Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser § 166

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 460 af 02. maj 2023

§ 166

Virksomheden skal lade sin rapport om indkomstskatteoplysninger indeholde følgende generelle oplysninger:

  • 1) Navn og CVR-nr. på den virksomhed eller filial, der offentliggør rapporten og navn, hjemsted og eventuelt CVR-nr. på den virksomhed, rapporten vedrører.

  • 2) Det regnskabsår, som rapporten vedrører.

  • 3) Den valuta, der er anvendt ved udarbejdelsen af rapporten.

  • 4) De dattervirksomheder, der indgår i koncernregnskabet, og som er etableret i et EU/EØS-land eller er anført i bilag I eller II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, hvis rapporten vedrører en koncern.

Stk. 2 Udover de i stk. 1 nævnte oplysninger skal rapporten endvidere indeholde følgende oplysninger:

  • 1) En kort beskrivelse af aktiviteten.

  • 2) Antal beskæftigede opgjort som heltidsbeskæftigede.

  • 3) Indtægter inklusive transaktioner med nærtstående parter, herunder

  • 4) Resultat før skat.

  • 5) Beregnet betalbar indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion for det regnskabsår, rapporten vedrører.

  • 6) Betalt indkomstskat i den enkelte skattejurisdiktion i det regnskabsår, rapporten vedrører.

  • 7) Akkumuleret overskud.

Stk. 3 Oplysningerne efter stk. 2 skal præsenteres separat for

  • 1) aktiviteter for hvert land inden for EU/EØS,

  • 2) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, er anført i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende,

  • 3) aktiviteter for hver skattejurisdiktion, som den 1. marts i det regnskabsår, som rapporten vedrører, og den 1. marts i det foregående regnskabsår er anført i bilag II til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som offentliggjort i EU-Tidende.

Stk. 4 For øvrige aktiviteter uden for EU/EØS præsenteres oplysningerne samlet.

Stk. 5 Oplysningerne efter stk. 2 kan opgøres på samme grundlag som den rapport, der måtte være indgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 48-52.