Jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten, trafikselskaber og udmeldte økommuner, jf. lov om trafikselskaber, Metroselskabet I/S, færgeselskaber, kørselskontorer, bestillingskontorer, limousinevirksomheder, kommunalbestyrelser, regionsråd og busselskaber med tilladelse i henhold til lov om buskørsel, skal opfylde følgende krav:
-
1) Kravet om mundbind eller visir samt muligheden for bortvisning af rejsende, som uberettiget undlader at bruge mundbind eller visir, skal fremgå af rejseregler, ordensregler eller lignende.
-
2) Der skal i transportmidler omfattet af § 2, stk. 1, og på tog-, metro- eller busstationer, letbanestoppesteder, letbanestationer og i færgeterminaler opsættes skilte eller andet informationsmateriale om kravet om at bruge mundbind eller visir, jf. § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 5, og om mulighed for bortvisning ved manglende efterkommelse af kravet, jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2.
-
3) Der skal ske håndhævelse af rejseregler, ordensregler eller lignende om mundbind eller visir i overensstemmelse med den sædvanlige håndhævelse af sådanne regler m.v.