativ for beskatning.

• 2) Fradragsberettiget udlodning: Med hensyn til en koncernenhed, der er omfattet af en ordning med fradrag for udlodninger:

  • a) Udlodning af overskud til indehaveren af en ejerandel i enheden, der er fradragsberettiget ved opgørelsen af koncernenhedens skattepligtige indkomst i henhold til lovgivningen i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, eller

  • b) medlemsdividende fra et kooperativ.

• 3) Kooperativ: En enhed, der kollektivt markedsfører eller erhverver varer eller tjenesteydelser på vegne af sine medlemmer, og som i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, er omfattet af en skatteordning, der sikrer skatteneutralitet i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, der sælges eller erhverves af enhedens medlemmer gennem kooperativet.

Stk. 2 En koncernenheds omfattede skatter omfatter ikke følgende:

• 1) Ekstraskat, som påhviler et moderselskab efter en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

• 2) Ekstraskat, som påhviler en koncernenhed som følge af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

• 3) Skatter, der kan henføres til en regulering foretaget af en koncernenhed som følge af anvendelsen af en kvalificeret regel om underbeskattet overskud.

• 4) Udelukket udbytteskattegodtgørelse, jf. § 4, nr. 37.

• 5) Skatter, der er afholdt af et forsikringsselskab vedrørende afkast til forsikringstagere.

Stk. 3 Omfattede skatter for eventuelle nettogevinster eller -tab, der hidrører fra afhændelse af fast ejendom, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, og stk. 6, i det regnskabsår, hvor beslutningen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, træffes, medtages ikke ved beregningen af de omfattede skatter.

Stk. 2 Tillæggene til en koncernenheds omfattede skatter for regnskabsåret omfatter følgende:

• 1) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskabet.

• 2) Ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er anvendt, jf. § 24, stk. 2.

• 3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en usikker skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, nr. 4, og som er betalt i regnskabsåret.

• 4) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret skattegodtgørelse, som regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser.

Stk. 3 Nedsættelserne af koncernenhedens omfattede skatter for regnskabsåret omfatter følgende:

• 1) Det beløb for den aktuelle skatteforpligtelse for indkomst, der ikke er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. kapitel 5.

• 2) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret skattegodtgørelse, som ikke regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser.

• 3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet til eller godskrevet en koncernenhed, og som ikke behandles som en regulering af de aktuelle skatteforpligtelser i regnskabet, medmindre det vedrører en kvalificeret skattegodtgørelse.

• 4) Det beløb for de aktuelle skatteforpligtelser, der vedrører en usikker skattemæssig position.

• 5) Ethvert beløb for de aktuelle skatteforpligtelser, der ikke forventes betalt inden for 3 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 4 Ved anvendelsen af stk. 1-3 kan et beløb for omfattet skat kun medtages én gang med henblik på beregning af de regulerede omfattede skatter.

Stk. 5 Er der i et regnskabsår ikke en kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og er beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion negativt og mindre end et beløb svarende til det kvalificerede nettotab multipliceret med minimumsskattesatsen (de forventede regulerede omfattede skatter), betragtes beløbet svarende til differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede regulerede omfattede skatter som en yderligere ekstraskat for det pågældende regnskabsår. Beløbet for den yderligere ekstraskat allokeres til hver koncernenhed i jurisdiktionen i overensstemmelse med § 31, stk. 4. Den indberettende koncernenhed beslutter årligt i overensstemmelse med § 54, stk. 2, om differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede regulerede omfattede skatter i stedet fremføres til modregning i koncernens positive regulerede skatter i jurisdiktionen i senere regnskabsår, hvor der er positiv kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen.

Stk. 6 Er der i et regnskabsår positiv kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og er beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion negativt, skal beløbet for regulerede omfattede skatter for det pågældende regnskabsår sættes til nul. Det negative beløb for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion fremføres til modregning i koncernens positive regulerede skatter i jurisdiktionen i senere regnskabsår, hvor der er positiv kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen.

Stk. 2 Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat forhøjes med følgende:

• 1) Ethvert beløb for ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering, som er betalt i løbet af regnskabsåret.

• 2) Enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse, der er indregnet i et forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 3 Indregnes et tabsbetinget udskudt skatteaktiv i et regnskabsår ikke i regnskabet, fordi indregningskriterierne ikke er opfyldt, nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat med det beløb, som det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ville være blevet reduceret med, hvis der var opstået et tabsbetinget udskudt skatteaktiv for regnskabsåret.

Stk. 4 Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat omfatter ikke følgende:

• 1) Beløbet for den udskudte skatteudgift for poster, der ikke er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. kapitel 5.

• 2) Beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte periodiseringer og uudnyttede periodiseringer.

• 3) Effekten af en værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv.

• 4) Beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører fra en omberegning som følge af en ændring i den gældende indenlandske skattesats.

• 5) Beløbet for den udskudte skatteudgift, for så vidt angår generering og anvendelse af skattegodtgørelser. Uanset 1. pkt. omfattes et beløb, for så vidt angår genereringen og anvendelsen af en fremførselsadgang til erstatning for underskud, jf. stk. 9, svarende til den fremførselsberettigede creditlempelse, dog højst skatteværdien af det indenlandske underskud, der er modregnet efter stk. 9, nr. 2.

Stk. 5 Kan det påvises, at et udskudt skatteaktiv kan henføres til en koncernenheds kvalificerede tab, og er det udskudte skatteaktiv i et regnskabsår bogført til en lavere sats end minimumsskattesatsen, kan det i samme regnskabsår omberegnes til minimumsskattesatsen. Forhøjes et udskudt skatteaktiv efter 1. pkt., nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat tilsvarende.

Stk. 6 En udskudt skatteforpligtelse, der er indregnet i koncernenhedens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, efterbeskattes, i det omfang den ikke tilbageføres eller betales inden for de 5 efterfølgende regnskabsår. Beløbet for den efterbeskattede udskudte skatteforpligtelse behandles som en nedsættelse af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor den blev indregnet i reguleringsbeløbet for udskudt skat, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår omberegnes, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 7 Uanset stk. 6 efterbeskattes en udskudt skatteforpligtelse ikke, selv om den ikke er tilbageført eller betalt inden for de efterfølgende 5 år, når den påløbne skatteudgift skyldes ændringer i tilknyttede udskudte skatteforpligtelser, for så vidt angår følgende:

• 1) Skattemæssige afskrivninger på materielle aktiver.

• 2) Udgifter til en licens eller lignende ordning fra en stat til brug af fast ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige investeringer i materielle aktiver.

• 3) Forsknings- og udviklingsudgifter.

• 4) Udgifter til dekommissionering og sanering.

• 5) Indregning til dagsværdi af ikkerealiserede nettogevinster.

• 6) Nettogevinster ved veksling af fremmed valuta.

• 7) Forsikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til forsikringer.

• 8) Gevinster ved salg af materielle aktiver, der er beliggende eller befinder sig i samme jurisdiktion som koncernenheden, og som geninvesteres i materielle aktiver i samme jurisdiktion.

• 9) Yderligere beløb, der er påløbet som følge af ændringer af regnskabsprincipper vedrørende poster, der er anført i nr. 1-8.

Stk. 8 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Ikketilladt periodisering: Enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig position, og enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger fra en koncernenhed.

• 2) Uudnyttet periodisering: Enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for 1 regnskabsår, som ikke forventes betalt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, og som den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt beslutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for de nævnte regnskabsår.

Stk. 9 Et skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for underskud opstår, når følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Jurisdiktionens skatteregler kræver, at et indenlandsk underskud modregnes i CFC-indkomst, der har kilde i en anden jurisdiktion, således at der ikke opnås creditlempelse for udenlandske skatter.

• 2) Koncernenheden har et indenlandsk underskud, der helt eller delvis modregnes i CFC-indkomst med kilde i en anden jurisdiktion.

• 3) Jurisdiktionens skatteregler tillader fremførsel af creditlempelsen for udenlandske skatter til modregning i efterfølgende års skatter af indkomst, der medregnes i koncernenhedens kvalificerede indkomst.

Stk. 2 Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor der er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen, med et beløb svarende til den kvalificerede nettoindkomst multipliceret med minimumsskattesatsen, dog højst det beløb for det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, som indgår på saldoen efter stk. 3.

Stk. 3 Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv nedsættes med det beløb, der anvendes i regnskabsåret, og saldoen overføres til efterfølgende regnskabsår.

Stk. 4 Trækkes en beslutning om kvalificeret tab tilbage, bortfalder et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv fra den første dag i det første regnskabsår, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er gældende.

Stk. 5 Beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen med det første skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen vedrører. Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdiktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen.

Stk. 6 En gennemløbsenhed, som er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, kan træffe en beslutning om kvalificeret tab i henhold til denne bestemmelse. En beslutning efter 1. pkt. gælder kun for gennemløbsenheden. Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv for gennemløbsenheden opgøres på grundlag af det kvalificerede tab efter fradrag i henhold til § 19, stk. 3.

Stk. 2 Til koncernenhedsejeren allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i en skattemæssigt transparent enheds regnskab, og som vedrører kvalificeret indkomst eller tab allokeret til den pågældende koncernenhedsejer, jf. § 18, stk. 4.

Stk. 3 Til en koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i regnskaberne for koncernenhedens direkte eller indirekte ejere i henhold til regler om CFC-beskatning af disses andel af koncernenhedens indkomst, jf. dog stk. 6.

Stk. 4 Til en koncernenhed, der er en hybrid enhed, allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i koncernenhedsejerens regnskab, og som vedrører den hybride enheds kvalificerede indkomst, jf. dog stk. 6. Ved hybrid enhed forstås en enhed, der i indkomstskattemæssig henseende behandles som en selvstændig person i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, men behandles som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.

Stk. 5 Til en koncernenhed, der har foretaget en udlodning i løbet af regnskabsåret, allokeres eventuelle påløbne omfattede skatter på udlodningen, der er medregnet i regnskaberne for enhedens direkte ejere.

Stk. 6 Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 kan skatter på passiv indkomst højst allokeres til og medregnes i koncernenhedens regulerede omfattede skatter med det beløb, der fremkommer ved multiplikation af procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen med den del af koncernenhedens passive indkomst, som er omfattet af CFC-beskatning eller en regel om skattemæssig transparens. Procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen efter 1. pkt. opgøres uden hensyntagen til omfattede skatter, som koncernenhedsejeren har afholdt i forbindelse med koncernenhedens passive indkomst. Ved passiv indkomst efter 1. og 2. pkt. forstås følgende:

• 1) Udbytter eller udbyttelignende beløb.

• 2) Renter eller rentelignende beløb.

• 3) Lejeindtægter.

• 4) Royalties.

• 5) Faste løbende ydelser.

• 6) Nettogevinster fra fast ejendom af en type, der genererer indkomst som beskrevet i nr. 1-5.

Stk. 7 Behandles den kvalificerede indkomst for et fast driftssted som hovedenhedens kvalificerede indkomst, jf. § 17, stk. 6, behandles eventuelle omfattede skatter hidrørende fra den jurisdiktion, hvor det faste driftssted er hjemmehørende og knyttet til denne indkomst, som hovedenhedens omfattede skatter med et beløb, der ikke overstiger denne indkomst, multipliceret med den højeste skattesats for almindelig indkomst i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende.

Stk. 2 Ved en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter omfattet af stk. 1, 2. pkt., reguleres den kvalificerede indkomst for regnskabsåret og eventuelle mellemliggende regnskabsår tilsvarende. Den indberettende koncernenhed kan årligt træffe beslutning i overensstemmelse med § 54, stk. 2, om, at en ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter behandles som en regulering af omfattede skatter i det regnskabsår, hvor reguleringen foretages. Ved ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter forstås en samlet nedsættelse på mindre end 1 mio. euro af de ansatte regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen for regnskabsåret.

Stk. 3 Nedsættes den gældende indenlandske skattesats til under minimumsskattesatsen, og resulterer denne nedsættelse i en nedsættelse af en udskudt skatteudgift, skal beløbet for denne nedsættelse af den udskudte skatteudgift behandles som en regulering af koncernenhedens regulerede omfattede skatter efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4 Er en udskudt skatteudgift indregnet med en lavere sats end minimumsskattesatsen, og forhøjes den gældende indenlandske skattesats senere til over minimumsskattesatsen, behandles den yderligere udskudte skatteudgift, som skyldes forhøjelsen, ved betaling som en regulering af en koncernenheds omfattede skatter efter stk. 1, 1. pkt. En regulering efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb svarende til den yderligere udskudte skatteudgift, der følger af en omberegning med minimumsskattesatsen.

Stk. 5 Er et beløb på mere end 1 mio. euro af det beløb, som er medregnet som en aktuel skatteforpligtelse i de regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betalt senest 3 år efter udgangen af det pågældende regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor beløbet blev medregnet som en omfattet skat, jf. § 31, stk. 1. Ved omberegningen udelades det ubetalte beløb af de regulerede omfattede skatter.

Stk. 2 Beløbet for den skønnede udbytteskat skal være det mindste af

• 1) det beløb for de regulerede omfattede skatter, der er nødvendigt for at forhøje den effektive skattesats for jurisdiktionen for regnskabsåret som beregnet i overensstemmelse med § 29, stk. 2, op til minimumsskattesatsen, og

• 2) den skat, der skulle have været betalt, hvis de koncernenheder, som er hjemmehørende i jurisdiktionen, havde udloddet hele den del af deres indkomst, der er omfattet af det anerkendte beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, i løbet af det pågældende regnskabsår.

Stk. 3 Træffes der en beslutning, jf. stk. 1, skal der oprettes en efterbeskatningskonto for den skønnede udbytteskat for hvert regnskabsår, hvor denne beslutning finder anvendelse. Beløbet for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, som er beregnet i henhold til stk. 2, tilføres efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for det regnskabsår, hvor kontoen blev oprettet. Ved udgangen af hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes den udestående saldo på de efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat, der er oprettet for tidligere regnskabsår, i kronologisk rækkefølge indtil nul med de skatter, som koncernenhederne har betalt i løbet af regnskabsåret i forhold til faktiske eller skønnede udlodninger. Eventuelle restbeløb på efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat efter 3. pkt. nedsættes indtil nul med et beløb svarende til det kvalificerede nettotab i en jurisdiktion multipliceret med minimumsskattesatsen.

Stk. 4 Eventuelle restbeløb af det kvalificerede nettotab multipliceret med minimumsskattesatsen efter anvendelse af stk. 3, 4. pkt., for jurisdiktionen fremføres til følgende regnskabsår og nedsætter eventuelle restbeløb på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat efter anvendelse af stk. 3.

Stk. 5 Den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat på den sidste dag i det fjerde regnskabsår efter det regnskabsår, for hvilket kontoen blev oprettet, behandles som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter, som tidligere var blevet beregnet for det pågældende regnskabsår. Den effektive skattesats og ekstraskat for det pågældende regnskabsår omberegnes i overensstemmelse hermed, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 6 Skatter, der betales i løbet af regnskabsåret i forbindelse med faktisk eller skønnet udbytte, medtages ikke i de regulerede omfattede skatter, i det omfang de nedsætter saldoen på en efterbeskatningskonto for skønnet udbytteskat, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 7 Udtræder en koncernenhed, der er genstand for en beslutning, jf. stk. 1, af den multinationale koncern eller den store nationale koncern, eller overføres næsten alle enhedens aktiver til en enhed, der ikke er en koncernenhed i den multinationale koncern eller den store nationale koncern, som er hjemmehørende i den samme jurisdiktion, behandles den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat i de tidligere regnskabsår, hvor kontoen var oprettet, som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter for hvert af disse regnskabsår, jf. § 31, stk. 1. Eventuel yderligere ekstraskat, der beregnes efter 1. pkt., multipliceres med forholdet mellem henholdsvis koncernenhedens kvalificerede indkomst og jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst med henblik på at ansætte den yderligere ekstraskat, der skal betales, for jurisdiktionen, idet

• 1) koncernenhedens kvalificerede indkomst ansættes, jf. kapitel 5, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, og

• 2) den kvalificerede nettoindkomst for jurisdiktionen ansættes, jf. § 28, stk. 2, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen.

Stk. 2 Koncernenhedernes kvalificerede nettoindkomst eller nettotab i jurisdiktionen for et regnskabsår beregnes som koncernenhedernes kvalificerede indkomst fratrukket koncernenhedernes kvalificerede tab. Koncernenhedernes kvalificerede indkomst er en eventuel positiv sum af den kvalificerede indkomst for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med kapitel 5. Koncernenhedernes kvalificerede tab er summen af kvalificerede tab for alle koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, som fastsat i overensstemmelse med kapitel 5.

Stk. 3 Regulerede omfattede skatter og kvalificeret indkomst eller tab for koncernenheder, der er investeringsenheder, er undtaget fra beregningen af den effektive skattesats, jf. stk. 1, og beregningen af den kvalificerede nettoindkomst, jf. stk. 2.

Stk. 4 Den effektive skattesats for hver statsløs koncernenhed beregnes for hvert regnskabsår separat i forhold til den effektive skattesats for alle andre koncernenheder.

Stk. 2 Ekstraskatten på jurisdiktionsniveau for et regnskabsår er et eventuelt positivt beløb beregnet som procenten for ekstraskat multipliceret med det overskydende overskud tillagt en eventuel yderligere ekstraskat og med fradrag for en eventuel kvalificeret indenlandsk ekstraskat. Procenten for ekstraskat for en jurisdiktion er en eventuel positiv forskel i procentpoint mellem minimumsskattesatsen og den effektive skattesats for jurisdiktionen, jf. § 28. Det overskydende overskud for jurisdiktionen for regnskabsåret er et eventuelt positivt beløb beregnet som den kvalificerede nettoindkomst, jf. § 28, stk. 2, med fradrag for den substansbaserede indkomstudelukkelse, jf. § 30. En yderligere ekstraskat er det skattebeløb, som er beregnet i henhold til § 31 for regnskabsåret.

Stk. 3 Ekstraskatten for en koncernenhed beregnes som ekstraskatten på jurisdiktionsniveau multipliceret med forholdstallet mellem koncernenhedens kvalificerede indkomst og den samlede kvalificerede indkomst for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen.

Stk. 4 Hidrører ekstraskatten på jurisdiktionsniveau fra en omberegning, jf. § 31, stk. 1, og er der ikke kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen for regnskabsåret, allokeres ekstraskatten til hver koncernenhed efter beregningen i stk. 3 på grundlag af koncernenhedernes kvalificerede indkomst i de regnskabsår, for hvilke der er foretaget en omberegning, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 5 Ekstraskatten for en statsløs koncernenhed beregnes for hvert regnskabsår separat i forhold til ekstraskatten for alle andre koncernenheder.

Stk. 2 Undtagelser for lønomkostninger for en koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 pct. af dens berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der udøver aktiviteter for den multinationale koncern eller den store nationale koncern i den pågældende jurisdiktion, med undtagelse af berettigede lønomkostninger, der er kapitaliseret og medregnet i den bogførte værdi for berettigede materielle aktiver og henført til indkomst, som er udelukket, jf. § 14. For hvert regnskabsår, der begynder i de følgende kalenderår, erstattes procentsatsen i 1. pkt. med følgende satser:

• 1) For 2023: 10 pct.

• 2) For 2024: 9,8 pct.

• 3) For 2025: 9,6 pct.

• 4) For 2026: 9,4 pct.

• 5) For 2027: 9,2 pct.

• 6) For 2028: 9,0 pct.

• 7) For 2029: 8,2 pct.

• 8) For 2030: 7,4 pct.

• 9) For 2031: 6,6 pct.

• 10) For 2032: 5,8 pct.

Stk. 3 Undtagelser for materielle aktiver for en koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, svarer til 5 pct. af den bogførte værdi af de berettigede materielle aktiver, der befinder sig i den pågældende jurisdiktion, med undtagelse af den bogførte værdi af aktiver, herunder grunde og bygninger, der besiddes med henblik på salg, leje eller investering, og den bogførte værdi af materielle aktiver, der bruges til at oppebære indkomst, som er undtaget, jf. § 14. For hvert regnskabsår, der begynder i de følgende kalenderår, erstattes procentsatsen i 1. pkt. med følgende satser:

• 1) For 2023: 8 pct.

• 2) For 2024: 7,8 pct.

• 3) For 2025: 7,6 pct.

• 4) For 2026: 7,4 pct.

• 5) For 2027: 7,2 pct.

• 6) For 2028: 7,0 pct.

• 7) For 2029: 6,6 pct.

• 8) For 2030: 6,2 pct.

• 9) For 2031: 5,8 pct.

• 10) For 2032: 5,4 pct.

Stk. 4 Den bogførte værdi af berettigede materielle aktiver, jf. stk. 3, er gennemsnittet af den bogførte værdi af de berettigede materielle aktiver ved regnskabsårets begyndelse og slutning som opført med henblik på udarbejdelse af det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab nedsat med akkumulerede afskrivninger, amortisering og nedskrivninger og forhøjet med eventuelle beløb, der kan henføres til kapitaliseringen af lønomkostninger.

Stk. 5 I en koncernenhed, der er et fast driftssted, er de berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver dem, som er medregnet i enhedens separate regnskab, jf. § 17, stk. 1 og 2, for så vidt de berettigede lønomkostninger kan henføres til og de berettigede materielle aktiver befinder sig i samme jurisdiktion som det faste driftssted. De berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i et fast driftssted medregnes ikke i hovedenhedens berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver. Er et fast driftssteds indkomst helt eller delvis undtaget, jf. § 18, stk. 1, og § 19, stk. 5, undtages de berettigede lønomkostninger og de berettigede materielle aktiver for det pågældende faste driftssted i samme omfang af beregningen i henhold til denne bestemmelse for den multinationale koncern eller den store nationale koncern.

Stk. 6 Berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte, der betales af og berettigede materielle aktiver, der ejes af en gennemløbsenhed, og som ikke er allokeret i medfør af stk. 5, allokeres til koncernenhedsejerne af gennemløbsenheden i forhold til det beløb, der er allokeret til dem, jf. § 18, stk. 4. Det er en forudsætning, at de berettigede ansatte kan henføres til og de berettigede materielle aktiver befinder sig i samme jurisdiktion som ejerne af koncernenheden. Er gennemløbsenheden det ultimative moderselskab, allokeres de berettigede ansatte og berettigede materielle aktiver, der henføres til eller befinder sig i samme jurisdiktion som gennemløbsenheden, til gennemløbsenheden, dog nedsat i forhold til den indkomst, der er undtaget fra beregningen af gennemløbsenhedens kvalificerede indkomst efter § 19, stk. 1 og 2. Berettigede lønomkostninger og berettigede materielle aktiver i gennemløbsenheden, der ikke er omfattet af 1.-3. pkt., undtages fra beregningerne af den substansbaserede indkomstudelukkelse for den multinationale koncern eller den store nationale koncern.

Stk. 7 Den substansbaserede indkomstudelukkelse for en statsløs koncernenhed beregnes i hvert regnskabsår separat i forhold til den substansbaserede indkomstudelukkelse for alle andre koncernenheder.

Stk. 8 Den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er beregnet i henhold til denne bestemmelse, omfatter ikke undtagelser for lønomkostninger og materielle aktiver for koncernenheder, der er investeringsenheder i den pågældende jurisdiktion.

Stk. 9 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Berettigede ansatte: Fuldtids- eller deltidsbeskæftigede i en koncernenhed og uafhængige underleverandører, som deltager i den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns ordinære driftsaktiviteter under den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns ledelse og kontrol.

• 2) Berettigede lønomkostninger: Udgifter til dækning af lønudgifter, herunder lønninger og vederlag og andre udgifter, som giver arbejdstageren en direkte og separat personlig fordel, såsom sundhedsforsikring og pensionsbidrag, løn- og andre arbejdskraftrelaterede skatter og arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger.

• 3) Berettigede materielle aktiver:

  • a) Materielle anlægsaktiver, der er placeret i jurisdiktionen.

  • b) Naturressourcer, der befinder sig i jurisdiktionen.

  • c) En lejers brugsret til materielle aktiver, der er placeret i jurisdiktionen.

  • d) En licens eller lignende ordning fra jurisdiktionen til brug af fast ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige investeringer i materielle aktiver.

Stk. 2 Er en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden jurisdiktion ikke betalt inden for 4 regnskabsår efter udgangen af det regnskabsår, hvor den forfaldt til betaling, skal den pågældende indenlandske ekstraskat behandles som en yderligere ekstraskat og tillægges den jurisdiktionsbaserede ekstraskat, der beregnes efter § 29, stk. 3.

Stk. 3 Er der en yderligere ekstraskat, og er der ikke en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen i regnskabsåret, er den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, et beløb svarende til den ekstraskat, der er allokeret til de pågældende koncernenheder, jf. § 29, stk. 3 og 4, divideret med minimumsskattesatsen.

Stk. 4 Skal der efter § 22, stk. 5, betales yderligere ekstraskat, er den kvalificerede indkomst for hver koncernenhed, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, et beløb svarende til den ekstraskat, der er allokeret til den pågældende koncernenhed, divideret med minimumsskattesatsen. Allokeringen sker forholdsmæssigt til hver koncernenhed ved at multiplicere den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab med minimumsskattesatsen og fratrække de regulerede omfattede skatter. Yderligere ekstraskat allokeres kun til koncernenheder, der indregner et beløb for regulerede omfattede skatter, som er mindre end nul og mindre end den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de pågældende koncernenheder multipliceret med minimumsskattesatsen.

Stk. 5 Allokeres der yderligere ekstraskat til en koncernenhed, jf. stk. 1-4 og § 29, stk. 4 og 5, behandles koncernenheden som en lavt beskattet koncernenhed.

Stk. 2 De gennemsnitlige kvalificerede indtægter, den gennemsnitlige kvalificerede indkomst eller det gennemsnitlige kvalificerede tab, jf. stk. 1, er gennemsnittet af henholdsvis de kvalificerede indtægter, den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for de koncernenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen, for regnskabsåret og de 2 forudgående regnskabsår. Er der i første eller andet forudgående regnskabsår eller i begge ikke koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen med kvalificerede indtægter eller kvalificeret tab, udelades dette eller disse regnskabsår af beregningen af gennemsnittet af de kvalificerede indtægter, den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den pågældende jurisdiktion.

Stk. 3 De kvalificerede indtægter for et regnskabsår for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, er summen af alle indtægter i de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion, med fradrag eller tillæg af eventuelle reguleringer i henhold til kapitel 5.

Stk. 4 Den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for et regnskabsår for de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, er den kvalificerede nettoindkomst eller det kvalificerede nettotab for den pågældende jurisdiktion som beregnet efter § 28, stk. 2.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på statsløse koncernenheder og investeringsenheder. Indtægter og kvalificeret indkomst eller kvalificeret tab for disse enheder udelades af beregningen af de minimis-undtagelsen.

Stk. 2 Den effektive skattesats og ekstraskatten for en minoritetsejet koncernenhed, der ikke indgår i en minoritetsejet underkoncern, beregnes på enhedsbasis efter dette kapitel og kapitel 5, 6 og 8-11. De regulerede omfattede skatter og den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den minoritetsejede koncernenhed undtages ved beregning af restbeløbet for den effektive skattesats for den multinationale koncern eller den store nationale koncern efter § 28, stk. 1, og ved beregning af den kvalificerede nettoindkomst efter § 28, stk. 2. 1. og 2. pkt., finder ikke anvendelse på en minoritetsejet koncernenhed, der er en investeringsenhed.

Stk. 3 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Minoritetsejet koncernenhed: En koncernenhed, i hvilken det ultimative moderselskab har en direkte eller indirekte ejerandel på 30 pct. eller mindre.

• 2) Minoritetsejet moderselskab: En minoritetsejet koncernenhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over en anden minoritetsejet koncernenhed, medmindre den anden minoritetsejede koncernenhed direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over førstnævnte enhed.

• 3) Minoritetsejet underkoncern: Et minoritetsejet moderselskab og dets minoritetsejede datterselskaber.

• 4) Minoritetsejet datterselskab: En minoritetsejet koncernenhed, som et minoritetsejet moderselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over.

Stk. 2 Har en jurisdiktion for et regnskabsår pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, beregnes der ikke ekstraskat for de koncernenheder, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion. Dette gælder dog ikke, hvis der ved anvendelsen af den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat er anvendt en undtagelse svarende til § 52. Er den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat ikke pålagt gennemløbsenheder, der er oprettet i jurisdiktionen, finder 1. pkt. ikke anvendelse på statsløse gennemløbsenheder, der er ultimative moderselskaber, og på gennemløbsenheder, der er forpligtet til at anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD’s modelregler. Er den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat ikke pålagt investeringsenheder, finder 1. pkt. ikke anvendelse på de investeringsenheder, der er hjemmehørende i jurisdiktionen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på joint ventures og disses tilknyttede joint ventures, jf. § 38, der er pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, medmindre ekstraskatten kun opkræves af koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen.

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte regler om forenklede beregninger, der kan anvendes efter stk. 1.

Stk. 2 Fusionerer en enhed, der ikke indgår i en koncern (målenheden), med en enhed eller en koncern (den overtagende enhed) i løbet af kontrolregnskabsåret, og har enten målenheden eller den overtagende enhed ikke konsoliderede regnskaber i et af de sidste 4 på hinanden følgende regnskabsår umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, anses den konsoliderede omsætningsgrænse for den multinationale koncern eller den store nationale koncern for at være opfyldt for det pågældende år, hvis summen af den omsætning, der indgår i hvert af målenhedens eller den overtagende enheds regnskaber eller konsoliderede regnskaber for det pågældende regnskabsår, udgør 750 mio. euro eller derover.

Stk. 3 Spaltes en multinational koncern eller en stor national koncern, der er omfattet af denne lov, i to eller flere koncerner (hver en udskilt koncern), anses den konsoliderede omsætningstærskel for at være opfyldt af en udskilt koncern, hvis:

• 1) Den udskilte koncern har en årlig omsætning på 750 mio. euro eller derover i det første kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen.

• 2) For andet til fjerde kontrolregnskabsår, som slutter efter spaltningen, har den udskilte koncern en årlig omsætning på 750 mio. euro eller derover i mindst 2 af disse regnskabsår.

Stk. 4 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Fusion: En ordning, hvor

  • a) alle eller i det væsentlige alle enheder i to eller flere separate koncerner underlægges fælles kontrol på en sådan måde, at de udgør enheder i en sammensluttet koncern, eller

  • b) en enhed, der ikke indgår i en koncern, underlægges fælles kontrol med en anden enhed eller koncern på en sådan måde, at de udgør enheder i en sammensluttet koncern.

• 2) Spaltning: En ordning, hvor enhederne i en koncern udskilles til to eller flere forskellige koncerner, der ikke længere konsolideres gennem det samme ultimative moderselskab.

Stk. 2 I løbet af overtagelsesåret indregner den multinational koncern eller den store nationale koncern kun den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabsmæssige nettotab og de regulerede omfattede skatter for målenheden, som er medregnet i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab i henhold til denne lov.

Stk. 3 I løbet af overtagelsesåret og i hvert efterfølgende regnskabsår baseres den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab og de regulerede omfattede skatter for målenheden på den historiske bogførte værdi af dens aktiver og passiver.

Stk. 4 I løbet af overtagelsesåret omfatter beregningen af målenhedens berettigede lønomkostninger, jf. § 30, stk. 2, kun de omkostninger, der afspejles i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab. Beregningen af den bogførte værdi af målenhedens berettigede materielle aktiver, jf. § 30, stk. 3, reguleres i forhold til den tid, hvor målenheden indgik i den multinationale koncern eller den store nationale koncern i løbet af overtagelsesåret.

Stk. 5 Med undtagelse af det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, jf. § 24, skal den overtagende multinationale koncern eller den store nationale koncern tage hensyn til en målenheds udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, som overføres mellem multinationale koncerner eller store nationale koncerner på samme måde og i samme omfang, som hvis den overtagende multinationale koncern eller store nationale koncern kontrollerede målenheden, da disse aktiver og passiver opstod.

Stk. 6 Målenhedens udskudte skatteforpligtelser, der tidligere har været medregnet i dens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, behandles som tilbageført af den afhændende multinationale koncern eller store nationale koncern i relation til § 23, stk. 6. Disse udskudte skatteforpligtelser skal for den overtagende multinationale koncern eller den store nationale koncern ved anvendelsen af § 23, stk. 6, behandles, som om de var indregnet i overtagelsesåret, idet en eventuel senere nedsættelse af omfattede skatter efter § 23, stk. 6, dog har virkning i det år, hvor beløbet efterbeskattes.

Stk. 7 Er målenheden et moderselskab og en enhed i to eller flere multinationale koncerner i løbet af overtagelsesåret, anvender den reglen om indkomstmedregning, jf. §§ 6-9, separat på sine allokerbare andele af den ekstraskat for lavt beskattede koncernenheder, som er beregnet for hver af de multinationale koncerner.

Stk. 8 Uanset stk. 1-7 behandles overtagelse eller afhændelse af bestemmende indflydelse over en målenhed som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver, hvis den jurisdiktion, hvor målenheden er hjemmehørende, eller, hvis der er tale om en skattemæssigt transparent enhed, den jurisdiktion, hvor aktiverne befinder sig, behandler overtagelsen eller afhændelsen af den bestemmende indflydelse på samme eller tilsvarende måde som overtagelse eller afhændelse af aktiver og passiver og påligner sælgeren en omfattet skat på grundlag af differencen mellem den skattemæssige værdi og enten det vederlag, der er betalt til gengæld for den bestemmende indflydelse, eller dagsværdien af aktiverne og passiverne.

Stk. 2 Afhændes eller overtages aktiver og passiver i forbindelse med en omstrukturering, udelader den afhændende koncernenhed uanset stk. 1 alle gevinster eller tab, der hidrører fra afhændelsen, ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller kvalificerede tab. Den overtagende koncernenhed beregner enhedens kvalificerede indkomst eller kvalificerede tab ved anvendelse af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de aktiver, der overtages.

Stk. 3 Afhændes aktiver og passiver i forbindelse med en omstrukturering, som medfører en ikkekvalificeret gevinst eller et ikkekvalificeret tab for den afhændende koncernenhed, medtager den afhændende koncernenhed uanset stk. 1 og 2 de ikkekvalificerede gevinster eller tab ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller kvalificerede tab. Den overtagende koncernenhed beregner enhedens kvalificerede indkomst eller kvalificerede tab efter overtagelsen ved anvendelse af den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overtagne aktiver og passiver som reguleret i overensstemmelse med den overtagende koncernenheds lokale skatteregler for at tage hensyn til de ikkekvalificerede gevinster eller tab.

Stk. 4 En koncernenhed, som er forpligtet eller berettiget til at regulere aktiver og passiver til dagsværdi med henblik på den skattemæssige behandling i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, kan efter beslutning fra den indberettende koncernenhed:

• 1) Ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab medtage et gevinst- eller tabsbeløb for hvert af enhedens aktiver og passiver, som skal

  • a) svare til differencen mellem aktivets eller passivets regnskabsmæssige bogførte værdi umiddelbart før den begivenhed, der udløste skattereguleringen (den udløsende begivenhed), og aktivets eller passivets dagsværdi umiddelbart efter den udløsende begivenhed og

  • b) nedsættes eller forhøjes med de eventuelle ikkekvalificerede gevinster eller tab, som måtte hidrøre fra den udløsende begivenhed.

• 2) Anvende aktivets eller passivets regnskabsmæssige dagsværdi umiddelbart efter den udløsende begivenhed til beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab i de regnskabsår, som slutter efter den udløsende begivenhed.

• 3) Medregne det samlede nettobeløb af de beløb, der beregnes efter nr. 1, i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab på en af følgende måder:

  • a) Det samlede nettobeløb medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed indtræffer.

  • b) Et beløb svarende til det samlede nettobeløb divideret med fem medregnes i det regnskabsår, hvor den udløsende begivenhed indtræffer, og i hvert af de umiddelbart følgende 4 regnskabsår, medmindre koncernenheden forlader den multinationale koncern eller den store nationale koncern i et regnskabsår inden for denne periode, i hvilket tilfælde det resterende beløb medregnes fuldt ud i det pågældende regnskabsår.

Stk. 5 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Omstrukturering: En omdannelse eller overførsel af aktiver og passiver, herunder i forbindelse med en fusion, spaltning eller likvidation eller lignende transaktion, hvor følgende er opfyldt:

  • a) Vederlaget for overførslen er helt eller i væsentligt omfang egenkapitalandele udstedt af den overtagende koncernenhed eller af en enhed med tilknytning til den overtagende koncernenhed eller i tilfælde af likvidation egenkapitalandele i målenheden eller, hvis der ikke ydes vederlag, udstedelsen af en egenkapitalandel ikke ville have nogen økonomisk betydning.

  • b) Den afhændende koncernenheds gevinst eller tab på disse aktiver er helt eller delvis fritaget for skat.

  • c) Skattelovgivningen i den jurisdiktion, hvor den overtagende koncernenhed er hjemmehørende, kræver, at den overtagende koncernenhed beregner den skattepligtige indkomst efter afhændelsen eller overtagelsen ved anvendelse af den afhændende koncernenheds skattemæssige værdi for aktiverne reguleret for eventuelle ikkekvalificerede gevinster eller tab ved afhændelsen eller overtagelsen.

• 2) Ikkekvalificeret gevinst eller tab: Den afhændende koncernenheds gevinst eller tab i forbindelse med en omstrukturering, som beskattes i den jurisdiktion, hvor den afhændende koncernenhed er hjemmehørende, dog højst den regnskabsmæssige gevinst eller det regnskabsmæssige tab i forbindelse med omstruktureringen.

Stk. 2 Beregningen af ekstraskatten for et joint venture og dets tilknyttede joint ventures (under ét benævnt joint venture-koncernen) foretages i overensstemmelse med kapitel 5-8, 10 og 11, som var de koncernenheder i en separat multinational koncern eller en stor national koncern og joint venturet var det ultimative moderselskab i denne koncern.

Stk. 3 Den ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen, nedsættes med hvert moderselskabs allokerbare andel af den ekstraskat for hvert medlem af joint venture-koncernen, der er beregnet efter stk. 2 og pålagt moderselskabet efter kapitel 4 eller en kvalificeret regel om indkomstmedregning i en anden jurisdiktion. Eventuelle resterende ekstraskattebeløb lægges til det samlede beløb for ekstraskat efter reglen om underbeskattet overskud, jf. § 44. I 1. og 2. pkt. forstås ved ekstraskat, der påhviler joint venture-koncernen, det ultimative moderselskabs allokerbare andel af ekstraskatten for joint venture-koncernen.

Stk. 4 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Joint venture: En enhed, hvis finansielle resultater indberettes efter den indre værdis metode i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskab, forudsat at det ultimative moderselskab direkte eller indirekte besidder mindst 50 pct. af ejerandelene i enheden. Uanset 1. pkt. anses følgende dog ikke for et joint venture:

  • a) Et ultimativt moderselskab i en multinational koncern eller en stor national koncern, som skal anvende reglen om indkomstmedregning.

  • b) En undtagen enhed, jf. § 2, stk. 1.

  • c) En enhed, hvor ejerandelene i enheden er ejet af en multinational koncern eller en stor national koncern direkte gennem en undtagen enhed, jf. § 2, stk. 1, og som opfylder en af følgende betingelser:

  • i) Den driver udelukkende eller næsten udelukkende virksomhed med henblik på besiddelse af aktiver eller investering af midler til fordel for sine investorer.

  • ii) Den udfører aktiviteter i tilknytning til dem, der udføres af den undtagne enhed.

  • iii) iii) Dens indkomst er i det væsentligste eller helt undtaget fra beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. § 15, stk. 1, nr. 2 og 3.

  • d) En enhed, som ejes af en multinational koncern eller en stor national koncern, der udelukkende består af undtagne enheder.

  • e) Et tilknyttet joint venture.

• 2) Tilknyttet joint venture:

  • a) En enhed, hvis aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme er konsolideret af et joint venture efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, eller som ville være blevet konsolideret, hvis joint venturet havde været forpligtet til at konsolidere disse aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard.

  • b) Et fast driftssted, hvis hovedenheden er et joint venture eller en enhed som nævnt i litra a. I så fald behandles det faste driftssted som et separat tilknyttet joint venture.

Stk. 2 Som det konsoliderede regnskab for den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber anses det kombinerede konsoliderede regnskab, der er omhandlet i definitionen af en forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering, jf. stk. 7, og som er udarbejdet efter en almindeligt anerkendt regnskabsstandard, som anses for at være det ultimative moderselskabs regnskabsstandard.

Stk. 3 Som de ultimative moderselskaber i de separate koncerner, som udgør den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber, anses de ultimative moderselskaber i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber.

Stk. 4 De moderselskaber i den multinationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i Danmark, skal anvende reglen om indkomstmedregning, jf. dette afsnit, med hensyn til deres allokerbare andel af de udenlandske lavt beskattede koncernenheders eller de lavt beskattede statsløse koncernenheders ekstraskat.

Stk. 5 De koncernenheder i en multinational koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i Danmark, skal anvende reglen om underbeskattet overskud, jf. afsnit III, med hensyn til ekstraskat for hver lavt beskattet koncernenhed, der indgår i den multinationale koncern med flere moderselskaber.

Stk. 6 De ultimative moderselskaber i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber, der er hjemmehørende i Danmark, er forpligtet til at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, for udenlandske lavt beskattede koncernenheder og lavt beskattede statsløse koncernenheder, medmindre de udpeger en indberettende enhed som omhandlet i § 53, stk. 2, nr. 2. Dette skema skal indeholde oplysninger om hver koncern, der indgår i den multinationale koncern eller den store nationale koncern med flere moderselskaber.

Stk. 7 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Multinational koncern eller stor national koncern med flere moderselskaber: To eller flere koncerner, hvor ultimative moderselskaber indgår i en konstruktion med en forbundet struktur eller en konstruktion med dobbeltnotering.

• 2) Forbundet struktur: En konstruktion, der indgås af to eller flere ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor følgende er opfyldt:

  • a) 50 pct. eller mere af ejerandelene i de ultimative moderselskaber for de separate koncerner er noteret til en og samme pris, hvis ejerandelene er noteret, og ejerandelene er på grund af ejerforhold eller begrænsninger med hensyn til overdragelse eller andre vilkår eller betingelser forbundet med hinanden og kan ikke overdrages eller handles særskilt.

  • b) Et af de ultimative moderselskaber udarbejder et konsolideret regnskab, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme for alle enheder i de berørte koncerner, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en reguleringsordning er underlagt ekstern revision.

• 3) Konstruktion med dobbeltnotering: En konstruktion, der indgås af to eller flere ultimative moderselskaber i separate koncerner, hvor følgende er opfyldt:

  • a) De ultimative moderselskaber er enige om at sammenlægge deres virksomhed ved aftale alene.

  • b) De ultimative moderselskaber foretager i henhold til kontraktlige ordninger udlodning af udbytte og udlodning ved likvidation til deres aktionærer på grundlag af et bestemt forhold.

  • c) De ultimative moderselskabers aktiviteter forvaltes som en enkelt økonomisk enhed i henhold til kontraktlige ordninger, samtidig med at deres separate juridiske identiteter bevares.

  • d) De ultimative moderselskabers ejerandele, som er omfattet af aftalen, noteres, handles eller overdrages særskilt på forskellige kapitalmarkeder.

  • e) De ultimative moderselskaber udarbejder konsoliderede regnskaber, som samlet viser aktiver, passiver, indtægter, udgifter og pengestrømme i enheder i alle koncernerne, som om der var tale om en enkelt økonomisk enhed, og som i henhold til en reguleringsordning er underlagt ekstern revision.

Stk. 2 Investeringsenhedens effektive skattesats, jf. stk. 1, svarer til enhedens regulerede omfattede skatter divideret med et beløb svarende til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab. Er mere end én investeringsenhed hjemmehørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effektive skattesats ved at sammenlægge enhedernes regulerede omfattede skatter og den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af enhedernes kvalificerede indkomst eller tab.

Stk. 3 En investeringsenheds regulerede omfattede skatter, jf. stk. 1, er de regulerede omfattede skatter, som kan henføres til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst eller tab og omfattede skatter, der er allokeret til investeringsenheden, jf. § 25. Investeringsenhedens regulerede omfattede skatter omfatter ikke omfattede skatter, som påhviler investeringsenheden, og som kan henføres til indkomst, der ikke indgår i den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens indkomst.

Stk. 4 En investeringsenheds ekstraskat, jf. stk. 1, er et beløb svarende til procentsatsen for investeringsenhedens ekstraskat multipliceret med et beløb svarende til differencen mellem den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel i investeringsenhedens kvalificerede indkomst og den substansbaserede indkomstudelukkelse, der er beregnet for investeringsenheden. Procentsatsen for en investeringsenheds ekstraskat er et positivt beløb svarende til differencen mellem minimumsskattesatsen og den effektive skattesats for den pågældende investeringsenhed. Er mere end én investeringsenhed hjemmehørende i samme jurisdiktion, beregnes enhedernes effektive skattesats ved at sammenlægge enhedernes beløb for substansbaseret indkomstudelukkelse og den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af enhedernes kvalificerede indkomst eller tab. Den substansbaserede indkomstudelukkelse for en investeringsenhed ansættes efter § 30, stk. 1-7. De berettigede lønomkostninger til berettigede ansatte og de berettigede materielle aktiver, der er indregnet for den pågældende investeringsenhed, nedsættes i forhold til den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af investeringsenhedens kvalificerede indkomst divideret med den pågældende investeringsenheds samlede kvalificerede indkomst.

Stk. 5 Den multinationale koncerns eller den store nationale koncerns allokerbare andel af en investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab ansættes efter § 10, idet der alene tages hensyn til andele, som ikke er genstand for en beslutning efter §§ 41 eller 42.

Stk. 2 En koncernenhed, der har en indirekte ejerandel i en investeringsenhed gennem en direkte ejerandel i en anden investeringsenhed, anses for at være underlagt en beskatning efter markedsværdi (lagerbeskatning) eller en lignende ordning med hensyn til enhedens indirekte ejerandel i førstnævnte investeringsenhed, hvis enheden er underlagt en lagerbeskatning eller en lignende ordning med hensyn til enhedens direkte ejerandel i den anden nævnte investeringsenhed.

Stk. 3 En beslutning efter stk. 1 træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1. Tilbagekaldes beslutningen, indregnes eventuelle gevinster eller tab fra afhændelse af et aktiv eller passiv, som investeringsenheden har, på basis af markedsværdien af aktivet eller passivet på den første dag i det år, hvor tilbagekaldelsen foretages.

Stk. 2 Efter metoden med skattepligtigt udbytte medregnes udbytte og skønnet udbytte af en investeringsenheds kvalificerede indkomst i den kvalificerede indkomst for den koncernenhedsejer, der har modtaget udbyttet, forudsat at denne ikke er en investeringsenhed. Beløbet for omfattede skatter, der er afholdt af investeringsenheden, og som kan fradrages af koncernenhedsejerne i skatteforpligtelsen hidrørende fra investeringsenhedens udbytte, medregnes i den kvalificerede indkomst og regulerede omfattede skatter for den koncernenhedsejer, der har modtaget udbyttet.

Stk. 3 Den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i den i stk. 4 omhandlede investeringsenhed, som vedrører koncernenhedsejeren og hidrører fra det tredje år, der går umiddelbart forud for regnskabsåret (kontrolåret), behandles som den pågældende investeringsenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret. Et beløb svarende til denne kvalificerede indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen behandles efter reglerne i dette afsnit som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret. En investeringsenheds kvalificerede indkomst eller tab og de regulerede omfattede skatter, der kan henføres til denne indkomst for regnskabsåret, udelades af beregningen af den effektive skattesats, jf. kapitel 7 og § 40, stk. 1-4, med undtagelse af beløbet for omfattede skatter, jf. stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4 En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for kontrolåret er beløbet for den pågældende investeringsenheds kvalificerede indkomst for kontrolåret nedsat indtil nul, jf. dog stk. 5, med følgende:

• 1) Investeringsenhedens omfattede skatter.

• 2) Udbytte og skønnet udbytte til ejere, der ikke er investeringsenheder, i løbet af den periode, som starter den første dag i det tredje år, der går umiddelbart forud for regnskabsåret, og slutter den sidste dag i det rapporteringsår, hvor ejerandelen blev besiddet (kontrolperioden).

• 3) Kvalificerede tab, der er opstået i løbet af kontrolperioden.

• 4) Eventuelle restbeløb fra kvalificerede tab, der ikke allerede har nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår (fremførsel af investeringsunderskud).

Stk. 5 En investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst nedsættes ikke med udbytte, skønnet udbytte eller beløb for kvalificerede tab, der allerede har nedsat den pågældende investeringsenheds ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst for et tidligere kontrolår ved anvendelse af stk. 4, nr. 2 eller 3.

Stk. 6 Der anses for at foreligge et skønnet udbytte, når en direkte eller indirekte ejerandel i investeringsenheden overføres til en enhed, der ikke tilhører en multinational koncern eller en stor national koncern, idet dette skønnede udbytte er lig med den ikkeudloddede andel af den kvalificerede nettoindkomst, der kan henføres til denne ejerandel på overførselsdatoen, opgjort uden hensyntagen til det skønnede udbytte.

Stk. 7 En beslutning efter stk. 1 træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1. Tilbagekaldes beslutningen, behandles den andel af den ikkeudloddede kvalificerede nettoindkomst i investeringsenheden, som tilhører koncernenhedsejeren, ved udgangen af det regnskabsår, der går umiddelbart forud for det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen foretages, som investeringsenhedens kvalificerede indkomst for regnskabsåret. Et beløb svarende til denne kvalificerede indkomst multipliceret med minimumsskattesatsen behandles efter reglerne i dette afsnit som ekstraskat for en lavt beskattet koncernenhed for regnskabsåret.

Stk. 2 Den samlede ekstraskat for et regnskabsår udgør summen af de ekstraskatter, der efter § 29 er beregnet for hver lavt beskattet koncernenhed, med de justeringer, der følger af stk. 3 og 4.

Stk. 3 Ekstraskatten for en lavt beskattet koncernenhed er nul, hvis alle det ultimative moderselskabs ejerandele i den pågældende lavt beskattede koncernenhed direkte eller indirekte ejes af et eller flere moderselskaber, som anvender en kvalificeret regel om indkomstmedregning for den lavt beskattede koncernenhed.

Stk. 4 Er et moderselskabs ejerandele i en lavt beskattet koncernenhed uden for den situation, der er nævnt i stk. 3, omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, nedsættes den lavt beskattede koncernenheds ekstraskat med den andel af ekstraskatten, som betales efter den kvalificerede regel om indkomstmedregning.

Stk. 2 Antallet af ansatte udgøres af antallet af ansatte i fuldtidsækvivalenter i alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion, herunder uafhængige underleverandører, forudsat at de deltager i koncernenhedens ordinære driftsaktiviteter.

Stk. 3 De materielle aktiver udgøres af de materielle aktiver i alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den relevante jurisdiktion, men omfatter ikke kontanter og andre likvide midler, immaterielle aktiver og finansielle aktiver.

Stk. 4 De ansatte, hvis lønomkostninger medregnes i et fast driftssteds separate regnskaber som fastsat i § 17, stk. 1, og reguleres i overensstemmelse med § 17, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det faste driftssted er hjemmehørende. Materielle aktiver, som medregnes i et fast driftssteds separate regnskaber som fastsat i § 17, stk. 1, og reguleres i overensstemmelse med § 17, stk. 2, allokeres til den jurisdiktion, hvori det faste driftssted er hjemmehørende. Antallet af ansatte og materielle aktiver, der allokeres til et fast driftssteds jurisdiktion, medregnes ikke i antallet af ansatte og materielle aktiver i hovedenhedens jurisdiktion.

Stk. 5 Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver, som besiddes af en investeringsenhed, medtages ikke i de elementer, der indgår i beregningsformlen i stk. 1.

Stk. 6 Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i en gennemløbsenhed medtages ikke i de elementer, der indgår i beregningsformlen i stk. 1, medmindre de allokeres til et fast driftssted, eller hvis der ikke er et fast driftssted, til de koncernenheder, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, hvor gennemløbsenheden blev oprettet.

Stk. 7 En koncernenheds andel af den ekstraskat af underbeskattet overskud, der skal betales til Danmark, opgøres som summen af 50 pct. af forholdet mellem antal ansatte i koncernenheden og antal ansatte i alle danske koncernenheder og 50 pct. af forholdet mellem den samlede værdi af koncernenhedens materielle aktiver og den samlede værdi af alle danske koncernenheders materielle aktiver. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Antallet af ansatte og den bogførte nettoværdi af materielle aktiver i koncernenhederne i en multinational koncern, der er hjemmehørende i en jurisdiktion med en procentsats i forhold til reglen om underbeskattet overskud på nul i regnskabsåret, medtages ikke i de elementer, der indgår i beregningsformlen i § 45, stk. 1, for det pågældende regnskabsår.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for et regnskabsår, hvis alle jurisdiktioner med en gældende kvalificeret regel om underbeskattet overskud for regnskabsåret har en procentsats i forhold til reglen om underbeskattet overskud på nul for den multinationale koncern for det pågældende regnskabsår.

Stk. 2 Ved medlemmer af en joint venture-koncern forstås joint ventures og tilknyttede joint ventures, jf. § 38. Et medlem af en joint venture-koncern anses for at have hjemsted i Danmark, når det ville have været en koncernenhed med hjemsted i Danmark, hvis det havde haft en forbindelse til det ultimative moderselskab som omhandlet i § 4, nr. 3.

Stk. 2 Uanset stk. 1 skal der ved opgørelsen af en enheds regulerede omfattede skatter ikke medregnes skatter, som er allokeret til enheden efter § 25, stk. 1 og 3-5. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på kildeskatter af enhedens udbytteudlodninger.

Stk. 2 Udskudte skatteaktiver hidrørende fra poster, der er udelukket fra beregningen af kvalificeret indkomst eller tab, jf. kapitel 5, er ikke omfattet af beregningen efter stk. 1, når disse udskudte skatteaktiver er opstået i forbindelse med en transaktion, der har fundet sted efter den 30. november 2021.

Stk. 3 Ved overførsel af aktiver mellem koncernenheder efter den 30. november 2021 og før begyndelsen af et overgangsår baseres grundlaget for de overtagne aktiver bortset fra lagerbeholdningen på den afhændende koncernenheds bogførte værdi af de overdragne aktiver ved afhændelsen, idet de udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser ansættes på dette grundlag. Den overtagende koncernenhed kan uanset 1. pkt. indregne et udskudt skatteaktiv som følge af overførslen, i det omfang den afhændende koncernenhed beskattes ved overførslen af aktiverne. Det udskudte skatteaktiv kan maksimalt indregnes med et beløb svarende til det skatteaktiv, som den afhændende koncernenhed kunne have indregnet efter stk. 1, hvis overførslen ikke havde fundet sted. Anvender den overtagende koncernenhed regnskabsmæssigt dagsværdien af de overtagne aktiver, og ville den kunne indregne et udskudt skatteaktiv med beløbet i 3. pkt., kan den overtagende koncernenhed i stedet basere grundlaget for de overdragne aktiver på den regnskabsmæssigt bogførte værdi. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter enhver situation, hvor den overtagende koncernenhed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt, mens den afhændende koncernenhed regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb. Overførsel af aktiver efter 1.-4. pkt. omfatter ligeledes enhver situation, hvor en koncernenhed skaber eller opskriver værdien af aktiver regnskabsmæssigt og regnskabsmæssigt indtægtsfører et tilsvarende beløb, selv om aktiverne ikke overføres til en anden koncernenhed.

Stk. 4 Ved overgangsår for en jurisdiktion forstås efter denne bestemmelse det første regnskabsår, hvor en multinational koncern eller en stor national koncern falder ind under lovens anvendelsesområde, for så vidt angår den pågældende jurisdiktion. Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdiktionen, er overgangsåret det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen. 2. pkt. finder ikke anvendelse i forhold til stk. 3, hvis den afhændende koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der omfattes af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, en kvalificeret regel om underbeskattet overskud eller en kvalificeret regel om indenlandsk ekstraskat, eller hvis den afhændende enhed beskattes ved overførslen af aktiverne, jf. stk. 3, 2.-6. pkt.

Stk. 2 En multinational koncern anses for at være i den indledende fase af dens internationale aktivitet, hvis følgende er opfyldt i et regnskabsår:

• 1) Den har koncernenheder i højst seks jurisdiktioner.

• 2) Summen af den bogførte nettoværdi af de materielle aktiver i alle koncernenheder i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i alle andre jurisdiktioner end referencejurisdiktionen, overstiger ikke 50 mio. euro. Ved referencejurisdiktion forstås den jurisdiktion, hvor den samlede værdi af materielle aktiver for koncernenhederne i den multinationale koncern er størst i det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindelig falder ind under denne lovs anvendelsesområde. Den samlede værdi af materielle aktiver i en jurisdiktion er summen af den bogførte nettoværdi af alle materielle aktiver i alle koncernenhederne i den multinationale koncern, der er hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion.

Stk. 3 Den i stk. 1 omhandlede 5-årsperiode begynder at løbe fra starten af det regnskabsår, hvor den multinationale koncern oprindelig blev omfattet af denne lov. For multinationale koncerner, der er omfattet af denne lov, når den træder i kraft, begynder den i stk. 1 omhandlede 5-årsperiode at løbe den 31. december 2024.

Stk. 4 Den udpegede indberettende enhed, jf. § 53, skal meddele skattemyndighederne i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, hvornår den indledende fase af den multinationale koncerns internationale aktivitet er påbegyndt.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skemaet med oplysninger om ekstraskat er indgivet af

• 1) det ultimative moderselskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder, eller

• 2) den udpegede indberettende enhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder.

Stk. 3 Hvis stk. 2 finder anvendelse, skal koncernenheden, jf. stk. 1, 1. pkt., eller den på enhedens vegne udpegede lokale enhed, jf. stk. 1, 2. pkt., meddele told- og skatteforvaltningen identiteten på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat, og den jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.

Stk. 4 Det i stk. 1 omhandlede standardskema med oplysninger om ekstraskat samt eventuelle meddelelser efter stk. 3 skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret. Uanset 1. pkt. skal det i stk. 1 omhandlede standardskema med oplysninger om ekstraskat samt meddelelser indgives til told- og skatteforvaltningen senest 18 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter 51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.

Stk. 5 Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler om standardskemaet efter stk. 1, herunder regler om indgivelsen og om indholdet af standardskemaet, i overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere fastsætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om en meddelelses indhold, som nævnt i stk. 3.

Stk. 6 Ved en udpeget lokal enhed forstås en koncernenhed, der er hjemmehørende i Danmark, og som er udpeget af andre koncernenheder i den multinationale eller den store nationale koncern til på deres vegne at indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat samt eventuelle meddelelser.

Stk. 2 De i § 16, stk. 1, nr. 3, § 22, stk. 5, § 23, stk. 8, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 32, stk. 1, omhandlede beslutninger gælder i en periode på 1 år. Beslutningen forlænges automatisk, medmindre den indberettende koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved årets udgang.

Stk. 3 De i § 2, stk. 3, § 12, stk. 4, § 15, stk. 4-6, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 2, § 22, stk. 5, § 23, stk. 8, § 26, stk. 2, § 27, stk. 1, § 30, stk. 1, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, og §§ 41 og 42 omhandlede beslutninger oplyses til told- og skatteforvaltningen i medfør af § 53.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder om registreringens form og indhold og om ændring af registreringen. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder.

Stk. 2 Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af ekstraskat, hvis koncernenheden ved udløbet af fristen i § 53, stk. 4, ikke har givet told- og skatteforvaltningen oplysninger om ekstraskat som nævnt i § 53, som kan danne grundlag for ansættelsen. Told- og skatteforvaltningen skal forinden have anmodet koncernenheden om oplysningerne inden for en rimelig frist. Kravet om forudgående anmodning efter 2. pkt. gælder dog ikke, hvis told- og skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af oplysninger, som begrunder en gennemførelse af en uvarslet kontrol på den erhvervsdrivendes arbejdssted, jf. § 5, stk. 4, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Stk. 2 Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, udløber først i det sjette år efter regnskabsårets udløb, for så vidt angår ansættelse af ekstraskat.

Stk. 2 Er materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Stk. 2 Driver koncernenheden virksomhed fra en ejendom, som også anvendes som bolig, kan told- og skatteforvaltningen gennemføre kontrol på ejendommen efter samme betingelser som i stk. 1.

Stk. 3 Ved kontrollen efter stk. 1 og 2 skal koncernenhedens ansatte yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4 Politiet yder om fornødent told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.

Stk. 2 Efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 58 ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 63, som følge af at pålægget ikke efterkommes.

Stk. 3 Klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 har ikke opsættende virkning. Klageinstansen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2 Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 2 Koncernenheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.

Stk. 2 Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.

Stk. 3 Vedtager den sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme retsvirkning som en dom.

Stk. 4 Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2 Koncernenheder, hvis betaling af ekstraskat forestås af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte ekstraskat. Betalinger som nævnt i 1. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 3 Administrationsselskabet og sambeskattede koncernenheder, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, hæfter solidarisk for ekstraskatten. Koncernenheder, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af administrationsselskabet og sambeskattede koncernenheder, der hæfter solidarisk efter 1. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med koncernenheden. Er der forgæves forsøgt udlæg for ekstraskat hos de koncernenheder, der hæfter solidarisk efter 1. og 2. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre koncernenheder i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i den hæftende koncernenhed, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder en koncernenhed ud af sambeskatningen, hæfter den udtrædende koncernenhed fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af ekstraskatten, der er allokeret til koncernenheden efter § 29, stk. 3, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter koncernenhedens udtræden.

Stk. 2 Uanset fristen i stk. 1 er den sidste rettidige betalingsdag 19 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter § 51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.

Stk. 3 Stiftelsesdagen for kravet for ekstraskatten er 15 måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret eller 18 måneder efter den sidste dag i det rapporteringsår, der efter § 51, stk. 4, er det omhandlede overgangsår.

Stk. 2 Loven har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Kapitel 12 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2024 eller senere. Kapitel 12 har dog virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, når den lavt beskattede koncernenhed er hjemmehørende i en jurisdiktion, der har valgt at anvende artikel 50 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.

Stk. 2 Den forenklede beregning efter stk. 1 for en jurisdiktion kan vælges for det første år, hvor den multinationale koncern omfattes af reglerne i denne lov.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse for joint ventures og tilknyttede joint ventures, jf. § 38, idet disse skal behandles som koncernenheder i en selvstændig multinational koncern, dog med den undtagelse, at den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab og den totale omsætning er de beløb, der er rapporteret i de kvalificerede regnskaber.

Stk. 4 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Forenklede omfattede skatter: Regnskabsårets skatteudgifter i jurisdiktionen som rapporteret i den multinationale koncerns kvalificerede regnskab efter eliminering af skatter, som ikke er omfattede skatter og usikre skattepositioner som rapporteret i den multinationale koncerns kvalificerede regnskaber.

• 2) Forenklet effektiv skattesats: De forenklede omfattede skatter i jurisdiktionen divideret med resultatet før skat som rapporteret af den multinationale koncern i den kvalificerede land for land-rapport.

• 3) Overgangssatser: 15 pct. for regnskabsår, der begynder i 2023 og 2024, 16 pct. for regnskabsår, der begynder i 2025, og 17 pct. for regnskabsår, der begynder i 2026.

• 4) Kvalificeret land for land-rapport: En land for land-rapportering, der er udarbejdet og indgivet på baggrund af kvalificerede regnskaber.

• 5) Kvalificeret regnskab:

  • a) De bogføringskonti, der er anvendt til at udarbejde den multinationale koncerns ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber,

  • b) den enkelte koncernenheds regnskab, hvis det er udarbejdet i overensstemmelse med en almindelig anerkendt eller godkendt regnskabsstandard, dog forudsat at oplysningerne i regnskaber udarbejdet efter en godkendt regnskabsstandard er pålidelige, eller

  • c) en koncernenheds regnskab, der er anvendt ved udarbejdelsen af koncernens land for land-rapport, hvis koncernenhedens regnskab ikke er inkluderet i en multinational koncerns konsoliderede regnskaber udelukkende på grund af størrelse eller væsentlighed.

• 6) Samlet omsætning: En multinational koncerns samlede omsætning i en jurisdiktion ifølge koncernens kvalificerede land for land-rapport. Den samlede omsætning i koncernenheder i jurisdiktionen, der besiddes med henblik på salg, jf. § 4, nr. 3, litra a, medregnes i koncernens samlede omsætning.

• 7) Resultat før skat: En multinational koncerns resultat før skat i en jurisdiktion ifølge koncernens kvalificerede land for land-rapport. Et urealiseret nettotab, der er et resultat af ændringer i markedsværdien af aktiebesiddelser, der ikke er en porteføljeandel, skal dog være fratrukket resultatet før skat, hvis dette nettotab overstiger 50 mio. euro i en jurisdiktion.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for store nationale koncerner og for multinationale koncerner, der ikke er forpligtet til at indgive en land for land-rapport.

Stk. 2 Er det ultimative moderselskab en gennemløbsenhed, jf. stk. 1, eller en enhed omfattet af § 20, skal resultatet før skat, jf. § 72, stk. 4, nr. 7, reduceres hos det ultimative moderselskab med et beløb svarende til det, der er tilskrevet af gennemløbsenheden eller distribueret af enheden omfattet af § 20 som et resultat af en ejerandel ejet af en kvalificeret person som nævnt i stk. 3.

Stk. 3 I forhold til stk. 1 og 2 forstås ved en kvalificeret person:

• 1) En indehaver af en ejerandel omfattet af § 19, stk. 1 eller 2, hvor det ultimative moderselskab er en gennemløbsenhed.

• 2) En indehaver af en ejerandel omfattet af § 20, stk. 1 eller 2, hvor det ultimative moderselskab er omfattet en ordning med fradrag for udlodninger.

Stk. 4 § 72 finder endvidere ikke anvendelse for følgende koncernenheder, multinationale koncerner eller jurisdiktioner:

• 1) Statsløse koncernenheder.

• 2) Multinationale koncerner med flere ultimative moderselskaber, hvor én enkelt kvalificeret land for land-rapport ikke inkluderer oplysninger for begge koncerner.

• 3) Jurisdiktioner med koncernenheder, som har valgt at være omfattet af § 27.

• 4) Jurisdiktioner, hvor § 72 ikke har været anvendt i et tidligere regnskabsår, hvor den multinationale koncern ellers har været omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, medmindre den multinationale koncern ikke havde nogen koncernenheder i jurisdiktionen i det pågældende regnskabsår.