Minimumsbeskatningsloven Kapitel 6

Stk. 2 En koncernenheds omfattede skatter omfatter ikke følgende:

• 1) Ekstraskat, som påhviler et moderselskab efter en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

• 2) Ekstraskat, som påhviler en koncernenhed som følge af en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.

• 3) Skatter, der kan henføres til en regulering foretaget af en koncernenhed som følge af anvendelsen af en kvalificeret regel om underbeskattet overskud.

• 4) Udelukket udbytteskattegodtgørelse, jf. § 4, nr. 37.

• 5) Skatter, der er afholdt af et forsikringsselskab vedrørende afkast til forsikringstagere.

Stk. 3 Omfattede skatter for eventuelle nettogevinster eller -tab, der hidrører fra afhændelse af fast ejendom, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, og stk. 6, i det regnskabsår, hvor beslutningen, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, træffes, medtages ikke ved beregningen af de omfattede skatter.

Stk. 2 Tillæggene til en koncernenheds omfattede skatter for regnskabsåret omfatter følgende:

• 1) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskabet.

• 2) Ethvert beløb for et kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er anvendt, jf. § 24, stk. 2.

• 3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der vedrører en usikker skattemæssig position, som ikke tidligere er medregnet, jf. stk. 3, nr. 4, og som er betalt i regnskabsåret.

• 4) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en kvalificeret skattegodtgørelse, som regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser.

Stk. 3 Nedsættelserne af koncernenhedens omfattede skatter for regnskabsåret omfatter følgende:

• 1) Det beløb for den aktuelle skatteforpligtelse for indkomst, der ikke er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. kapitel 5.

• 2) Ethvert credit- eller refusionsbeløb, der vedrører en ikkekvalificeret skattegodtgørelse, som ikke regnskabsmæssigt er indregnet som en nedsættelse af de aktuelle skatteforpligtelser.

• 3) Ethvert beløb for omfattede skatter, der er refunderet til eller godskrevet en koncernenhed, og som ikke behandles som en regulering af de aktuelle skatteforpligtelser i regnskabet, medmindre det vedrører en kvalificeret skattegodtgørelse.

• 4) Det beløb for de aktuelle skatteforpligtelser, der vedrører en usikker skattemæssig position.

• 5) Ethvert beløb for de aktuelle skatteforpligtelser, der ikke forventes betalt inden for 3 år efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 4 Ved anvendelsen af stk. 1-3 kan et beløb for omfattet skat kun medtages én gang med henblik på beregning af de regulerede omfattede skatter.

Stk. 5 Er der i et regnskabsår ikke en kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og er beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion negativt og mindre end et beløb svarende til det kvalificerede nettotab multipliceret med minimumsskattesatsen (de forventede regulerede omfattede skatter), betragtes beløbet svarende til differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede regulerede omfattede skatter som en yderligere ekstraskat for det pågældende regnskabsår. Beløbet for den yderligere ekstraskat allokeres til hver koncernenhed i jurisdiktionen i overensstemmelse med § 31, stk. 4. Den indberettende koncernenhed beslutter årligt i overensstemmelse med § 54, stk. 2, om differencen mellem beløbet for de regulerede omfattede skatter og beløbet for de forventede regulerede omfattede skatter i stedet fremføres til modregning i koncernens positive regulerede skatter i jurisdiktionen i senere regnskabsår, hvor der er positiv kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen.

Stk. 6 Er der i et regnskabsår positiv kvalificeret nettoindkomst i en jurisdiktion, og er beløbet for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion negativt, skal beløbet for regulerede omfattede skatter for det pågældende regnskabsår sættes til nul. Det negative beløb for regulerede omfattede skatter for den pågældende jurisdiktion fremføres til modregning i koncernens positive regulerede skatter i jurisdiktionen i senere regnskabsår, hvor der er positiv kvalificeret nettoindkomst i jurisdiktionen.

Stk. 2 Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat forhøjes med følgende:

• 1) Ethvert beløb for ikketilladt periodisering eller uudnyttet periodisering, som er betalt i løbet af regnskabsåret.

• 2) Enhver efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse, der er indregnet i et forudgående regnskabsår, og som er blevet betalt i løbet af regnskabsåret.

Stk. 3 Indregnes et tabsbetinget udskudt skatteaktiv i et regnskabsår ikke i regnskabet, fordi indregningskriterierne ikke er opfyldt, nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat med det beløb, som det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ville være blevet reduceret med, hvis der var opstået et tabsbetinget udskudt skatteaktiv for regnskabsåret.

Stk. 4 Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat omfatter ikke følgende:

• 1) Beløbet for den udskudte skatteudgift for poster, der ikke er medtaget ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, jf. kapitel 5.

• 2) Beløbet for den udskudte skatteudgift for ikketilladte periodiseringer og uudnyttede periodiseringer.

• 3) Effekten af en værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi med hensyn til et udskudt skatteaktiv.

• 4) Beløbet for den udskudte skatteudgift, der hidrører fra en omberegning som følge af en ændring i den gældende indenlandske skattesats.

• 5) Beløbet for den udskudte skatteudgift, for så vidt angår generering og anvendelse af skattegodtgørelser. Uanset 1. pkt. omfattes et beløb, for så vidt angår genereringen og anvendelsen af en fremførselsadgang til erstatning for underskud, jf. stk. 9, svarende til den fremførselsberettigede creditlempelse, dog højst skatteværdien af det indenlandske underskud, der er modregnet efter stk. 9, nr. 2.

Stk. 5 Kan det påvises, at et udskudt skatteaktiv kan henføres til en koncernenheds kvalificerede tab, og er det udskudte skatteaktiv i et regnskabsår bogført til en lavere sats end minimumsskattesatsen, kan det i samme regnskabsår omberegnes til minimumsskattesatsen. Forhøjes et udskudt skatteaktiv efter 1. pkt., nedsættes det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat tilsvarende.

Stk. 6 En udskudt skatteforpligtelse, der er indregnet i koncernenhedens samlede reguleringsbeløb for udskudt skat, efterbeskattes, i det omfang den ikke tilbageføres eller betales inden for de 5 efterfølgende regnskabsår. Beløbet for den efterbeskattede udskudte skatteforpligtelse behandles som en nedsættelse af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor den blev indregnet i reguleringsbeløbet for udskudt skat, og den effektive skattesats og ekstraskat for det nævnte regnskabsår omberegnes, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 7 Uanset stk. 6 efterbeskattes en udskudt skatteforpligtelse ikke, selv om den ikke er tilbageført eller betalt inden for de efterfølgende 5 år, når den påløbne skatteudgift skyldes ændringer i tilknyttede udskudte skatteforpligtelser, for så vidt angår følgende:

• 1) Skattemæssige afskrivninger på materielle aktiver.

• 2) Udgifter til en licens eller lignende ordning fra en stat til brug af fast ejendom eller udnyttelse af naturressourcer, som indebærer betydelige investeringer i materielle aktiver.

• 3) Forsknings- og udviklingsudgifter.

• 4) Udgifter til dekommissionering og sanering.

• 5) Indregning til dagsværdi af ikkerealiserede nettogevinster.

• 6) Nettogevinster ved veksling af fremmed valuta.

• 7) Forsikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til forsikringer.

• 8) Gevinster ved salg af materielle aktiver, der er beliggende eller befinder sig i samme jurisdiktion som koncernenheden, og som geninvesteres i materielle aktiver i samme jurisdiktion.

• 9) Yderligere beløb, der er påløbet som følge af ændringer af regnskabsprincipper vedrørende poster, der er anført i nr. 1-8.

Stk. 8 I denne bestemmelse forstås ved:

• 1) Ikketilladt periodisering: Enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskaber, som vedrører en usikker skattemæssig position, og enhver bevægelse i en udskudt påløben skatteudgift i en koncernenheds regnskab, som vedrører udlodninger fra en koncernenhed.

• 2) Uudnyttet periodisering: Enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for 1 regnskabsår, som ikke forventes betalt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, og som den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt beslutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for de nævnte regnskabsår.

Stk. 9 Et skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for underskud opstår, når følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Jurisdiktionens skatteregler kræver, at et indenlandsk underskud modregnes i CFC-indkomst, der har kilde i en anden jurisdiktion, således at der ikke opnås creditlempelse for udenlandske skatter.

• 2) Koncernenheden har et indenlandsk underskud, der helt eller delvis modregnes i CFC-indkomst med kilde i en anden jurisdiktion.

• 3) Jurisdiktionens skatteregler tillader fremførsel af creditlempelsen for udenlandske skatter til modregning i efterfølgende års skatter af indkomst, der medregnes i koncernenhedens kvalificerede indkomst.

Stk. 2 Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv anvendes i efterfølgende regnskabsår, hvor der er en kvalificeret nettoindkomst for jurisdiktionen, med et beløb svarende til den kvalificerede nettoindkomst multipliceret med minimumsskattesatsen, dog højst det beløb for det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv, som indgår på saldoen efter stk. 3.

Stk. 3 Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv nedsættes med det beløb, der anvendes i regnskabsåret, og saldoen overføres til efterfølgende regnskabsår.

Stk. 4 Trækkes en beslutning om kvalificeret tab tilbage, bortfalder et eventuelt resterende kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv fra den første dag i det første regnskabsår, hvor beslutningen om kvalificeret tab ikke længere er gældende.

Stk. 5 Beslutningen om kvalificeret tab indgives sammen med det første skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, for den multinationale koncern eller den store nationale koncern, der omfatter den jurisdiktion, som beslutningen vedrører. Er den forenklede beregning efter § 72 valgt for jurisdiktionen, skal beslutningen indgives med skemaet for det første regnskabsår, hvor den forenklede beregning efter § 72 ikke længere anvendes for jurisdiktionen.

Stk. 6 En gennemløbsenhed, som er det ultimative moderselskab i en multinational koncern eller i en stor national koncern, kan træffe en beslutning om kvalificeret tab i henhold til denne bestemmelse. En beslutning efter 1. pkt. gælder kun for gennemløbsenheden. Det kvalificerede tabsbetingede udskudte skatteaktiv for gennemløbsenheden opgøres på grundlag af det kvalificerede tab efter fradrag i henhold til § 19, stk. 3.

Stk. 2 Til koncernenhedsejeren allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i en skattemæssigt transparent enheds regnskab, og som vedrører kvalificeret indkomst eller tab allokeret til den pågældende koncernenhedsejer, jf. § 18, stk. 4.

Stk. 3 Til en koncernenhed allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i regnskaberne for koncernenhedens direkte eller indirekte ejere i henhold til regler om CFC-beskatning af disses andel af koncernenhedens indkomst, jf. dog stk. 6.

Stk. 4 Til en koncernenhed, der er en hybrid enhed, allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i koncernenhedsejerens regnskab, og som vedrører den hybride enheds kvalificerede indkomst, jf. dog stk. 6. Ved hybrid enhed forstås en enhed, der i indkomstskattemæssig henseende behandles som en selvstændig person i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, men behandles som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.

Stk. 5 Til en koncernenhed, der har foretaget en udlodning i løbet af regnskabsåret, allokeres eventuelle påløbne omfattede skatter på udlodningen, der er medregnet i regnskaberne for enhedens direkte ejere.

Stk. 6 Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 kan skatter på passiv indkomst højst allokeres til og medregnes i koncernenhedens regulerede omfattede skatter med det beløb, der fremkommer ved multiplikation af procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen med den del af koncernenhedens passive indkomst, som er omfattet af CFC-beskatning eller en regel om skattemæssig transparens. Procentsatsen for ekstraskat for jurisdiktionen efter 1. pkt. opgøres uden hensyntagen til omfattede skatter, som koncernenhedsejeren har afholdt i forbindelse med koncernenhedens passive indkomst. Ved passiv indkomst efter 1. og 2. pkt. forstås følgende:

• 1) Udbytter eller udbyttelignende beløb.

• 2) Renter eller rentelignende beløb.

• 3) Lejeindtægter.

• 4) Royalties.

• 5) Faste løbende ydelser.

• 6) Nettogevinster fra fast ejendom af en type, der genererer indkomst som beskrevet i nr. 1-5.

Stk. 7 Behandles den kvalificerede indkomst for et fast driftssted som hovedenhedens kvalificerede indkomst, jf. § 17, stk. 6, behandles eventuelle omfattede skatter hidrørende fra den jurisdiktion, hvor det faste driftssted er hjemmehørende og knyttet til denne indkomst, som hovedenhedens omfattede skatter med et beløb, der ikke overstiger denne indkomst, multipliceret med den højeste skattesats for almindelig indkomst i den jurisdiktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende.

Stk. 2 Ved en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter omfattet af stk. 1, 2. pkt., reguleres den kvalificerede indkomst for regnskabsåret og eventuelle mellemliggende regnskabsår tilsvarende. Den indberettende koncernenhed kan årligt træffe beslutning i overensstemmelse med § 54, stk. 2, om, at en ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter behandles som en regulering af omfattede skatter i det regnskabsår, hvor reguleringen foretages. Ved ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter forstås en samlet nedsættelse på mindre end 1 mio. euro af de ansatte regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen for regnskabsåret.

Stk. 3 Nedsættes den gældende indenlandske skattesats til under minimumsskattesatsen, og resulterer denne nedsættelse i en nedsættelse af en udskudt skatteudgift, skal beløbet for denne nedsættelse af den udskudte skatteudgift behandles som en regulering af koncernenhedens regulerede omfattede skatter efter stk. 1, 2. pkt.

Stk. 4 Er en udskudt skatteudgift indregnet med en lavere sats end minimumsskattesatsen, og forhøjes den gældende indenlandske skattesats senere til over minimumsskattesatsen, behandles den yderligere udskudte skatteudgift, som skyldes forhøjelsen, ved betaling som en regulering af en koncernenheds omfattede skatter efter stk. 1, 1. pkt. En regulering efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb svarende til den yderligere udskudte skatteudgift, der følger af en omberegning med minimumsskattesatsen.

Stk. 5 Er et beløb på mere end 1 mio. euro af det beløb, som er medregnet som en aktuel skatteforpligtelse i de regulerede omfattede skatter for et regnskabsår, ikke betalt senest 3 år efter udgangen af det pågældende regnskabsår, omberegnes den effektive skattesats og ekstraskatten for det regnskabsår, hvor beløbet blev medregnet som en omfattet skat, jf. § 31, stk. 1. Ved omberegningen udelades det ubetalte beløb af de regulerede omfattede skatter.

Stk. 2 Beløbet for den skønnede udbytteskat skal være det mindste af

• 1) det beløb for de regulerede omfattede skatter, der er nødvendigt for at forhøje den effektive skattesats for jurisdiktionen for regnskabsåret som beregnet i overensstemmelse med § 29, stk. 2, op til minimumsskattesatsen, og

• 2) den skat, der skulle have været betalt, hvis de koncernenheder, som er hjemmehørende i jurisdiktionen, havde udloddet hele den del af deres indkomst, der er omfattet af det anerkendte beskatningssystem baseret på overskudsudlodning, i løbet af det pågældende regnskabsår.

Stk. 3 Træffes der en beslutning, jf. stk. 1, skal der oprettes en efterbeskatningskonto for den skønnede udbytteskat for hvert regnskabsår, hvor denne beslutning finder anvendelse. Beløbet for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, som er beregnet i henhold til stk. 2, tilføres efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for det regnskabsår, hvor kontoen blev oprettet. Ved udgangen af hvert efterfølgende regnskabsår nedsættes den udestående saldo på de efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat, der er oprettet for tidligere regnskabsår, i kronologisk rækkefølge indtil nul med de skatter, som koncernenhederne har betalt i løbet af regnskabsåret i forhold til faktiske eller skønnede udlodninger. Eventuelle restbeløb på efterbeskatningskonti for den skønnede udbytteskat efter 3. pkt. nedsættes indtil nul med et beløb svarende til det kvalificerede nettotab i en jurisdiktion multipliceret med minimumsskattesatsen.

Stk. 4 Eventuelle restbeløb af det kvalificerede nettotab multipliceret med minimumsskattesatsen efter anvendelse af stk. 3, 4. pkt., for jurisdiktionen fremføres til følgende regnskabsår og nedsætter eventuelle restbeløb på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat efter anvendelse af stk. 3.

Stk. 5 Den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat på den sidste dag i det fjerde regnskabsår efter det regnskabsår, for hvilket kontoen blev oprettet, behandles som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter, som tidligere var blevet beregnet for det pågældende regnskabsår. Den effektive skattesats og ekstraskat for det pågældende regnskabsår omberegnes i overensstemmelse hermed, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 6 Skatter, der betales i løbet af regnskabsåret i forbindelse med faktisk eller skønnet udbytte, medtages ikke i de regulerede omfattede skatter, i det omfang de nedsætter saldoen på en efterbeskatningskonto for skønnet udbytteskat, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 7 Udtræder en koncernenhed, der er genstand for en beslutning, jf. stk. 1, af den multinationale koncern eller den store nationale koncern, eller overføres næsten alle enhedens aktiver til en enhed, der ikke er en koncernenhed i den multinationale koncern eller den store nationale koncern, som er hjemmehørende i den samme jurisdiktion, behandles den eventuelle restsaldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat i de tidligere regnskabsår, hvor kontoen var oprettet, som en nedsættelse af de regulerede omfattede skatter for hvert af disse regnskabsår, jf. § 31, stk. 1. Eventuel yderligere ekstraskat, der beregnes efter 1. pkt., multipliceres med forholdet mellem henholdsvis koncernenhedens kvalificerede indkomst og jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst med henblik på at ansætte den yderligere ekstraskat, der skal betales, for jurisdiktionen, idet

• 1) koncernenhedens kvalificerede indkomst ansættes, jf. kapitel 5, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på efterbeskatningskontiene for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen, og

• 2) den kvalificerede nettoindkomst for jurisdiktionen ansættes, jf. § 28, stk. 2, for hvert regnskabsår, hvor der er en udestående saldo på efterbeskatningskontoen for den skønnede udbytteskat for jurisdiktionen.