§ 1
Oplysningskravet vedrørende acontoudlodninger efter dødsboskattelovens § 5, stk. 2, og § 66, stk. 2, omfatter ikke indbo, smykker og lign., medmindre disse er anskaffet i spekulationshensigt eller i næringsøjemed. Oplysningskravet omfatter heller ikke acontoudlodning af kontante beløb, bankindeståender og lign. Tidspunktet for acontoudlodning af de nævnte aktiver skal dog oplyses i boopgørelsen.