Bekendtgørelse om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen og udligningsordningen for forfattere og skabende kunstnere § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1021 af 4. oktober 2005

§ 4

Senest den 15. oktober skal det kontoførende pengeinstitut til told- og skatteforvaltningen indberette de beløb, der er hævet på konjunkturudligningskonti og indkomstudligningskonti før den 1. oktober, og som ikke tidligere er indberettet. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen efter § 3.

Stk. 2 De indberetninger, der er nævnt i stk. 1, skal for hver konto omfatte oplysninger om:

  • 1) Kontonummeret,

  • 2) kontohaverens CPR-nummer,

  • 3) hævedatoer,

  • 4) størrelsen af hvert enkelt beløb og

  • 5) markering for kontoens betegnelse.