Patientforeninger, der repræsenterer personer med en sjælden sygdom, der almindeligvis forekommer hos under 1 til 2 ud af 10.000 personer i Danmark, kan uden yderligere betingelser godkendes efter ligningslovens § 8 A, når følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Patientforeningen skal have til formål at varetage fælles interesser for personer med den pågældende sjældne sygdom, som patientforeningen vedrører. Dette kan evt. ske gennem foreningens medlemskab af en paraplyorganisation.
-
2) Betingelsen i § 1, 1. pkt., om formål eller adfærd, der ikke modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, er opfyldt.
-
3) Patientforeningen skal være åben for alle personer med den pågældende sjældne sygdom, som patientforeningen vedrører.
-
4) Patientforeningen har mindst 15 kontingentbetalende medlemmer i EU/EØS. Kontingentet skal have en sådan størrelse, at det dækker foreningens normalt forekommende administrationsudgifter.
-
5) Betingelsen i § 1, nr. 1, om at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 35.000, er opfyldt.
-
6) Betingelsen i § 1, nr. 4, om udenlandske gaver er opfyldt.
-
7) Foreninger, der er selvstændige retssubjekter, skal opfylde betingelserne i § 2, nr. 1 og 3.
-
8) Kravene til vedtægterne i § 6 er opfyldt.