Faktiske omkostninger kan udgøres af:
-
1) Omkostninger til fly (inklusiv lufthavnsafgifter, skatter, handlingfee m.v.), hvor flykontrakten ikke kan annulleres, herunder hvor virksomheden har forpligtet sig til at afholde en fast omkostning uanset om rejsen kan gennemføres eller ej, herunder forudbetalte omkostninger som kan relateres direkte til de afbestilte eller annullerede rejser.
-
2) Omkostninger til hotel, hvor kontrakten ikke kan annulleres, herunder hvor virksomheden har forpligtet sig til at afholde en fast omkostning uanset om rejsen gennemføres eller ej, herunder forudbetalte omkostninger som kan relateres direkte til de afbestilte eller annullerede rejser.
-
3) Omkostninger til transfer fra lufthavn til destination. Eksempelvis bustransport, færge, biltransport eller lignende.
-
4) Øvrige omkostninger, som ikke kan annulleres, der kan henføres til de afbestilte eller annullerede rejser. Eksempelvis omkostninger til udflugter, oplevelser, bilture, omkostninger forbundet med destinationsservice m.v.
-
5) Salgsprovision ved salg via agent eller formidler, hvis agenten eller formidleren i henhold til kontrakten skal have betaling uanset om rejsen annulleres.
-
6) Markedsføringsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med afbestilte eller annullerede pakkerejser. På baggrund af seneste årsrapport beregnes kompensation pr. omsætningskrone.
-
7) Revisoromkostninger for revisionsbistand vedrørende udarbejdelse af revisorerklæring til ansøgning om kompensation for faktiske omkostninger.