Forsikringsselskaber skal opgøre:
-
1) Et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til dets livsforsikringsvirksomhed. Minimumskapitalkravet skal beregnes som om, at forsikringsselskabet kun udøver livsforsikringsvirksomhed.
-
2) Et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til dets syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed. Minimumskapitalkravet skal beregnes som om, at forsikringsselskabet kun udøver syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.
Stk. 2 Forsikringsselskaber skal til enhver tid være i besiddelse af et basiskapitalgrundlag, der kan dække det teoretiske minimumskapitalkrav for livsforsikringsvirksomheden, og et basiskapitalgrundlag, der kan dække det teoretiske minimumskapitalkrav for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.
Stk. 3 De finansielle minimumsforpligtelser, jf. stk. 2, der kræves opfyldt i relation til henholdsvis livsforsikringsvirksomhed og syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.
Stk. 4 Når forsikringsselskabet opfylder de teoretiske minimumskapitalkrav, jf. stk. 2 og 3, må forsikringsselskabet anvende
-
1) anerkendte elementer i kapitalgrundlaget for syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden, som overstiger virksomhedens teoretiske minimumskapitalkrav inden for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, til helt eller delvist at dække forskellen imellem det teoretiske solvenskapitalkrav for livsforsikringsvirksomhed, der er defineret i art. 252, stk. 11, i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og det teoretiske minimumskapitalkrav for livsforsikringsvirksomhed og
-
2) anerkendte elementer i kapitalgrundlaget for livsforsikringsvirksomheden, som overstiger virksomhedens teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikringsvirksomhed, til helt eller delvist at dække forskellen imellem det teoretiske solvenskapitalkrav for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed, der er defineret i art. 252, stk. 6, i Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), og det teoretiske minimumskapitalkrav for syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed.
Stk. 5 Forsikringsselskabet skal underrette Finanstilsynet, inden forsikringsselskabet gør brug af muligheden i stk. 4.