Arbejdsgivere for ansatte i transportmidler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 2, og 4, skal påse, at ansatte i arbejdstiden har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, så længe de ansatte befinder sig i transportmidlet, jf. § 2, stk. 1, medmindre de ansatte opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil det alene er ansatte, der har adgang, jf. dog stk. 4.
Stk. 2 Arbejdsgivere for chauffører i taxikørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, skal påse, at chauffører i arbejdstiden har tildækket næse og mund ved brug af mundbind eller visir, så længe chaufføren befinder sig i transportmidlet med passagerer, jf. dog stk. 4.
Stk. 3 Arbejdsgivere for ansatte i transportmidler omfattet af § 2, stk. 1 samt for ansatte på en tog-, metro- eller busstation, et letbanestoppested, en letbanestation eller i en færgeterminal, skal påse, at deres ansatte har tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, så længe de ansatte, som led i deres arbejde, befinder sig på en tog-, metro- eller busstation, et letbanestoppested, en letbanestation eller i en færgeterminal, jf. § 3, stk. 1, medmindre de ansatte opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil det alene er ansatte, der har adgang, jf. dog stk. 4, og §§ 11 og 12.
Stk. 4 Uanset stk. 1-3 kan mundbind eller visir fjernes midlertidigt, hvis der i en konkret færdselssituation opstår problemer med den ansattes mulighed for udsyn.