§ 8
Kommunen eller Udbetaling Danmark indberetter en gang om måneden det samlede ATP-bidrag, der skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver enkelt dagpengemodtager, jf. § 7, stk. 1. Indberetningen sker til indkomstregisteret efter § 3, stk. 1, nr. 7, i lov om et indkomstregister og under de i § 7, stk. 2, nævnte SE-numre.