Overenskomstnævnets medlemmer udpeges efter reglerne i § 6 b i godskørselsloven. Nævnet består af fem medlemmer.
Stk. 2 Fire medlemmer udpeges af de mest repræsentative overenskomstparter, der er Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening (DTL-A), DI/Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og Fagligt Fælles Forbund (3F). Overenskomstnævnet består af to medlemmer fra arbejdsgiversiden og to medlemmer fra lønmodtagersiden.
Stk. 3 For formanden og de øvrige medlemmer beskikkes en suppleant efter reglen i godskørselsloven § 6 b, stk. 1.