Der indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der er fyldt 16 år, og som modtager ydelser i henhold til § 23, § 25, stk. 1-4, § 68, § 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog § 2.
Stk. 2 Der betales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver måned der udbetales en af de i stk. 1 nævnte ydelser. Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.