Kreditinstituttet skal i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at udøve kreditinstitutvirksomhed gennem en filial fremsende følgende materiale til Finanstilsynet:
-
1) En erklæring om, at kreditinstituttet er meddelt tilladelse i sit hjemland, herunder, hvor længe instituttet har udøvet den anmeldte virksomhed i hjemlandet, og om kreditinstituttet inden for de sidste tre år har modtaget tilsynsreaktioner fra hjemlandets tilsynsmyndigheder.
-
2) En erklæring fra hjemlandets tilsynsmyndighed om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet.
-
3) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter.
-
4) En opgørelse over kreditinstituttets kapitalforhold.
-
5) Angive filialens likvide midler, herunder aktivtype og placering.
-
6) Filialens adresse.
-
7) Navnene på filialens ledelse og risikoansvarlig.
-
8) Dokumentation for at betingelserne i § 14 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt.
-
9) En driftsplan for filialen udarbejdet i henhold til §§ 8 og 9.
-
10) Kreditinstituttets årsrapport for de seneste tre regnskabsår.
-
11) Oplysninger om, hvorvidt filialens indskydere og investorer er omfattet af en eventuel garantiordning i kreditinstituttets hjemland.
Stk. 2 Finanstilsynet kan forlange, at der indsendes en oversættelse af de i stk. 1 nævnte bilag.