Bekendtgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler ved en ansøgningsrunde i 2020 § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1116 af 24. juni 2022

§ 6

Fonden kan foretage automatiseret behandling og afgørelse af lønmodtagers ansøgning om førtidig udbetaling eller udtage ansøgningen til manuel behandling.

Stk. 2 Ansøgninger efter § 3, stk. 2-5, behandles manuelt på grundlag af oplysninger indhentet fra bl.a. indkomstregistret, FerieKonto og Feriepengeinfo samt den af ansøger indsendte dokumentation, jf. § 3, stk. 6. Fonden afgør hvilke lønperioder og løndele, der medtages i beregningen af førtidig udbetaling, jf. § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Stk. 3 Fonden kan udtage ansøgninger og afgørelser til manuel behandling af de forhold, som lønmodtager efter § 2, stk. 1, har afgivet erklæring om samt øvrige forhold ved ansøgningen, herunder ansøgerens ansættelsesforhold.

Stk. 4 Fonden kan pålægge lønmodtager at indsende yderligere oplysninger inden for en fastsat frist til brug for behandling af lønmodtagers ansøgning efter stk. 2 og 3.

Stk. 5 Fonden kan anmode lønmodtagers arbejdsgiver om at bekræfte de oplysninger, lønmodtager har afgivet efter § 3, stk. 1-6, eller § 6, stk. 4.

Stk. 6 Hvis fonden ikke modtager oplysninger efter stk. 4, inden for den frist fonden fastsætter, kan fonden afslå at behandle ansøgningen.

Stk. 7 Hvis fonden ikke modtager bekræftelse efter stk. 5, inden for den frist fonden fastsætter, kan fonden i situationer omfattet af § 10, stk. 1, afslå at behandle ansøgningen.

Stk. 8 Fonden træffer afgørelse om ret til førtidig udbetaling af feriemidler på grundlag af oplysninger modtaget efter § 3, stk. 1-6, og § 6, stk. 4 og 5.