Bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om Klagenævnet for Udbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 887 af 11. august 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 550 af 29. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 178 af 11. februar 2016

I medfør af § 6, stk. 1, nr. 3, og § 11, stk. 3, i lov nr. 492 af 12. maj 2010 om Klagenævnet for Udbud og § 10, stk. 2, i lov nr. 484 af 17. juni 2008 om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige andre love (Ophævelse af den generelle pligtige afgangsalder på 70 år m.v.) efter forhandling med finansministeren, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Bilag

  • Bilag 1 Organisationer og offentlige myndigheder der er tillagt klageadgang i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3, i lov om Klagenævnet for Udbud

Der er 28 afgørelser, der citerer denne lov.
Søg i disse afgørelser:

Fra
Til
Instans/myndighed
Afgørelsestype

Der er 1294 afgørelser, som er markeret som tilhørende relaterede retsområder.
Søg i disse afgørelser:

  • Udbudsret
Fra
Til
Instans
Afgørelsestype
Kapitel 1 Klagenævnet for Udbuds organisation
§ 1

Klagenævnet for Udbud består af en formand og et antal næstformænd (formandskabet) samt et antal sagkyndige medlemmer.

Stk. 2 Formandskabet og Klagenævnet for Udbuds sagkyndige medlemmer udpeges af økonomi- og erhvervsministeren for en periode på op til 4 år.

Stk. 3 De sagkyndige udpeges efter indstilling fra:

  • 1) Økonomi- og Erhvervsministeriet.

  • 2) Finansministeriet.

  • 3) Justitsministeriet.

  • 4) Transportministeriet.

  • 5) Beskæftigelsesministeriet.

  • 6) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

  • 7) Forsvarsministeriet.

  • 8) KL.

  • 9) Danske Regioner.

  • 10) DI – Organisation for erhvervslivet.

  • 11) Dansk Erhverv.

  • 12) Dansk Byggeri.

  • 13) Tekniq.

  • 14) Danske Ark.

  • 15) Bygherreforeningen.

  • 16) Landbrug & Fødevarer.

  • 17) Håndværksrådet.

  • 18) Danske Advokater.

  • 19) Danmarks Almene Boliger.

  • 20) Dansk Energi.

Stk. 4 De sagkyndige medlemmer skal fungere uafhængigt i deres virke i Klagenævnet for Udbud.

Stk. 5 Formandskabet består af byrets- og landsdommere, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., i lov om Klagenævnet for Udbud. Pensioneres et medlem af formandskabet i udnævnelsesperioden, kan medlemmet fortsætte hvervet til periodens udløb.

Stk. 6 Formandskabet og de sagkyndige medlemmer kan genudpeges.

§ 2

Formanden for Klagenævnet for Udbud tilrettelægger arbejdet i Klagenævnet for Udbud og dets sekretariat. Formanden for Klagenævnet for Udbud udpeger en formand for den enkelte sag blandt formandskabet.

Stk. 2 Formanden for Klagenævnet for Udbud kan bemyndige en næstformand til at træde i sit sted.

Stk. 3 Henvisningerne til udbudslovens § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., er forkerte. Bestemmelserne om udpegning af flere sagkyndige står i udbudslovens § 10, stk. 4, 2. og 3. pkt., og vi har ladet vores henvisninger pege derhen. Formanden for den enkelte sag udpeger under hensyn til sagens beskaffenhed den eller de sagkyndige, der skal deltage i sagens behandling, jf. § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om Klagenævnet for Udbud.

Stk. 4 Forudsætter afgørelsen kendskab til prøvnings-, certificerings-, inspektions- og verifikationsvirksomhed, skal mindst en sagkyndig have særligt kendskab til området.

§ 3

Klagenævnet for Udbuds arbejdssprog er dansk. Formanden for den enkelte sag kan dog tillade dokumenter fremlagt på et andet sprog.

Kapitel 2 Klageberettigede organisationer og offentlige myndigheder
§ 4

Klageberettigede organisationer og offentlige myndigheder i henhold til § 6, stk. 1, nr. 3, i lov om Klagenævnet for Udbud, er de organisationer og offentlige myndigheder, som er anført i bilaget til bekendtgørelsen.

Kapitel 3 Indbringelse af klage
§ 5

Klage med bilag indgives skriftligt til Klagenævnet for Udbud.

Stk. 2 Med klagen skal følge kopi af klagers underretning af ordregiveren i henhold til § 6, stk. 4, i lov om Klagenævnet for Udbud.

Stk. 3 Ved indsendelse af klage indbetales et gebyr på 10.000 kr., jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Ved indsendelse af klage, hvor der klages over en overtrædelse af følgende retsakter, indbetales et gebyr på 20.000 kr.:

  • 1) Udbudslovens afsnit I-III.

  • 2) Bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.

  • 3) Bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015 om tildeling af koncessionskontrakter.

  • 4) Bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011 om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1293 af 12. november 2013.

Stk. 5 Afvises klagen, tilbagebetales gebyret.

Stk. 6 Indbetales gebyret efter stk. 3 eller stk. 4 ikke, og indbetales gebyret ikke inden en af Klagenævnet for Udbud fastsat frist, afvises sagen.

Kapitel 4 Sagens forberedelse
§ 6

Klagenævnet for Udbud anmoder indklagede om at afgive en redegørelse for sagens faktiske og retlige omstændigheder samt om at fremsende sagens dokumenter inden en af Klagenævnet for Udbud fastsat frist.

Stk. 2 Klagenævnet for Udbud kan anmode klageren, indklagede eller en tredjemand, der er indtrådt i sagen i henhold til § 6, stk. 3, i lov om Klagenævnet for Udbud, om at tilvejebringe oplysninger, der skønnes at have betydning for sagens bedømmelse. Fremkommer oplysningerne ikke inden en af Klagenævnet for Udbud fastsat frist, kan Klagenævnet for Udbud tillægge dette virkning til skade for den pågældende.

§ 7

Klageren og den, der er indtrådt i sagen, skal gøres bekendt med den redegørelse, der er nævnt i § 6, stk. 1, og sagens dokumenter, medmindre adgangen til aktindsigt er begrænset i anden lovgivning.

Stk. 2 Formanden for den enkelte sag kan beslutte, at der skal udveksles yderligere skriftlige indlæg.

§ 8

En sag forberedes ved udveksling af skriftlige indlæg og afgøres på dette grundlag, medmindre det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, beslutter, at der skal ske mundtlig forhandling.

Stk. 2 Klageren, den indklagede og den, der er indtrådt i sagen, er berettigede til at lade sig repræsentere af en advokat, revisor eller anden sagkyndig repræsentant. Formanden for den enkelte sag kan henstille, at klageren lader sig repræsentere som anført.

Stk. 3 Andre end de, der er nævnt i stk. 2, har ikke adgang til den mundtlige forhandling, medmindre formanden i den enkelte sag beslutter det.

Kapitel 5 Sagens afgørelse
§ 9

Klagenævnet for Udbuds afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er stemmen fra formanden i den enkelte sag udslagsgivende.

Stk. 2 Afgørelsen skal begrundes og sendes til klageren, den indklagede og den, der er indtrådt i sagen. Er afgørelsen ikke truffet i enighed, skal afgørelsen indeholde den opfattelse, som ikke ligger til grund for afgørelsen.

Stk. 3 Får klageren helt eller delvist medhold i den indbragte klage, eller ændrer den indklagede sin afgørelse i overensstemmelse med klagerens påstand, tilbagebetales det indbetalte gebyr til klageren.

Stk. 4 Klagenævnet kan bestemme, at den tabende part skal betale modparten et beløb til hel eller delvis dækning af dennes omkostninger ved klagesagen, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5 Sagsomkostningerne, jf. stk. 4, kan maksimalt andrage 75.000 kr., jf dog stk. 6.

Stk. 6 Når klagenævnet pålægger den indklagede at betale klagers sagsomkostninger, kan klagenævnet fravige maksimumbeløbet i stk. 5 i større sager defineret efter kontraktstørrelse, eller hvis særlige forhold i øvrigt taler herfor.

§ 10

I sager, hvor Klagenævnet for Udbud pålægger indklagede en økonomisk sanktion for overtrædelse af reglerne i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om Klagenævnet for Udbud, skal Klagenævnet for Udbud sende afgørelsen elektronisk til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

§ 11

Klagenævnet for Udbuds kendelser offentliggøres på nævnets hjemmeside.

Stk. 2 Klagenævnet for Udbud offentliggør årligt en årsberetning, der formidler indholdet af principielle kendelser, på nævnets hjemmeside.

Kapitel 6 Ikrafttrædelse m.v.
§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2011.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 602 af 26. juni 2000 om Klagenævnet for Udbud ophæves.