Kapitel 9 Godkendelse af kurser m.v.
Ansøgning om godkendelse af kurser som nævnt i §§ 12 og 13 og udbydere heraf indsendes til Færdselsstyrelsen på et særligt skema, som findes på styrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indeholde en undervisningsplan for kurset og oplysning om, hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt.
Stk. 2 Færdselsstyrelsen godkender et kursus og udbyderen heraf, hvis kurset opfylder de indholdskrav, der er angivet i henholdsvis bilag 1 og 2, og hvis kurset og prøven skønnes at kunne udføres på betryggende måde.
Stk. 3 En godkendelse meddelt efter stk. 2 kan tilbagekaldes, hvis kursusudbyderen groft eller gentagne gange har overtrådt vilkår for godkendelsen.
Kursusudbyderen skal oplyse kursister om, at Færdselsstyrelsen har godkendt kursusudbyderen og dennes kursus. Kursusudbyderen skal gøre oplysningerne tilgængelige for kursisterne eller sikre, at de bliver meddelt klart og entydigt og i god tid inden indgåelse af aftale om kurset.
Færdselsstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside fristen for behandling af godkendelse af kursusudbydere og kurser.
Færdselsstyrelsen kvitterer hurtigst muligt for modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af en kursusudbyder og kursus. Kvitteringen skal indeholde følgende:
-
1) Den offentliggjorte frist for behandlingen af den pågældende ansøgning og oplysning om muligheden for, at fristen kan blive forlænget én gang, jf. § 47.
-
2) Oplysning om klagemuligheder for den pågældende afgørelse.
Færdselsstyrelsen fører tilsyn med de kursusudbydere, der er godkendt i henhold til § 45, stk. 2. Kursusudbyderne skal give Færdselsstyrelsen adgang til at overvære undervisning og de afsluttende prøver.