Kapitel 5 Øvrige bestemmelser
Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Hvis kommunalbestyrelsen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder. Det samme gælder, når kommunalbestyrelsen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden.