Bestyrelsen for en SIKAV skal som led i den overordnede strategiske ledelse
-
1) træffe beslutning om SIKAV’ens forretningsmodel, herunder målsætninger for de forhold, der er nævnt under § 3, nr. 1-4,
-
2) træffe beslutning om, hvilket selskab, der skal være SIKAV’ens investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab,
-
3) træffe beslutning om, hvilket selskab der skal være SIKAV’ens depotselskab eventuelt til forelæggelse for generalforsamlingen efter vedtægternes bestemmelser herom,
-
4) fastsætte investeringsstrategien for hver afdeling, herunder fastsætte risikoprofilen,
-
5) træffe beslutning om afdelingernes omkostningsbudgetter,
-
6) vurdere afdelingernes formueforhold,
-
7) vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet varetager sine opgaver betryggende og i overensstemmelse med den indgåede administrationsaftale,
-
8) vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver betryggende og i overensstemmelse med den indgåede depotselskabsaftale,
-
9) vurdere, om vedtægterne er betryggende i forhold til markedsforholdene, og
-
10) tilrettelægge sit arbejde, således at ledelsen af SIKAV’en er betryggende, jf. bilag 1.
Stk. 2 Bestyrelsen skal sørge for, at den administrationsaftale, der indgås mellem SIKAV’en og et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, indeholder oplysning om, hvor ofte og i hvilken form bestyrelsen skal modtage rapportering, idet rapportering om placering af afdelingernes formue som minimum skal opfylde kravene i § 15. Aftalen skal endvidere angive
-
1) den strategiske aktivfordeling for den enkelte afdeling og de investeringsteknikker, der skal anvendes til at gennemføre investeringsstrategien,
-
2) kontrollerbare grænser for afdelingernes risici,
-
3) hvilke placerings- og risikogrænser, der er så væsentlige, at der skal rapporteres om udnyttelse af grænserne, og
-
4) hvordan stemmerettigheder på afdelingernes finansielle instrumenter skal udøves.
Stk. 3 Bestyrelsen skal løbende vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om SIKAV’ens risici til at sikre en forsvarlig drift af SIKAV’en.