Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder:
-
1) Forsikringsselskaber.
-
2) Virksomheder omfattet af § 166, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
-
3) Filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.
Stk. 2 Udover reglerne i artikel 258-262 og 266-272 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder denne bekendtgørelse anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskabers ledelse og styring. I forhold til nøglefunktioner gælder der regler i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), lov om forsikringsvirksomhed og denne bekendtgørelse.
Stk. 3 For gruppe 2-forsikringsselskaber finder § 3, stk. 2, § 4, § 5, stk. 3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, § 17, stk. 1, 3. pkt., § 21, § 25, bilag 1, nr. 2, bilag 2, nr. 2, 4-5, 7 og 9, og bilag 6-9 dog ikke anvendelse.
Stk. 4 Bestemmelserne for gruppe 1-forsikringsselskaber i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder med de tilpasninger, koncern- eller gruppeforholdet nødvendiggør samt de i stk. 1, nr. 3, nævnte filialer.
Stk. 5 Bilag 4 om it-sikkerhed finder alene anvendelse for gruppe 2-forsikringsselskaber.