Kapitel 1 Kompensation til dækning af faktiske omkostninger
Efter denne bekendtgørelses kapitel 1 ydes kompensation som bidrag til dækning af faktiske omkostninger, som rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning, har haft i forbindelse med pakkerejser, der er annulleret eller afbestilt på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledning, hvori alle ikke-nødvendige rejser frarådes på grund af udbredelsen af COVID-19, og som skulle være påbegyndt i perioden omfattet af Udenrigsministeriets rejsevejledning frem til og med den 13. april 2020.
Perioden for kompensationsordningen efter denne bekendtgørelse gælder fra den 26. januar 2020 til og med den 13. april 2020, medmindre det fastsatte loft for kompensation, jf. § 2, nås på et tidligere tidspunkt.
Stk. 2 Når kompensationsordningen ophører, træder dækning i medfør af træk på fondskassen for ekstraordinære situationer og lån under statsgarantien, jf. kapitel 2 a i lov om en rejsegarantifond, i stedet.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Virksomhed: En rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejsearrangør, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning.
Rejsegarantifonden administrerer kompensationsordningen og sikrer, at kompensationen alene sker for tab, der er en direkte og dokumenterbar følge af COVID-19 udbruddet og Udenrigsministeriets rejsevejledninger, samt at kompensation sker i overensstemmelse med EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse af 29. maj 2020, SA. 57352. Administrationen sker uafhængigt af Rejsegarantifondens daglige drift, og i overensstemmelse med reglerne i forvaltningsloven.
Faktiske omkostninger omfatter de dokumenterbare omkostninger, herunder forudbetalte omkostninger, som rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør har forpligtet sig til at afholde, uanset at pakkerejsen er annulleret eller afbestilt, som kan relateres til de annullerede eller afbestilte rejser, jf. vejledning vedrørende opgørelse af faktiske omkostninger i forbindelse med ansøgning om godtgørelse eller refusion fra Rejsegarantifonden udstedt af Rejsegarantifonden den 15. maj 2020.
Stk. 2 Ved brug af garantipladser, kan der opnås dækning svarende til en belægningsprocent på 100 for både fly- og hotelomkostninger, når muligheden for annulleringer er afsøgt. Garantiforpligtelserne skal kunne dokumenteres i forhold til en kontrakt indgået med rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør. Eventuelle forpligtelser som udspringer af en selskabskonstruktion i form af f.eks. datter- eller søsterselskab er ikke dækningsberettigede.
Faktiske omkostninger kan udgøres af:
-
1) Omkostninger til fly (inklusiv lufthavnsafgifter, skatter, handlingfee m.v.), hvor flykontrakten ikke kan annulleres, herunder hvor virksomheden har forpligtet sig til at afholde en fast omkostning uanset om rejsen kan gennemføres eller ej, herunder forudbetalte omkostninger som kan relateres direkte til de afbestilte eller annullerede rejser.
-
2) Omkostninger til hotel, hvor kontrakten ikke kan annulleres, herunder hvor virksomheden har forpligtet sig til at afholde en fast omkostning uanset om rejsen gennemføres eller ej, herunder forudbetalte omkostninger som kan relateres direkte til de afbestilte eller annullerede rejser.
-
3) Omkostninger til transfer fra lufthavn til destination. Eksempelvis bustransport, færge, biltransport eller lignende.
-
4) Øvrige omkostninger, som ikke kan annulleres, der kan henføres til de afbestilte eller annullerede rejser. Eksempelvis omkostninger til udflugter, oplevelser, bilture, omkostninger forbundet med destinationsservice m.v.
-
5) Salgsprovision ved salg via agent eller formidler, hvis agenten eller formidleren i henhold til kontrakten skal have betaling uanset om rejsen annulleres.
-
6) Markedsføringsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med afbestilte eller annullerede pakkerejser. På baggrund af seneste årsrapport beregnes kompensation pr. omsætningskrone.
-
7) Revisoromkostninger for revisionsbistand vedrørende udarbejdelse af revisorerklæring til ansøgning om kompensation for faktiske omkostninger.
Der ydes ikke kompensation for følgende omkostninger:
-
1) Omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19.
-
2) Andre kapacitetsomkostninger, som virksomheden skal afholde, men som ikke direkte kan henføres til de afbestilte eller annullerede rejser.
-
3) Omkostninger, som virksomheden – uagtet at de kan relateres direkte til de afbestilte eller annullerede rejser, jf. kontraktbestemte vilkår – ikke er forpligtet til at afholde.
-
4) Lønomkostninger til egne rejseledere.
Stk. 2 Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at virksomheden har betalt og for indkomståret 2020 vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af at virksomheden selv eller en legal ejer, der har kontrol med virksomheden f.eks. i form af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over lande med skattely.
Kompensation fratrækkes ethvert beløb, der er inddrevet gennem forsikringsdækning, retssager, voldgift eller anden kilde for de samme skader.
Stk. 2 Virksomheden skal pr. 31. december 2021 opgøre beløb mv., der er inddrevet fra underleverandører. Rejsegarantifonden skal have opgørelsen i hænde senest 20. januar 2022.
Stk. 3 Opgørelsen, jf. stk. 2, skal indeholde en fuldstændig oversigt over følgende:
-
1) De samlede modtagne refusioner fra underleverandører, som ikke var fratrukket i virksomhedens opgørelse af faktiske omkostninger i ansøgningen for perioden fra og med den 13. marts 2020 til og med den 13. april 2020, jf. § 7.
-
2) Værdien af gavekort/vouchere/tilgodebeviser el. lign. fra leverandører, som ikke var fratrukket i virksomhedens opgørelse af faktiske omkostninger i ansøgningen for perioden fra og med den 13. marts 2020 til den 13. april 2020, jf. § 7.
-
3) Værdien af eventuelle indgåede aftaler med underleverandører, som har udløst rabatter el.lign. på fremtidige leverandørbetalinger i stedet for kontraktmæssig refusion fra leverandøren, som der ikke var taget højde for i virksomhedens opgørelse af faktiske omkostninger for perioden fra og med den 13. marts 2020 til og med den 13. april 2020.
-
4) Fra summen af beløbene i pkt. 1-3 kan rejseudbyderne trække eventuelle beløb vedrørende perioden fra og med den 13. marts 2020 til og med den 13. april 2020, som allerede er afregnet til Rejsegarantifonden i henhold til virksomhedens udvidede ansvarsforsikring.
Stk. 4 Opgørelsen, jf. stk. 2, skal justeres pr. 31. december 2022. Rejsegarantifonden skal have den justerede opgørelse i hænde senest 20. januar 2023. Den justerede opgørelse tager højde for beløb i medfør af stk. 2, som ikke har kunne realiseres inden 31. december 2022.
Stk. 5 Virksomheden skal erklære, at de afgivne oplysninger, jf. stk. 2, er korrekte.
Stk. 6 Rejsegarantifonden kan efter en konkret vurdering af risiko og gennemsigtighed kræve, at virksomheden indsender en revisorerklæring til Rejsegarantifonden vedrørende de afgivne oplysninger, jf. stk. 2. Revisionserklæringen iværksættes og finansieres af Rejsegarantifonden.
Der ydes ikke støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et påbud om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.
Der ydes ikke kompensation, hvis virksomheden selv er ansvarlig for tabet, herunder hvis virksomheden ikke har udført sine aktiviteter med behørig omhu eller i overensstemmelse med gældende lovgivning eller ikke har truffet nogen foranstaltning for at mindske skaden.
Retten til kompensation bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 16, stk. 1 og 2.
Stk. 2 I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Rejsegarantifonden afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.
Hvis en rejsende i medfør af § 7 a i lov om en rejsegarantifond har ansøgt om godtgørelse for en pakkerejse, der er annulleret eller aflyst som følge af ekstraordinære omstændigheder omfattet af kapitel 2 a i loven, i den periode, hvor kompensationsordningen finder anvendelse, skal Rejsegarantifonden betale den rejsende, og søge regres fra rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør for det fulde udbetalte beløb, fratrukket det beløb som virksomheden har fået udbetalt i kompensation i henhold til denne kompensationsordning, idet rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør alene har krav på at få refunderet de faktiske omkostninger i kompensationsordningen.
Stk. 2 Rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør er forpligtet til at tilbagebetale Rejsegarantifonden differencen hurtigst muligt og senest 12 uger efter, at Rejsegarantifonden har godtgjort den rejsende.
I kompensationsperioden suspenderes træk på fondskassen for ekstraordinære situationer og dermed lån under statsgarantien til brug for godtgørelse og refusion af annullerede eller afbrudte pakkerejser i medfør af kapitel 2 a i lov om en rejsegarantifond.
Stk. 2 Såfremt der allerede er sket refusion til en rejseudbyder eller en formidler for en udenlandsk rejsearrangør i medfør af kapitel 2 a i lov om en rejsegarantifond baseret på det statsgaranterede lån, skal lånet annulleres, og kompensationen under denne kompensationsordning træder i stedet.
Stk. 3 Såfremt trækket på det statsgaranterede lån i forbindelse med godtgørelse og refusion ikke kan annulleres, skal rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør tilbagebetale Rejsegarantifonden de pågældende godtgørelser og refusioner eller lånet, fratrukket den kompensation som rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør ville være berettiget til for den pågældende pakkerejse. Såfremt godtgørelsen til den rejsende allerede er ydet under statsgarantien, skal rejseudbyderen eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangør tilbagebetale beløbet til Rejsegarantifonden fratrukket den kompensation, som rejseudbyderen er berettiget til under denne kompensationsordning, for den pågældende pakkerejse.
Enhver overkompensation for rejseudbyderens eller formidleren for en udenlandsk rejsearrangørs omkostninger, jf. §§ 9 og 10, skal tilbagebetales til Rejsegarantifonden.
Stk. 2 Overkompensation, i form af beløb mv. inddrevet fra underleverandører, som ikke var fratrukket i opgørelsen af faktiske omkostninger, jf. § 9, stk. 2, kan efter ansøgning til Rejsegarantifonden konverteres til individuelt lån på vilkår svarende til de individuelle lån, der er givet af Rejsegarantifonden i medfør af lov nr. 612 af 14. maj 2020 for perioderne fra og med den 14. april 2020 og frem.
Kompensation forudsætter, at virksomheden stiller de oplysninger, der fremgår af Rejsegarantifondens til enhver tid gældende vejledning vedrørende opgørelse af faktiske omkostninger, til rådighed for Rejsegarantifonden. Oplysningerne skal påtegnes af en uafhængig, godkendt revisor.
Stk. 2 Virksomheden skal erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er korrekte, og at det tab virksomheden har lidt skyldes udbruddet af COVID-19.
Stk. 3 Virksomheden skal erklære, at virksomheden har betalt og for indkomståret 2020 vil betale skat, som den er forpligtet i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 8, stk. 2.
Kapitel 2 Tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr.
Efter denne bekendtgørelses kapitel 2 ydes et tilskud på 175 mio. kr. til virksomheder, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning.
Stk. 2 En virksomhed kan maksimalt opnå del i tilskuddet efter stk. 1 på et beløb svarende til 1,8 mio. euro indtil den 31. december 2021. Beregningen af om loftet på 1,8 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22 (a). Virksomheder, der den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til at opnå del i tilskuddet. Virksomheder, der er mikro eller små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til tilskud efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat virksomheden på tidspunktet for afgørelse om tildeling af tilskuddet ikke er under konkursbehandling, og virksomheden ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.
Stk. 3 Reglerne i Temporary Framework, jf. stk. 2, forudsætter, at alle enheder, som faktisk eller i praksis kontrolleres af samme enhed, skal betragtes som én koncern. Koncernbegrebet følger af artikel 3 i bilag I i Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning på statsstøtteområdet (651/2014) og dækker både partnervirksomheder og tilknyttede virksomheder. Virksomheder skal som udgangspunktet anses som værende koncernforbundne, hvis en virksomhed alene eller i fællesskab med tilknyttede virksomheder besidder 25 pct. eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed.
Stk. 4 Når der ydes tilskud inden for Temporary Framework, jf. stk. 2, kan der maksimalt udbetales 1,8 mio. euro til den samlede koncern. Andre tilskud, som er modtaget under Temporary Framework, jf. stk. 1, tæller også med i det maksimale loft for tilskud. Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at der ikke søges tilskud, som for den samlede koncern overstiger loftet for tilskud.
Stk. 5 Midlerne anvendes til godtgørelse af rejsendes beløb, der er betalt for pakkerejser, hvis virksomhedens økonomiske forhold, herunder konkurser, har medført, at pakkerejsen ikke kan påbegyndes eller må afbrydes. Tilskuddet skal gå til delvis dækning af de forventede merudgifter som rejsearrangørerne kollektivt vil blive pålagt som følge af konkurser inden for branchen, samt dækning af tilbagebetaling af kollektive lån for op til 18. mio. kr.
Stk. 6 Tilskuddet på 175 mio. kr. placeres og administreres i Rejsegarantifonden.
Efter denne bekendtgørelses kapitel 2 ydes et tilskud på op til 300 mio. kr. til virksomheder, der er registreret i Rejsegarantifonden og ikke har tilsluttet sig en anden garantiordning, og som ikke før den 31. december 2019 var kriseramte som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. Virksomheder (institutioner), der er mikro- eller små virksomheder, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651 af 17. juni 2014 er berettiget til tilskud efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019.
Stk. 2 Midlerne anvendes til at afsætte en tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne.
Stk. 3 Tabsrammen anvendes, hvis konkursramte virksomheder ikke kan tilbagebetale deres udestående forpligtelser på lån optaget i perioden den 14. april 2020 til den 28. februar 2022. Den eventuelt ikke anvendte del af tabsrammen efter den 31. december 2026 tilfalder staten.
Stk. 4 Tilskuddet på 300 mio. kr. placeres og administreres i Rejsegarantifonden.
En eventuel uudnyttet del af tilskuddet på 600 mio. kr. til dækning af faktiske omkostninger, jf. §§ 1 og 2, indgår i den afsatte tabsramme til dækning af tab på statsgarantierne, som følger af, at konkursramte rejseselskaber ikke kan tilbagebetale deres udestående forpligtelser på lån optaget i perioden den 14. april til den 31. august 2020. Den samlede tabsramme på 300 mio. kr. ændres ikke som følge af anvendelse af uudnyttet tilskud til dækning af tabsrammen.
Rejsegarantifonden administrerer tilskudsordningen som anført i §§ 17-19 i overensstemmelse med reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22 (a) og Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014.
Stk. 2 Rejsegarantifonden administrerer tilskudsordningen som anført i §§ 18-19 i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis forordningen).
Rejsegarantifonden sikrer at virksomhederne indsender underskreven tro- og loveerklæring om overholdelse af reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22 (a) og Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 i forhold til tilskuddet nævnt i § 17, stk. 1 og § 18, stk. 1.
Stk. 2 Rejsegarantifonden sikrer, at virksomheden indsender underskreven tro- og loveerklæring om overholdelse af de minimis forordningen. Virksomheden skal herunder oplyse om det samlede de minimis-støttebeløb, som virksomheden har modtaget fra offentlige myndigheder i de seneste 3 år og om eventuelle krav om tilbagebetaling af tilskud, som Europa-Kommissionen tidligere har erklæret ulovlig og uforenelig med statsstøttereglerne.
Kapitel 3 Tilsyn
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med Rejsegarantifondens administration og regnskabsførelse efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Der gennemføres løbende kontrol med den udbetalte kompensation efter kapitel 1 i form af udtagning af stikprøver af sager fra Rejsegarantifondens sagsbehandling med henblik på undersøgelse af det retlige og faktiske grundlag for afgørelserne i de udvalgte sager om tildeling af kompensation til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, der er registreret i Rejsegarantifonden.
Stk. 3 Der foretages stikprøvekontrol af tro- og love erklæringer fra virksomheder om overholdelse af reglerne om de minimis-støtte i overensstemmelse med de minimis-forordningen, jf. § 21.
Stk. 4 På baggrund af regnskabsoplysninger fra Rejsegarantifonden fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen løbende tilsyn med forbruget af tilskuddene efter kapitel 1 og 2, herunder at tabsrammen på 300 mio. kr. ikke overskrides.
Stk. 5 Rejsegarantifonden skal på forlangende udlevere de oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som er nødvendige for styrelsens udøvelse af tilsyn efter denne bekendtgørelse.
Stk. 6 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til brug for tilsynsvirksomheden bl.a. anmode Rejsegarantifonden om opgørelser over anvendelse af den samlede kompensationspulje, saldo og bevægelser på fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer, løbende opgørelser over tab på garantier, oversigt over sagsbehandlingen i øvrigt, udskrifter fra Rejsegarantifondens økonomisystem og sagsbehandlingssystem, interne procesbeskrivelser, interne vejledninger og dokumenter i øvrigt vedrørende Rejsegarantifondens administration og anvendelse af den samlede kompensationspulje og tilskud efter kapitel 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan hjemvise en sag til fornyet behandling i Rejsegarantifonden med henblik på efterregulering af den udbetalte kompensation, hvis det i forbindelse med den efterfølgende kontrol viser sig, at en virksomhed har fået mere eller mindre i kompensation, end virksomheden var berettiget til efter reglerne i denne bekendtgørelse.