Den, der hæfter for udgifter til retshjælp og lignende udgifter, der opstår under kørsel i udlandet efter godskørselslovens § 16 b, stk. 3, yder den sikrede fuld refusion af udgifter til advokatbistand og krav om sikkerhed til dækning af eventuelle erstatningskrav, som en udenlandsk myndighed stiller som krav for at give tilladelse til udrejse.
Stk. 2 Herudover betales ekstraudgifter med maksimalt 500 kr. pr. dag til ekstraordinært hotelophold m.v., hvor den sikrede får påbud om ikke at forlade det land, hvor der verserer retssag imod ham, før retsafgørelsen foreligger, og ekstraudgifter ved transport til køretøj med fastlagt rejserute som følge af, at den sikrede er blevet forsinket som følge af retssagen.