Bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmning af udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2268 af 1. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2488 af 17. december 2021 og bekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2022

Undtagelser
§ 3

§ 2, stk. 1, gælder ikke for:

  • 1) Børn under 15 år.

  • 2) Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test, jf. stk. 2. Navnet på dokumentationen skal svare til navnet på personens medbragte pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort.

  • 3) Værger, advokater eller andre personlige repræsentanter for indsatte i fængsler og arresthuse omfattet af § 2, stk. 1.

  • 4) Personer, hvor kriminalforsorgen i øvrigt vurderer, at der er ganske særlige grunde til at undtage den pågældende fra krav om coronapas.

  • 5) Personer, der ankommer til lokaler og lokaliteter omfattet af § 2, stk. 1, i forbindelse med politiske meningstilkendegivelser.

Stk. 2 De kommunale borgerservicecentre udsteder dokumentation til personer, der sammen med et medbragt pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt identitetskort, indleverer en erklæring på tro og love om, at personen af medicinske årsager eller som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en covid-19-test. Dokumentationen er gyldig i 3 måneder fra udstedelsen. Sundhedsministeriet stiller den erklæring på tro og love, der skal anvendes efter 1. pkt., til rådighed. Erklæringen skal indeholde en udtømmende oplistning af de årsager, der kan føre til undtagelse for covid-19-test efter stk. 1, nr. 2.