Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr. § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1137 af 6. juli 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1681 af 23. november 2020, bekendtgørelse nr. 2178 af 21. december 2020, bekendtgørelse nr. 452 af 17. marts 2021, bekendtgørelse nr. 1819 af 14. september 2021, bekendtgørelse nr. 1948 af 14. oktober 2021, bekendtgørelse nr. 2414 af 13. december 2021, bekendtgørelse nr. 189 af 2. februar 2022, bekendtgørelse nr. 463 af 19. april 2022 og bekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2023

§ 15

Enhver overkompensation for rejseudbyderens eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangørs omkostninger, jf. §§ 9 og 10, skal tilbagebetales til Rejsegarantifonden.

Stk. 2 Overkompensation, i form af beløb mv. inddrevet fra underleverandører, som ikke var fratrukket i opgørelsen af faktiske omkostninger, jf. § 9, stk. 2, kan efter ansøgning til Rejsegarantifonden konverteres til individuelt lån på vilkår svarende til de individuelle lån, der er givet af Rejsegarantifonden i medfør af lov nr. 612 af 14. maj 2020 for perioderne fra og med den 14. april 2020 og frem.