Kapitel 1 Forskudsregistreringen for 2001
Ved forskudsregistreringen for 2001, der foretages på grundlag af oplysninger om indkomsten i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 2-5:
-
1) Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1999, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2001 med 6 pct.
-
2) Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 2000, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2001 med 3 pct.
Stk. 2 Posten »kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat« ansættes ved forskudsregistreringen for 2001 på grundlag af den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2000, jf. dog 4. pkt. For samtlige ejerboliger reguleres grundlaget med 5 pct. Progressionsgrænsen fastsættes foreløbigt til 2.815.000 kr. For ejendomme, hvor det ikke er muligt maskinelt at beregne ejendomsværdiskatten, ansættes posten »kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat« ved forskudsregistreringen for 2001 til den ejendomsværdiskat, der indgår i forskudsregistreringen for 2000, reguleret med 5 pct.
Stk. 3 Ved forskudsregistreringen for 2001 af
-
1) skattepligtige udbetalinger efter lov om delpension, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik,
-
2) efterløn, dagpenge og overgangsydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring,
-
3) dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, og
-
4) kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner og private pensioner såsom udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og rateopsparinger i pensionsøjemed, der foretages på grundlag af oplysninger om de nævnte indkomstkategorier i et tidligere år, anvendes en af følgende 2 procentreguleringer, jf. dog §§ 2-5:
-
a) Indkomstbeløb, der indgår i slutligningen for 1999, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2001 med 6,5 pct.
-
b) Indkomstbeløb, der indgår i forskudsregistreringen for 2000, forhøjes ved forskudsregistreringen for 2001 med 3,2 pct.
Der foretages ikke regulering efter stk. 1.
-
Stk. 4 Renteindtægter reguleres ikke efter stk. 1.
Skattepligtige pensioner, der udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), ansættes ved forskudsregistreringen for 2001 med udgangspunkt i pensionen for september måned 2000 omregnet til helårsbeløb, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 729 af 6. juli 2000. Det omregnede helårsbeløb forhøjes med 2 pct., og der foretages ikke regulering efter § 1.
Kapitel 2 Beregning af indeholdelsesprocenten for 2001
Indeholdelsesprocenten på skattekortet for 2001 beregnes som summen af følgende procenter, der er større end 0:
-
1) Skattekommunens laveste skatteprocent (dvs. summen af primærkommunal skatteprocent, amtskommunal skatteprocent, kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken og bundskatten på 6,25 pct. efter personskattelovens § 6).
-
2) En procent beregnet som mellemskatten på 6 pct. efter personskattelovens § 6 a, opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og ganget med 100.
-
3) En procent beregnet som topskatten på 15 pct. efter personskattelovens § 7, opgjort uden nedsættelse for personfradrag, delt med den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv kapitalindkomst, og ganget med 100.
Stk. 2 Procenterne efter stk. 1 beregnes med 2 decimaler.
Stk. 3 Såfremt der efter reglerne i § 12 B i bekendtgørelse nr. 729 af 6. juli 2000, skal ske forhøjelse af indeholdelsesprocenten, forhøjes indeholdelsesprocenten med højst det antal hele pct. point, som er tilstrækkeligt til at undgå opkrævning af forskudsskat ved skattebillet (B-skat).
Stk. 4 Er den efter stk. 1-3 beregnede indeholdelsesprocent større end 59 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten, ansættes indeholdelsesprocenten til 59 pct. med tillæg af kirkeskatteprocenten.
Stk. 5 Indeholdelsesprocenten efter stk. 1-4 forhøjes til nærmeste hele procent.