Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Stk. 2 Koncernregnskaber, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 183, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3 Filialer af udenlandske virksomheder, der ikke er underlagt lovgivningen i et EU/EØS-land, og hvis udenlandske modervirksomhed ikke har en dattervirksomhed omfattet af § 156, er omfattet af bestemmelserne om en bæredygtighedsrapport i §§ 174-175.

Stk. 4 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfonde og de nævnte investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 2 Års- og halvårsrapport skal være affattet på dansk eller engelsk.

Stk. 2 Udarbejder virksomheden et regnskab, som udelukkende er til eget brug, er regnskabet ikke en års- eller halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Virksomheden skal sikre, at regnskabet fremstår, så det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder.

Stk. 3 Virksomheder må ikke betegne en rapportering i ledelsesberetningen som en bæredygtighedsrapportering, hvis rapporteringen ikke indeholder oplysningerne i § 156, stk. 2-13, eller § 157, nr. 1-5.

Stk. 2 Forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3 Virksomheden skal anføre posterne i skemaerne i bilag 3-6 særskilt og i den angivne rækkefølge. Virksomheden kan foretage en mere detaljeret opdeling under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 4 Virksomheden kan sammendrage poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, med andre poster af samme art eller funktion.

Stk. 2 Virksomheden skal kun medtage poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for de i § 6 og § 10 nævnte tilgodehavender.

Stk. 2 Posten omfatter en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 44, stk. 4.

Stk. 3 Posten omfatter virksomhedens indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte. Virksomhedens tilgodehavende renter kan dog alternativt posteres som en del af værdien af de aktiver, som renterne vedrører.

Stk. 2 Posten omfatter prioritetsgæld, når prioritetshaver er et kreditinstitut, herunder prioritetsgæld i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

Stk. 2 Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke for de i § 21 nævnte forpligtelser.

Stk. 2 Posten omfatter tillige udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter, medmindre renterne posteres som en del af den gældspost, som renterne vedrører.

Stk. 2 Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

Stk. 2 Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.

Stk. 2 Virksomheden skal for hver post under egenkapitalen vise beløbet ved periodens begyndelse og ved periodens slutning specificeret på ændringer fra

• 1) periodens resultat,

• 2) anden totalindkomst,

• 3) kapitaltilførsler eller – nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier og

• 4) udlodning til ejere.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne en forpligtelse i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3 Virksomheden skal ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser tage hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

Stk. 2 Hvis der ikke forefindes et aktivt marked, skal virksomheden måle dagsværdien ved anvendelse af en egnet værdiansættelsesteknik, der inddrager alle de tilgængelige data, som markedsdeltagere må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse. Virksomheden skal maksimere anvendelsen af relevante observerbare data og minimere anvendelsen af ikke-observerbare data.

Stk. 2 Virksomheden skal omregne monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3 Virksomheden skal omregne ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4 Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta skal omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5 Stk. 1-4 gælder tilsvarende virksomhedens omregninger for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6 Virksomheden skal indregne valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal resultatopgørelsen.

Stk. 7 Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, skal virksomheden omregne den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regler:

• 1) Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.

• 2) Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8 Virksomheden skal indregne valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 i anden totalindkomst, jf. § 82, stk. 2, og overføre dem til en særskilt post under egenkapitalen.

Stk. 9 Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at årsregnskabets præsentationsvaluta er en anden end danske kroner eller euro, jf. § 192 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Virksomheden kan ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3 Virksomheden skal samtidig med indregningen af det finansielle aktiv indregne en forpligtelse svarende til den aftalte pris, hvis handelsdatoen anvendes som indregningsdato, jf. stk. 2. Virksomheden skal tilsvarende ved salg af et finansielt aktiv indregne et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4 Virksomheden skal indregne ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, hvis afregningsdatoen anvendes som indregningsdato, jf. stk. 2. Virksomheden må ikke indregne værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen for et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris.

Stk. 5 Virksomheden skal uanset stk. 1 bibeholde et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, i balancen. Virksomheden skal ved en sådan overdragelse indregne en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 2 Virksomheden skal dog ved første indregning måle finansielle instrumenter, som efter første indregning måles til amortiseret kostpris eller til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 49, stk. 1, og 2, og § 50, stk. 1, til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.

Stk. 2 Virksomheden skal efter første indregning måle et finansielt aktiv til dagsværdi gennem anden totalindkomst, når

• 1) det finansielle aktiv besiddes inden for rammerne af en forretningsmæssig målsætning, der kan opfyldes både ved at inkassere aktivernes kontraktmæssige betalingsstrømme og ved at sælge de finansielle aktiver og

• 2) de kontraktmæssige betalingsstrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betalinger på bestemte tidspunkter af afdrag og renter på det udestående beløb.

Stk. 3 Virksomheden skal efter første indregning måle finansielle aktiver, der hverken opfylder betingelserne i stk. 1 eller i stk. 2, til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Stk. 4 Virksomheden skal efter første indregning måle udlån til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, uanset stk. 1, hvis låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri lånet ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af virksomheden.

Stk. 5 Virksomheden skal foretage omklassificering for de berørte aktiver mellem de målingskategorier, der er anført i § 48, når det tilsiges af en ændring i den forretningsmæssige målsætning, der oprindeligt begrundede klassificeringen. Virksomheden må ikke foretage omklassificering i andre tilfælde.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende finansielle forpligtelser:

• 1) Forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning.

• 2) Forpligtelser med et eller flere indbyggede afledte finansielle instrumenter, som ikke lader sig adskille fra værtskontrakten, eller hvor en separat måling af henholdsvis værtskontrakt og indbygget afledt finansielt instrument ikke er mulig.

• 3) Forpligtelser i henhold til omsættelige obligationer, som er udstedt af virksomheden med henblik på at finansiere udlån, der måles til dagsværdi i medfør af § 49, stk. 4.

• 4) Forpligtelser omfattet af § 57.

Stk. 3 Virksomheden skal måle forpligtelser omfattet af stk. 2 til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Virksomheden skal indregne den del af værdiændringen for forpligtelser omfattet af stk. 2, nr. 4, som skyldes ændring i virksomhedens egen kreditrisiko, i anden totalindkomst, medmindre en sådan præsentation vil bevirke eller forstærke en indregningsmæssig inkonsistens i resultatopgørelsen.

Stk. 2 Virksomheden må ikke indregne egne gældsinstrumenter som et aktiv. Virksomheden skal indregne anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter som en ændring i den pågældende forpligtelse.

Stk. 2 Virksomheden skal ved første indregning anvende det finansielle aktivs effektive rentesats, ved opgørelsen af den tidsmæssige påvirkning af værdien af penge. Virksomheden skal anvende den aktuelle effektive rentesats for variabelt forrentede aktiver.

Stk. 3 Virksomheden skal med de betalinger, der indgår i vurderingen efter stk. 1, indbefatte betalinger i forbindelse med overtagelse og salg af sikkerheder, når forløbet indebærer, at en overtagelse og salg af sikkerheder vil finde sted.

Stk. 4 Virksomheden skal foretage nedskrivninger for forventede kredittab efter §§ 53 og 54 samt bilag 10.

Stk. 5 Virksomheden skal etablere en systematisk, dokumenteret proces for validering af de metoder, der anvendes ved opgørelse af forventede kredittab, jf. bilag 11.

Stk. 2 Hvis der ikke er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, skal aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1).

Stk. 3 Hvis der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, skal aktivet nedskrives med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid (stadie 2).

Stk. 2 Observerbare data om en eller flere af følgende begivenheder indikerer, at et aktiv er kreditforringet:

• 1) Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

• 2) Låntager har begået kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter.

• 3) Virksomheden eller andre långivere yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder.

• 4) Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

• 5) Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på grund af økonomiske vanskeligheder.

• 6) Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en betragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab.

Stk. 3 Er et finansielt aktiv kreditforringet, skal virksomheden nedskrive aktivet med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets levetid (stadie 3).

Stk. 2 Lånetilsagn og finansielle garantier kan uanset stk. 1 ikke måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, som virksomheden har modtaget for at påtage sig lånetilsagnet eller den finansielle garanti, idet præmien eller provisionen afskrives systematisk over risikoperioden.

Stk. 2 Finansielle forpligtelser kan endvidere måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, når de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering.

Stk. 3 Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen efter stk. 1 eller 2, skal måles efter dette princip fra første indregning og indtil det tidspunkt, hvor instrumenterne ophører med at være indregnet i virksomhedens balance.

Stk. 2 Virksomheden skal opføre summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12, Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Stk. 3 Virksomheden skal opskrive eller nedskrive den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene med beløbene nævnt i stk. 2 samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Virksomheden skal fratrække udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4 Virksomheden skal henlægge et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 19.1, Lovpligtig reserver. Virksomheden må ikke indregne reserven med et negativt beløb. Virksomheden må ikke anvende reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode som udbytte eller udlodning.

Stk. 5 Virksomheden skal behandle en eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed efter § 167, stk. 2-4.

Stk. 6 Virksomheden skal behandle en eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed efter § 167, stk. 2-4. Virksomheden skal dog indregne et eventuelt goodwill-beløb som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

Stk. 2 Virksomheden må ikke foretage afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden skal medregne alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv i kostprisen.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne afskrivninger i resultatopgørelsen. Virksomheden skal opgøre afskrivninger som den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Virksomheden skal måle afskrivningsgrundlaget på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3 Virksomheden skal foretage nedskrivning for tab ved værdiforringelse, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Virksomheden skal tilbageførenedskrivningen, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

Stk. 2 Virksomheden skal opgøre dagsværdien i overensstemmelse med bilag 9.

Stk. 2 Virksomheden skal opgøre dagsværdien på omvurderingstidspunktet i overensstemmelse med bilag 9.

Stk. 3 Virksomheden skal indregne stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi i anden totalindkomst, jf. § 82, stk. 2, og overføres til post 18, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4 Virksomheden skal indregne fald i en domicilejendoms omvurderede værdi i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk. 2. Virksomheden skal i så fald indregne værdifaldet i anden totalindkomst og overføre faldet som en reduktion i post 18, Opskrivningshenlæggelser, under egenkapitalen.

Stk. 5 Virksomheden skal indregne afskrivninger baseret på den seneste omvurderende værdi, jf. § 61, stk. 2, 2. pkt., i resultatopgørelsen.

Stk. 2 Virksomheden må ikke foretage afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Stk. 2 Virksomheden må kun indregne udviklingsomkostninger som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for, at

• 1) der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

• 2) virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

• 3) virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

• 4) det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

• 5) virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3 Virksomheden må ikke indregne internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill som aktiv.

Stk. 2 Ved første indregning skal leasingtager måle aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger. Leasingtager skal samtidig indregne nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse.

Stk. 3 Leasingtager skal anvende leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne, ved beregning af nutidsværdien. Leasingtager skal i modsat fald anvende leasingtagers marginale lånerente.

Stk. 4 Leasingtager kan vælge, men er ikke forpligtet til, at indregne leasingkontrakter vedrørende immaterielle aktiver. Aktiver leaset på kontrakter af kort varighed samt leasede aktiver med lav værdi kan udelades.

Stk. 5 Leasingtager skal i forbindelse med aktiver leaset af en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som indregnes til indre værdi, jf. § 58, foretages de elimineringer, der er fornødne for at give et retvisende billede af resultat, aktiver og forpligtelser knyttet til henholdsvis leasingkontrakt og de pågældende ejerandele. Leasingtager skal beskrive den anvendte fremgangsmåde i en note.

Stk. 6 Leasingtager skal efter første indregning måle leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 61, 62, 64 eller 66 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasede ejendomme, der anvendes i leasingtagers drift måles efter første indregning efter principperne i § 61 eller § 63. Leasingtager skal præsentere leasingaktiver i balancen i samme post, som tilsvarende ejede aktiver. Leasingtager skal specificere fordelingen i en note.

Stk. 7 Leasinggiver skal indregne aktiver vedrørende finansielle leasingkontrakter som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen. For leasingtilgodehavender vurderes forventede kredittab i overensstemmelse med reglerne i §§ 52-55.

Stk. 8 Virksomhedens leasingtilgodehavender kan i alle tilfælde nedskrives med det forventede kredittab i hele tilgodehavendets levetid uanset stk. 3, 2. pkt.

Stk. 9 Leasinggiver skal indregne aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt, i balancen i henhold til principperne i §§ 60-66 afhængig af karakteren af det leasede aktiv. Leasinggiver skal indtægtsføre betalinger fra en operationel leasingkontrakt løbende over leasingperioden eller på et andet systematisk grundlag.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3 Virksomheden skal måle hensatte forpligtelser til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4 Virksomheden skal måle en hensat forpligtelse til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen, hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af den hensatte forpligtelse.

Stk. 5 Virksomheden skal opgøre den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, som skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Virksomheden må ikke lade diskonteringssatsen afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6 Virksomheden må ikke indregne eller måle garantier til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

Stk. 2 Virksomheden må kun anvende en hensat forpligtelse til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, som en forpligtelse. Virksomheden skal ikke diskontere beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter balancetidspunktet. Virksomheden skal diskonterebeløb, der forfalder mere end 12 måneder efter balancetidspunktet. Virksomheden skal indregne forudbetalte beløb som et aktiv.

Stk. 2 Virksomheden skal gennemgå pensionsforpligtelser på hver balancedag således, at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn. Virksomheden skal indregne ændringer, der er en følge af genmåling af nettoforpligtelsernes størrelse i anden totalindkomst, jf. § 82.

Stk. 2 Virksomheden skal måle den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, som udskudt skat. Virksomheden skal, hvis den midlertidige forskel er negativ og det er sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Virksomheden skal indregne værdiændringen i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling skal virksomheden justere værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.

Stk. 3 Sikres kreditrisikoen på et eller flere finansielle instrumenter, der måles til amortiseret kostpris, helt eller delvist ved et kreditderivat, der måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, kan virksomheden vælge tilsvarende at måle det eller de pågældende finansielle instrumenter helt eller delvist til dagsværdi gennem resultatopgørelsen i den periode, hvor sikringen er effektiv.

Stk. 2 Finder stk. 1 anvendelse, kan den værdiændring til dagsværdi, der er sikret ved sikringsinstrumentet, indregnes som en særskilt post under finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser. Virksomheden skal indregne posten i resultatopgørelsen efter principperne for måling til amortiseret kostpris. Virksomheden skal påbegynde indregningen senest fra det tidspunkt, hvor dens værdi ophører med at blive værdireguleret som følge af ændringer i værdien af sikringsinstrumentet. Virksomheden skal basere indregningen på den nyberegnede effektive rente på det tidspunkt, hvor indregningen påbegyndes. Er indregning efter principperne for amortiseret kostpris ikke mulig i praksis, tilbageføres posten senest fra samme tidspunkt ved lineær indregning i resultatopgørelsen over den fastlagte sikringsperiode.

Stk. 2 Virksomheden skal indregne de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen i en situation, som angivet i § 79, nr. 3.

Stk. 2 Virksomheden skal, for aktiver omfattet af § 53, stk. 2 eller 3, indregne renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det kontraktmæssigt udestående beløb.

Stk. 3 Virksomheden skal, for aktiver omfattet af § 54, stk. 3, indregne renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Stk. 4 Virksomheden skal for aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 49, stk. 2, indregne renteindtægter og forventede kredittab i resultatopgørelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for aktiver omfattet af § 49, stk. 1, jf. stk. 2 og 3 samt § 36. Virksomheden skal indregne den resterende værdiregulering til dagsværdi, bortset fra valutakursregulering, som indregnes i anden totalindkomst. Virksomheden skal indregne den akkumulerede værdiregulering, der er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen, når aktivet ophører med at være indregnet i balancen.

Stk. 2 Virksomheden skal for hver post i anden totalindkomst anføre den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. Virksomheden skal i så fald ændre primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. Virksomheden skal i så fald ændre primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil.

Stk. 2 De oplysninger, som virksomheden skal give i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«, jf. dog §§ 89-91. Virksomheden skal give en præcis henvisning, hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, og virksomheden skal afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. Noteoplysninger er omfattet af revision, jf. § 193, i lov om finansiel virksomhed, uanset om virksomheden vælger at give noteoplysningerne i ledelsesberetningen.

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, for finansielle instrumenter, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdagen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3 Virksomheden skal for hver type under materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, oplyse

• 1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

• 2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

• 3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4 Virksomheden skal for grunde og bygninger oplyse

• 1) det anvendte målegrundlag,

• 2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

• 3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.

Stk. 5 Virksomheden skal ved ændringer i regnskabspraksis oplyse

• 1) årsagen til ændringen,

• 2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

• 3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 6 Virksomheden skal ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Virksomheden skal oplyse, hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt.

Stk. 7 Virksomheden skal oplyse arten af regnskabsmæssige fejl samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

Stk. 2 Virksomheden skal anføre og begrunde manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2 Femårsoversigten skal indeholde hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 8, for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3 Virksomheden skal så vidt muligt foretage en tilpasning af tallene i femårsoversigten, hvis tallene ikke er sammenlignelige. Virksomheden skal angive og behørigt begrunde manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning.

Stk. 4 Virksomheden skal, hvis den kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejde en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode.

Stk. 2 Virksomheden skal for domicilejendomme, jf. § 63, oplyse:

• 1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.

• 2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

• 3) Afgang i årets løb.

• 4) Afskrivninger.

• 5) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst.

• 6) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.

• 7) Andre ændringer.

• 8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3 Virksomheden skal endvidere oplyse, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

Stk. 2 Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for aktivpost 3, Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for aktivpost 4, Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi, og aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.

Stk. 2 Virksomheden kan, hvis specifikke større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling, i stedet foretage en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres, jf. stk. 3.

Stk. 3 En virksomhed, som i henhold til stk. 2 foretager en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret, skal anføre, at fordelingen er aggregeret af hensyn til ønsket om ikke at offentliggøre oplysninger om specifikke større kundeforhold.

Stk. 2 Fordelingen efter stk. 1 kan opgøres på baggrund af regnskabsmæssige eller nominelle værdier. Det skal fremgå af noten, hvorvidt fordelingen er baseret på regnskabsmæssige eller nominelle værdier.

Stk. 2 Virksomheden kan udelade oplysning af dagsværdien, hvis de regnskabsmæssige værdier i balancen er en rimelig tilnærmelse af de pågældende finansielle instrumenters dagsværdi. Virksomheden skal oplyse begrundelsen for udeladelsen.

Stk. 3 Virksomheden skal beskrive de metoder og forudsætninger, der er bragt i anvendelse for at fastlægge de dagsværdier, der er oplyst efter stk. 1.

Stk. 4 Virksomheden kan uanset stk. 1-3 undlade at oplyse dagsværdien af finansielle aktiver ført i aktivpost 5, Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris, hvis,

• 1) virksomheden ikke har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og

• 2) de pågældende finansielle aktiver ikke har en noteret pris på et aktivt marked, jf. § 41.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse fordelingen efter stk. 1 særskilt for passivpost 1, Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, og passivpost 2, Indlån og anden gæld. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi og passivpost 5, Udstedte obligationer til amortiseret kostpris.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse beløbet vedrørende præemitterede obligationer samt obligationer, der er udtrukket til førstkommende kreditortermin.

Stk. 2 Virksomheden skal give de oplysninger efter stk. 1 for grupper af virksomhedens forpligtelser, der er relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.

Stk. 3 Virksomheden skal oplyse de metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2. Virksomheden skal desuden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.

Stk. 4 Virksomheden skal oplyse forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald.

Stk. 2 Virksomheden skal for hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 pct. af virksomhedens samlede efterstillede kapitalindskud, angive følgende:

• 1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt.

• 2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

• 3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantkapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Stk. 2 Virksomheden skal for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen, medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringsaftaler. Virksomheden skal særskilt opføre forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder.

Stk. 2 Virksomheden skal præsentere afstemningen således, at følgende beløb vises separat:

• 1) Nedskrivninger på aktiver, for hvilke kreditrisikoen ikke er steget betydeligt siden første indregning (stadie 1).

• 2) Nedskrivninger på

  • a) aktiver, for hvilke kreditrisikoen er steget betydeligt siden første indregning (stadie 2) og

  • b) aktiver, der er kreditforringet på balancedagen, men som ikke var det ved første indregning (stadie 3).

• 3) Nedskrivning på aktiver, der var kreditforringet ved første indregning.

Stk. 3 Virksomheden skal give oplysningerne efter stk. 1 separat for de grupper af aktiver, der er relevante for dette oplysningskrav, og der skal til de enkelte ændringer gives forklaringer til ændringerne.

Stk. 2 En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteindtægter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med følgende yderligere post benævnt: bidrag.

Stk. 2 En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteudgifter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med en yderligere post benævnt: udbetalte reservefondsandele.

Stk. 2 Virksomheden skal vise specifikationen efter stk. 1 fordelt på de enkelte administrerede foreninger.

Stk. 2 Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

• 1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

• 2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3 Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for følgende:

• 1) De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

• 2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen

Stk. 2 En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/ EØS-land.

Stk. 2 Indeholder årsrapporten et koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at stk. 1 er opfyldt for koncernen som helhed.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 4 Virksomheden kan i særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, udelade oplysningerne efter stk. 1 og 3.

Stk. 2 Virksomheden skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af

• 1) direktionen,

• 2) bestyrelsen og

• 3) ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3 Virksomheden skal, for hver af de i stk. 2 nævnte grupper, angive antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast og variabel løn. Virksomheden skal desuden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal virksomheden oplyse hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Virksomheden skal udelade oplysninger nævnt under stk. 2, nr. 3, i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at virksomheden giver oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. Virksomheden skal i så fald oplyse, at virksomheden har anvendt denne undtagelsesbestemmelse.

Stk. 4 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende ansatte under stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at virksomheden giver oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor disse oplysninger kan findes. Oplysningerne, der henvises til, skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 5 Sparevirksomheder, jf. § 1, nr. 6, er ikke omfattet af stk. 4.

Stk. 2 Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

Stk. 2 Virksomheden skal ud over oplysningerne efter stk. 1 og § 137 give oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

Stk. 3 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende nærtstående parter jf. stk. 2, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 Kravet om sammenligningstal, jf. § 5, stk. 3, finder ikke anvendelse på oplysninger efter stk. 1.

Stk. 2 Hvis efterlevelse af oplysningskravet i stk. 1, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal virksomheden for hvert lån angive det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

Stk. 2 Virksomheden skal give oplysningerne nævnt efter stk. 1 for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

Stk. 2 Virksomheden skal oplyse om de anvendte metoder og forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Desuden skal virksomheden oplyse om ændringer i forhold til den forudgående periode og om årsagerne til sådanne ændringer.

Stk. 3 Anvender virksomheden følsomhedsanalyser, der afspejler sammenhænge mellem risikovariable (eksempelvis rente og valuta) i sin risikostyring, kan virksomheden gengive disse følsomhedsanalyser i stedet for oplysninger krævet efter stk. 1.

Stk. 4 Anvender virksomheden stk. 3, skal den give oplysninger om den anvendte metode og oplysninger om de væsentligste parametre og forudsætninger, der ligger bag de anvendte data. Desuden skal virksomheden oplyse om formålet med analysen og dens eventuelle begrænsninger.

Stk. 2 Virksomheden skal præsentere oplysningerne efter stk. 1, så virksomhedens tal sammenholdes på en overskuelig måde med de grænseværdier for de enkelte nøgletal, som er fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 3 Virksomheden skal hvis virksomheden for en eller flere af nøgletallene overskrider de grænseværdier, der er fastsat af Finanstilsynet, forklare årsagen hertil, ligesom det skal beskrives, hvorledes virksomhedens strategi forventes at påvirke det eller de nøgletal fremover.

Stk. 4 Virksomheden kan erstatte oplysningerne efter stk. 1-3 med en henvisning til, at oplysningerne er tilgængelige på virksomhedens hjemmeside. Oplysningerne skal i så fald være offentliggjort på hjemmesiden senest samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten henholdsvis delårsrapporten, jf. § 171, stk. 5, og § 172, stk. 1.

Stk. 2 Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 137 og 138.

Stk. 3 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende enhver, der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse over aktiebesiddelser jf. stk. 1, nr. 1, litra d, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne, skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.

Stk. 2 En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5, 7 og 8, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land.

Stk. 3 Virksomheden skal give redegørelsen efter stk. 1 i sammenhæng med de i § 149 nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Virksomheden kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger.

Stk. 5 Kravet om redegørelsen efter stk. 1, nr. 8, gælder alene for store virksomheder.

Stk. 6 Har en stor virksomhed omfattet af stk. 1, ikke en politik for mangfoldighed, som nævnt i stk. 1, nr. 8, skal virksomheden i ledelsesberetningen give en redegørelse med forklaring og baggrunden herfor.

Stk. 7 En virksomhed, der er omfattet af § 156, kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1, nr. 8, hvis oplysningerne er medtaget i virksomhedens bæredygtighedsrapportering, og en henvisning hertil fremgår af virksomhedens redegørelse efter § 150.

Stk. 2 Virksomheder, der medtager en bæredygtighedsrapportering i ledelsesberetningen, jf. §§ 156 eller 157, skal ikke redegøre for samfundsansvar, jf. stk. 1.

Stk. 3 Virksomhedens redegørelse skal indeholde oplysning om:

• 1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

• 2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

• 3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfunds- ansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 4 Hvis virksomheden har politikker for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen af virksomhedens aktiviteter, skal virksomhedens redegørelse efter stk. 1 udtrykkeligt indeholde oplysninger om disse politikker. Hvis virksomheden har sådanne politikker, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal virksomheden oplyse dette i ledelsesberetningen.

Stk. 5 Virksomheden skal give redegørelsen i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen

• 1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, hvortil virksomheden skal henvise i ledelsesberetningen, eller

• 2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil virksomheden skal henvise i ledelsesberetningen.

Stk. 6 Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 5, nr. 1 eller 2, forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger. § 193, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen.

Stk. 7 For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at virksomheden efterlever oplysningskravene efter stk.1, jf. stk. 3-4 for koncernen som helhed.

Stk. 8 En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1, jf. stk. 3-4 for den samlede koncern, eller hvis modervirksomheden er undtaget fra kravet om redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2.

Stk. 9 En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder som fastlagt i bekendtgørelse om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1, 3-4 under de betingelser, som er fastlagt i bekendtgørelsen.

Stk. 2 Virksomheder, der efter selskabslovgivningen eller den finansielle lovgivning er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse følgende:

• 1) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

• 2) Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveau- er, herunder årstallet for, hvornår måltallet forventes opfyldt.

• 3) De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.

Stk. 3 I tilknytning til oversigten efter stk. 1, skal virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal, jf. stk. 2, nr. 1, oplyse følgende:

• 1) Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1.

• 2) De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet.

• 3) Årsagen til at måltallet ikke er opfyldt, hvis dette er tilfældet.

Stk. 4 Virksomheder, der skal oplyse om måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder følgende:

• 1) Det væsentligste indhold af politikken.

• 2) De væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik til handling.

• 3) Status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.

Stk. 5 Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 6 Virksomheder, der efter selskabslovgivningen, er undtaget fra pligten til at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for øvrige ledelsesniveauer, som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 7 Virksomheder, der efter den finansielle lovgivning er undtaget fra pligten til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som følge af at virksomheden det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.

Stk. 8 Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1 og 2, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1 og 2. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1 og 2.

Stk. 2 Redegørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

Stk. 3 Redegørelsen efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

Stk. 4 For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 2 gives for koncernen som helhed.

Stk. 5 En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 2. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.

Stk. 6 § 151, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på redegørelser efter stk. 2.

Stk. 2 En virksomhed omfattet af stk. 1, skal redegøre for, hvordan virksomhedens forretningsmodel grundlæggende afhænger af immaterielle nøgleressourcer, og hvorledes disse ressourcer er en kilde til værdiskabelse for virksomheden.

Stk. 2 En virksomhed omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, skal i bæredygtighedsrapporteringen, der skal udgøre et særskilt afsnit, medtage oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation. Virksomheden skal oplyse om den proces, den har gennemført for at identificere de oplysninger, som er medtaget i bæredygtighedsrapporteringen.

Stk. 3 Oplysningerne nævnt i stk. 2, skal omfatte følgende, jf. dog stk. 7 og 12:

• 1) En kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og -strategi, herunder følgende

  • a) virksomhedens forretningsmodel og strategis modstandsdygtighed over for risici i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål,

  • b) virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,

  • c) virksomhedens muligheder vedrørende bæredygtighedsspørgsmål,

  • d) hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens interessenters interesser og til virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål, og

  • e) hvordan virksomhedens strategi er blevet gennemført med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

• 2) En beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på videnskabelig dokumentation.

• 3) En beskrivelse af den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af deres ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, disse organer har for at anvende bistand på dette område.

• 4) En beskrivelse af virksomhedens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.

• 5) Oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger forbundet med bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer.

• 6) En beskrivelse af

  • a) due diligence-procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål og hvor det er relevant, i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure,

  • b) de væsentligste aktuelle eller potentielle negative indvirkninger vedrørende virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde, tiltag til at identificere og overvåge disse indvirkninger og andre negative indvirkninger, som virksomheden er påkrævet at identificere i henhold til anden lovgivning til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure, og

  • c) eventuelle tiltag, der er taget af virksomheden, for at forebygge, afbøde, afhjælpe eller standse aktuelle eller potentielle negative indvirkninger og resultatet af sådanne tiltag.

• 7) En beskrivelse af de væsentligste risici for virksomheden vedrørende bæredygtighedsspørgsmål, herunder en beskrivelse af virksomhedens væsentligste afhængigheder for så vidt angår disse spørgsmål, og hvordan virksomheden styrer disse risici.

• 8) Indikatorer, som er relevante for oplysningerne i nr. 1-7.

Stk. 4 Oplysningerne i stk. 3 skal omfatte oplysninger vedrørende kort-, mellem- og langsigtede horisonter, alt efter hvad der er relevant.

Stk. 5 Oplysninger efter stk. 2-4 skal, hvor det er relevant, indeholde virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder dens produkter og tjenesteydelser, dens forretningsforbindelser og dens leverandørkæde. Oplysningerne efter stk. 2-4 skal endvidere indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på andre oplysninger, der er medtaget, jf. §§ 144 og 155, og beløb, der er anført i årsregnskabet.

Stk. 6 Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 3-5, hvis offentliggørelse af de pågældende oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller retstvister. Undlader virksomheden at give oplysninger, jf. 1. pkt., må dette dog ikke forhindre, at bæredygtighedsrapportering giver en rimelig og afbalanceret forståelse af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 2. Undlader virksomheden at give oplysninger jf. 1. pkt., skal virksomheden oplyse dette i sin bæredygtighedsrapportering.

Stk. 7 Oplysningerne, der efter stk. 2-6 skal medtages i bæredygtighedsrapporteringen, skal afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, herunder i delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til direktivet. Henvises der til internationale retningslinjer, protokoller eller lignende vedrørende bæredygtighedsrapportering, i de i 1. pkt. omtalte standarder, vil disse være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.

Stk. 8 En dattervirksomhed kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 2-7 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis dattervirksomheden er omfattet af konsolideret bæredygtighedsrapportering efter stk. 14. En dattervirksomhed som nævnt i 2. pkt. kan endvidere undlade at medtage oplysningerne efter stk. 2-7 i sin ledelsesberetning, hvis dens modervirksomhed medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 10, herunder at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 7 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering.

Stk. 9 Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., skal dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysning om

• 1) navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på koncernniveau i overensstemmelse med stk. 2-7, eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering som fastsat i overensstemmelse med de i stk. 7 nævnte standarder,

• 2) URL-adresse til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, jf. stk. 8, 1. pkt. eller i givet fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 193 a, i lov om finansiel virksomhed, eller til erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. § 195 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og

• 3) at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 10 Anvender en dattervirksomhed bestemmelsen i stk. 8, 2. pkt., og er dattervirksomhedens modervirksomhed hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, skal

• 1) dattervirksomhedens ledelsesberetning indeholde oplysninger som nævnt i stk. 9, nr. 1-3, og

• 2) de oplysninger, der fremlægges i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning, eller, hvor bæredygtighedsrapporteringen udføres i et land uden for EU/EØS, være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering.

Stk. 11 Store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan ikke anvende bestemmelserne i stk. 8-10.

Stk. 12 Virksomheder, der anvender bestemmelserne i stk. 8-10, skal indberette en modervirksomheds konsoliderede ledelsesberetning eller i givet fald bæredygtighedsrapportering på det sprog, som tillades jf. § 2, stk. 2.

Stk. 13 For virksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, er det tilstrækkeligt, at virksomheden giver oplysningerne, jf. stk. 2-7 for koncernen som helhed, jf. dog § 166, stk. 3.

Stk. 14 En dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er jf. stk. 8, 2. pkt., indtil 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder betingelserne i 3. pkt. En konsolideret bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En konsolideret bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal

• 1) omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 2-7 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land,

• 2) være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2-7, jf. stk. 13, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land,

• 3) være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er den af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst et af de foregående fem regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS og

• 4) offentliggøres i overensstemmelse med § 195 a, i lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU/EØS-land.

Stk. 15 Selskaber med begrænset ansvar, foreninger med begrænset ansvar og andelsselskaber (andelsforeninger) med begrænset ansvar, kan undlade at medtage almennyttige uddelinger i deres bæredygtighedsrapportering.

Stk. 2 En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

• 1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

• 2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3 For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

• 1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

• 2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og

• 3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, som Finanstilsynet måtte kræve.

Stk. 4 En virksomhed, der undlader at aflægge koncernregnskab efter stk. 1 og 2, er ikke undtaget fra at udarbejde bæredygtighedsrapportering efter § 166.

Stk. 2 En dattervirksomhed, omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse, skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.

Stk. 3 Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Stk. 2 Ved konsolideringen skal regnskaberne sammendrages, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Virksomheden skal foretage de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3 Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4 Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

Stk. 2 Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance for forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstilles i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3 For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 3-6, skal virksomheden tilføje de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk. 3.

Stk. 4 Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 7, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 4, stk. 3, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 3-6.

Stk. 5 Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital skal opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst skal opføres i tilknytning til resultatopgørelsen og anden total- indkomst. Bevægelser på egenkapitalen, jf. § 38, skal separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.

Stk. 2 I koncernregnskabet skal virksomheden så vidt muligt anvende de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, skal virksomheden udarbejde et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, skal virksomheden foretage de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

Stk. 3 Virksomheden skal indregne og måle associerede og fælles kontrollerede virksomheder i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4 En fælles kontrolleret virksomhed kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fælles kontrollerede virksomhed skal medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. En fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, skal indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5 Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 16, skal måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6 Virksomheden må ikke foretage afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5.

Stk. 2 En modervirksomhed omfattet af § 156, stk. 1, skal oplyse, hvilke af de dattervirksomheder, der er omfattet af konsolideringen, der har benyttet undtagelsen fra kravet om en bæredygtighedsrapportering i henhold til § 156, stk. 8, eller artikel 29a, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, som implementeret i national lovgivning.

Stk. 3 Identificerer modervirksomheden ved udarbejdelse af bæredygtighedsrapporteringen efter § 156 betydelige forskelle mellem risiciene vedrørende bæredygtighedsspørgsmål for eller indvirkningen af koncernen og risiciene for eller indvirkningen af en eller flere af dens dattervirksomheder, skal modervirksomheden give en forklaring på, alt efter hvad der er relevant, risiciene for eller indvirkningen af den eller de berørte dattervirksomheder.

Stk. 2 En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet skal indregnes i balancen som et aktiv under aktivpost 12, Immaterielle aktiver. Posten benævnes »goodwill«.

Stk. 3 Goodwill skal vurderes ved hver regnskabsafslutning og nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse.

Stk. 4 Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet skal indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen.

Stk. 5 Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelsen af en dattervirksomhed, jf. dog § 168.

Stk. 2 Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer sparekasser og andelskasser.

Stk. 3 Efter sammenlægningsmetoden skal regnskabet henholdsvis koncernregnskabet aflægges for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed skal tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Stk. 2 Virksomhedens efterfølgende måling skal foretages efter reglerne i denne bekendtgørelse med det udgangspunkt, at de enkelte aktiver og forpligtelser skal antages for anskaffet på omvurderingstidspunktet til transaktionspriser svarende til værdierne fastsat efter stk. 1.

Stk. 3 Den samlede forskel i værdierne opgjort umiddelbart før og efter omvurderingen efter stk. 1 skal oplyses fordelt på hovedposter og med angivelse af årsager til væsentlige forskelle.

Stk. 4 Der skal ikke foretages tilpasning af sammenligningstal for tidligere perioder.

Stk. 2 Forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3 Virksomheden skal, hvis virksomhedens årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, lade halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i stk. 1 henholdsvis stk. 2.

Stk. 4 Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Ledelsesberetningen skal endvidere beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Har der i halvåret været større transaktioner med nærtstående parter, skal disse beskrives.

Stk. 5 Virksomheden skal lade halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive og forklare udviklingen i perioden. Virksomhedens halvårsrapport, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal dog i det mindste indeholde oplysningerne anført i §§ 38, 118, §§ 125-127 og § 147. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. I tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis skal virksomheden oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.

Stk. 6 Virksomheden skal gengive revisors påtegning i sin helhed i halvårsrapporten, hvis rapporten er revideret. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Virksomheden skal anføre i halvårsrapporten, hvis rapporten hverken har været genstand for revision eller review.

Stk. 7 Virksomheden skal lade halvårsrapporten indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 185 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2 Virksomheden må ikke betegne regnskabsmæssige oplysninger kvartalsrapporter, medmindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2 Har dattervirksomheden ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, skal den anmode dens øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor.

Stk. 3 Hvis den øverste modervirksomhed udarbejder en bæredygtighedsrapport på koncernniveau, skal modervirksomheden forsyne bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret til at afgive erklæring hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Stk. 4 Afgiver den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 2, skal dattervirksomheden udarbejde bæredygtighedsrapporten jf. stk. 1, på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen om at afgive oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten. Forsyner modervirksomheden ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3, skal dattervirksomheden afgive en erklæring om, at modervirksomheden ikke har forsynet bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering.

Stk. 5 Den i stk. 1 omhandlede dattervirksomheds ledelse har ansvar for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at dattervirksomhedens bæredygtighedsrapport udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-4, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 195 a, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 6 Nettoomsætning skal i denne bekendtgørelse opgøres jf. bilag 2, pkt. 20, jf. stk. 1.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder har udarbejdet en bæredygtighedsrapport, der opfylder kravene i § 175, stk. 1, eller disse har en dattervirksomhed omfattet af § 156, jf. § 173.

Stk. 3 Udarbejder en af de i stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte virksomheder en bæredygtighedsrapport, skal rapporten være forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som er afgivet af en juridisk eller fysisk person, der er autoriseret hertil i henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Stk. 4 Har filialen ikke de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen af bæredygtighedsrapporten, jf. stk. 1, skal filialen anmode den udenlandske virksomhed henholdsvis den øverste modervirksomhed om at afgive oplysningerne til brug herfor.

Stk. 5 Forsyner den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke bæredygtighedsrapporten med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. stk. 3., skal filialen afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har afgivet en erklæring om bæredygtighedsrapportering. Meddeler den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke oplysningerne, jf. stk. 4, skal filialen udarbejde bæredygtighedsrapporten på grundlag af de oplysninger, som den er i besiddelse af, har indhentet eller erhvervet og afgive en erklæring om, at den udenlandske virksomhed eller den øverste modervirksomhed ikke har efterkommet anmodningen.

Stk. 6 Den i stk. 1 omhandlede filial er ansvarlig for efter bedste overbevisning og evne at sikre, at bæredygtighedsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med stk. 1-5, og at denne rapport indsendes i overensstemmelse med § 195 a, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 7 Nettoomsætning skal i denne bekendtgørelse opgøres jf. bilag 2, pkt. 20, jf. stk. 1.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 §§ 155 og 156 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere, for store virksomheder af offentlig interesse, jf. artikel 2, nr. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og som på balancetidspunktet havde et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på flere end 500.

Stk. 3 §§ 155 og 156 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, for store virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 4 §§ 155-157 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere, for små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, for små og ikkekomplekse institutter, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Stk. 5 §§ 173-175 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.

Stk. 6 Stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som udarbejder konsolideret bæredygtighedsrapportering, jf. 156, stk. 13. Ved opgørelsen af antal heltidsbeskæftigede, jf. stk. 2-3, anvendes antallet af heltidsbeskæftigede i koncernen som helhed.

Stk. 7 En virksomhed, hvis ledelsesberetning efter § 156, stk. 5, skal indeholde oplysninger om virksomhedens værdikæde, skal i tilfælde af, at ikke alle de fornødne oplysninger om værdikæden foreligger, redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at fremskaffe de fornødne oplysninger om værdikæden, for grundene til, at ikke alle de fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og dens planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i fremtiden.  1. pkt. gælder for de tre første regnskabsår, for hvilke virksomheden efter § 156, stk. 2, er forpligtet til i ledelsesberetningen at medtage en bæredygtighedsrapportering.

Stk. 8 Små og mellemstore virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, kan uanset § 156, stk. 2, for regnskabsår, der begynder inden den 1. januar 2028, beslutte ikke at lade bæredygtighedsrapporteringen efter § 156, stk. 2, indgå i ledelsesberetningen, men skal i så fald angive, hvorfor bæredygtighedsrapporteringen ikke er medtaget i ledelsesberetningen.

Stk. 9 Reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 10 Virksomheder, der måtte have indregnet goodwill i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende bestemmelser, skal ikke længere afskrive denne efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurderer den for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 11 Reglerne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse, for programmer etableret efter den 1. januar 2004. Virksomheden kan for programmer etableret før den 1. januar 2004, vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Virksomheden kan dog, hvis programmet er etableret den 7. november 2002 eller tidligere, kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 12 Reglerne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 65 og 66 finder alene anvendelse for forhold indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere.

Stk. 13 Virksomheden kan for domicilejendomme vælge at anvende en omvurderet værdi opgjort den 1. januar 2004 eller tidligere i henhold til de da gældende regler som anslået kostpris, hvis den omvurderede værdi på datoen for omvurderingen i store træk var sammenlignelig med dagsværdien.

Stk. 14 Virksomheden skal ved første klassifikation efter §§ 48-50 og § 57 af finansielle instrumenter, der var indregnet pr. 1. januar 2018, foretage klassifikationen pr. 1. januar 2018 i overensstemmelse med de forhold og omstændigheder, der forelå på denne dato.

Stk. 15 Hvis det ved første anvendelse af reglerne om, hvorvidt der er sket en betydelig stigning i kreditrisikoen siden første indregning af et finansielt aktiv, jf. § 53, stk. 1, ikke er muligt uden uforholdsmæssige omkostninger at afgøre dette, skal virksomheden indregne en nedskrivning for aktivet svarende til det forventede kredittab i hele aktivets levetid, indtil aktivet ophører med at være indregnet i balancen. Uanset 1. pkt. kan et aktiv, der har en lav kreditrisiko, nedskrives med det forventede kredittab i 12 måneder.

Stk. 16 Virksomheden behøver ikke at anvende reglerne i § 84, stk. 1, på leasingkontrakter, hvor virksomheden er leasingtager, og virksomheden har indgået kontrakten i regnskabsperioder forud for den regnskabsperiode, hvor virksomheden første gang anvender § 67. Hvis virksomheden ikke anvender § 84, stk. 1, skal virksomheden indregne leasingaktiver og –forpligtelser vedrørende de pågældende kontrakter i primobalancen i de års- og delårsrapporter, hvor § 67 første gang anvendes, opgjort pr. denne dato. Virksomheden skal sætte leasingaktiverne enten lig med de opgjorte leasingforpligtelser eller måle disse efter bestemmelserne i § 67, stk. 6.

Stk. 17 Bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. ophæves.