Som dokumentation for, at kontrol af installationen og det tilhørende elmateriel, jf. § 1, stk. 1, er gennemført, og at forholdene er fundet i orden, eller at eventuelle fejl er rettet, skal den autoriserede elinstallatørvirksomhed udfylde og underskrive en attest efter Sikkerhedsstyrelsens formular.
Stk. 2 Den, der er forpligtet til at sikre, at kontrollen efter § 1, stk. 1, er gennemført, skal opsætte attesten i forsamlingslokalet på et for publikum synligt sted.