Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden
-
1) træffe beslutning om virksomhedens forretningsmodel, herunder målsætninger for de forhold, der er nævnt under § 2, stk. 1,
-
2) på grundlag af forretningsmodellen træffe beslutning om virksomhedens politikker, jf. § 5,
-
3) vurdere og træffe beslutning om virksomhedens budgetter, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og virksomhedens egne overordnede forsikringsforhold,
-
4) vurdere, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktionen, og
-
5) tilrettelægge sit arbejde således, at ledelsen af virksomheden er betryggende, jf. bilag 5.
Stk. 2 Bestyrelsen i et gruppe 1-forsikringsselskab skal endvidere som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden
-
1) mindst én gang årligt foretage en vurdering af egen risiko og solvens, jf. § 4,
-
2) i overensstemmelse med artikel 258, stk. 1, litra k, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering til og information af bestyrelsen således, at bestyrelsen har et indgående overblik over virksomheden og dens risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde,
-
3) beslutte en kapitalplan, som skal sikre, at virksomhedens kapitalgrundlag vil være tilstrækkelig til at dække de risici, som virksomheden kan forventes at blive udsat for ved virksomhedens fortsatte drift i henhold til den fastsatte strategi, og
-
4) beslutte en kapitalnødplan, der skal indeholde operationelle procedurer, som kan anvendes i praksis, hvis kapitalplanens forudsætninger brister.
Stk. 3 Bestyrelsen i et gruppe 2-forsikringsselskab skal endvidere som led i varetagelsen af den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden
-
1) træffe beslutning om frekvensen for og omfanget af direktionens rapportering til og information af bestyrelsen således, at bestyrelsen har et indgående overblik over virksomheden og dens risici, og at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde,
-
2) beslutte en kapitalplan, som skal sikre, at virksomhedens basiskapital vil være tilstrækkelig til at dække de risici, som virksomheden kan forventes at blive udsat for ved virksomhedens fortsatte drift i henhold til den fastsatte strategi, og
-
3) beslutte en kapitalnødplan, der skal indeholde operationelle procedurer, som kan anvendes i praksis, hvis kapitalplanens forudsætninger brister.