De dyrearter, der er nævnt i bilag 1, må ikke holdes, da de kan frembyde fare eller være vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for:
-
1) zoologiske anlæg, der er godkendt i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af zoologiske anlæg,
-
2) cirkus, der er anmeldt i henhold til bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus m.v.,
-
3) opdræt af hjortedyr, der er godkendt i henhold til bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr, og
-
4) landbrugsmæssig opdræt af strudsefugle, der er godkendt i henhold til bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.
Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse lovligt er i besiddelse af et eller flere af de i bilag 1 nævnte dyr, kan fortsat holde disse, hvis:
-
1) de er i besiddelse af en tilladelse fra Fødevarestyrelsen,
-
2) dyrene er mærket eller på anden måde entydigt identificeret, således de til enhver tid kan genkendes, og
-
3) der er truffet foranstaltninger, således at dyrene ikke kan formere sig.
Personer, der holder dyr med Fødevarestyrelsens tilladelse, må ikke overdrage disse til andre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Fødevarestyrelsen kan dog tillade, at dyr, der holdes med tilladelse fra Fødevarestyrelsen, kan eksporteres eller overdrages til godkendte zoologiske anlæg omfattet af bekendtgørelse om zoologiske anlæg m.v.
Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, eller § 3, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af anden lovgivning.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.