Bekendtgørelse om matrikulære arbejder

Stk. 2 Før en matrikulær forandring kan registreres i matriklen, skal der for Geodatastyrelsen foreligge de dokumenter m.v., der er foreskrevet i bekendtgørelsen.

Stk. 2 Når offentlig vej eller sti udskilles ved arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, skal der foreligge erklæring fra ejerne af de ejendomme, arealet overføres fra, om, at de godkender det afsatte skel. Erklæringerne kan erstattes af

• 1) erklæring fra landinspektøren om, at landinspektøren har givet de pågældende ejere skriftlig meddelelse om skelafsætningen, og at de har haft en frist på mindst 4 uger til at forlange skellet påvist af landinspektøren, og

• 2) erklæring fra de ejere, som har krævet skellet påvist, om, at de godkender det afsatte skel.

Stk. 3 Ved ejendomsberigtigelse gælder i øvrigt de særlige regler i §§ 17, 18 og 20 om fastlæggelse af skel mellem de berørte samlede faste ejendomme.

Stk. 2 Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplysninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning.

Stk. 3 Når et bestående skel, der er i overensstemmelse med matriklens oplysninger, afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen.

Stk. 2 Stk. 1 gælder også ved udvidelse af en privat fællesvej på matrikelkortet.

Stk. 2 Ligger en del af adgangsvejen på jernbaneareal, der tilhører DSB eller Banedanmark, gælder stk. 1, nr. 2, ikke for denne del af vejen.

Stk. 2 Hvis der er vejberettigede til den private fællesvej, som ønskes slettet på matrikelkortet, skal der i stedet for erklæring efter stk. 1, nr. 2, foreligge erklæring fra disse om godkendelse af, at vejen slettes på matrikelkortet.

Stk. 3 Hvis en vej har været nedlagt i marken i hævdstid, vil vejen kunne slettes på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til en ejendom eller en del af en ejendom.

Stk. 2 Hvis vejen i hævdstid har henligget på stedet med den nuværende beliggenhed og bredde, kan vejen ændres på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra landinspektøren herom samt om, at der ikke er tinglyst noget dokument, der er til hinder for ændringen, og at ændringen ikke kan antages at krænke nogen vejberettigets interesse. Hvis vejen ved ændringen kommer til at føre over en ejendom, som den ikke før førte over, skal vejens optagelse på matrikelkortet dog ske efter reglerne i § 5.

Stk. 3 Hvis en privat fællesvej udvides på matrikelkortet i forbindelse med omlægning efter stk. 1 og 2, skal reglerne i § 5, stk. 1 og 2, anvendes på udvidelsesarealet.

Stk. 2 Er arealet fremkommet ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning på søterritoriet, skal der foreligge dokumentation for, at Kystdirektoratet har givet tilladelse til anlægsarbejdet, jf. dog stk. 3. Ved indvundet areal i Danmarks eksklusive økonomiske zone, skal der foreligge dokumentation for, at der er givet tilladelse til anlægsarbejdet.

Stk. 3 Er arealet fremkommet ved opfyldning m.v. inden for de dækkende værker i en havn omfattet af § 1 i havneloven, kan en udtalelse fra Kystdirektoratet om, at opfyldning m.v. i henhold til § 2, stk. 2, i havneloven kan udføres uden tilladelse, eller om at Trafikstyrelsen har meddelt tilladelse til opfyldning m.v., træde i stedet for dokumentation efter stk. 2.

Stk. 2 Er arealet fremkommet ved opfyldning m.v. inden for de dækkende værker i en havn omfattet af § 1 i havneloven, kan en udtalelse fra Kystdirektoratet om, at opfyldning m.v. i henhold til § 2, stk. 2, i havneloven kan udføres uden tilladelse eller om, at Trafikstyrelsen har meddelt tilladelse til opfyldning m.v., træde i stedet for en tilladelse efter stk. 1. Det samme gælder, hvis arealoverførslen angår et fast anlæg, som er omfattet af den nævnte regel.

Stk. 2 Angår hævden en del af et fællesareal som nævnt i udstykningslovens § 46, stk. 1, og er tilgrænsende fællesjord i særskilt brug, skal der tillige foreligge erklæring fra brugeren om, at denne godkender skellets beliggenhed på den pågældende strækning.

Stk. 2 I tilfælde, som er omfattet af stk. 1, kan den i § 17, stk. 1, nr. 1, nævnte erklæring vedrørende fællesarealet erstattes af

• 1) kommunalbestyrelsens erklæring om, at kommunalbestyrelsen ikke har indvendinger mod ejendomsberigtigelsen, eller

• 2) en udskrift fra Den Digitale Tingbog, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen ikke inden 4 måneder efter modtagelse af landinspektørens underretning om sagen har begæret adkomst til det tidligere fællesareal tinglyst efter udstykningslovens § 46, stk. 2.

Stk. 2 Hvis ejendomsberigtigelsen skyldes naturlig tilvækst og nødvendiggør fastlæggelse af skel mod en tilgrænsende ejendom, skal der tillige foreligge erklæring fra ejerne af begge ejendomme om, at de godkender skellet, som det er afmærket på stedet.

Stk. 3 Stk. 1 gælder ikke, når en samlet fast ejendom eller en særskilt beliggende del heraf udgår af matriklen, og der foreligger en landinspektørerklæring om, at hele arealet som følge af naturlig fraskylning hører under søterritoriet.

Stk. 2 Før registrering af matrikulære forandringer som følge af ekspropriation, skal der foreligge en erklæring fra ekspropriationsmyndigheden om,

• 1) at sagen ikke medfører forhold i strid med udstykningslovens §§ 18 og 19,

• 2) at det i henhold til udstykningslovens § 20, stk. 1, er sikret, at de matrikulære forandringer i sagen eller den tilsigtede arealanvendelse ikke medfører forhold i strid med anden lovgivning, og

• 3) at de matrikulære forandringer er i overensstemmelse med ekspropriationsbeslutningen.

Stk. 3 Før registrering af matrikulære forandringer som følge af en jordfordelingskendelse, skal der foreligge en erklæring fra jordfordelingsmyndigheden om, at sagens forandringer er i overensstemmelse med den beslutning, der er truffet ved kendelsen.

Stk. 4 Reguleringen af et offentligt vandløb kan endvidere registreres i matriklen, når der i stedet for den i stk. 1 nævnte erklæring foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at de forhold, der blev etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået i de sidste 20 år. Endvidere skal der foreligge erklæring fra landinspektøren om, at landinspektøren har givet ejerne af de berørte ejendomme skriftlig meddelelse om, at vandløbsreguleringen vil blive registreret i matriklen med vandløbets midtlinje som skel mellem de tilgrænsende ejendomme, og at de berørte ejendommes arealer vil blive ændret i overensstemmelse hermed.

Stk. 2 Før fraskillelse af andel i fælleslod skal Geodatastyrelsen have modtaget meddelelse fra Tinglysningsretten om, at fraskillelsen er godkendt efter reglerne i tinglysningslovens § 21.

Stk. 2 Før ændring af beliggenheden af et skel mellem to matrikelnumre under en samlet fast ejendom, hvor der er en bestående brugsret til det ene matrikelnummer, skal der foreligge dokumentation for, at afgrænsningen af brugsretten er ændret tilsvarende.

Stk. 3 Ændringer som nævnt i stk. 1 og 2 kan ikke registreres i matriklen, hvis der derved bortfalder skel, som udgør en sogne- eller kommunegrænse.

Stk. 2 I Sønderjylland kan Geodatastyrelsen rette registreringen af vandløb, private fællesveje og stier, der er registreret med matrikelnummer, og af hele og halve diger og volde langs veje og vandløb. Rettelsen skal foretages i overensstemmelse med de faktiske ejendomsforhold efter de regler, der gælder for registreringen i den øvrige del af landet.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis rettelsen vil medføre indgreb i bestående rettigheder.

Stk. 2 Når knækpunkter og treskelspunkter i andre skel fastlægges ved mål i forbindelse med en matrikulær sag, skal de afmærkes.

Stk. 3 Den rette ejendomsgrænse skal være afmærket omkring

• 1) et matrikelnummer under en ny samlet fast ejendom, der helt eller delvist er beliggende i byzone eller i et sommerhusområde, medmindre ejendommen skal være et offentligt ejet park- eller naturareal, og

• 2) et matrikelnummer beliggende i landzone under en ny samlet fast ejendom, når matrikelnummeret anvendes eller skal anvendes til bebyggelse, råstofindvinding eller deponi og oplag af affald eller andre materialer.

Stk. 4 Kravet i stk. 3 gælder ikke bestående skel for en landbrugsejendom.

Stk. 5 Til afmærkning af skel skal anvendes skelmærker, der er godkendt af Geodatastyrelsen.

Stk. 6 Kravene i stk. 1-3 om afmærkning gælder ikke skel, der

• 1) er skarpt defineret ved murværk, støbt fundament eller lignende,

• 2) er fastlagt ved trådhegn med støbt fundament, plankeværk eller lignende stabilt, varigt hegn,

• 3) er ejendomsgrænse mod havet, eller

• 4) ligger i søer, vandløb eller kanaler.

Stk. 2 Hvis et skelpunkt afmærkes, og det ikke tidligere er fastlagt ved mål, skal det indmåles. Landinspektøren skal indberette afmærkningen og målingen til Geodatastyrelsen.

Stk. 3 Ved indmåling af skel skal målingen omfatte fikspunkter, hegn, bygninger og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, som indmåles.

Stk. 4 Kravene i stk. 1 om fastlæggelse af skel ved mål gælder ikke

• 1) skel i søer, når grænsen mellem land og vand er fastlagt,

• 2) skel i vandløb med en bredde af 3 m og derover, når øverste kant af skråning mod vandløbet er fastlagt, og

• 3) skel i vandløb med en bredde under 3 m, når vandløbets midte er fastlagt.

Stk. 5 Fastlæggelse af labile grænser mod søterritoriet kan ske ved anvendelse af ortofotos. Skelpunkter i grænsen mod søterritoriet skal da være fastlagt ved mål.

Stk. 2 Tilknytning til referencenettet skal ske ved

• 1) GPS- / GNSS-måling fra en RTK-tjeneste, der opfylder standarder fastlagt af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,

• 2) GPS- / GNSS-måling med direkte tilknytning til fikspunkter i REFDK- eller 10 km-net fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur,

• 3) måling med tilknytning til eksisterende eller nye skelpunkter i kvalitetsklasse 1, jf. § 30, stk. 2, inden for en afstand af 1500 m fra skelmålingen, eller

• 4) tilknytning til eksisterende fikspunkter i mindst kvalitetsklasse 2, jf. § 30, stk. 3, inden for en afstand af 1500 m fra skelmålingen.

Stk. 2 Kvalitetsklasse 1 omfatter fikspunkter og skelpunkter i matrikelkortet, hvis koordinater er bestemt ved GPS- / GNSS-måling fra en RTK-tjeneste, der opfylder standarder fastlagt af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, eller bestemt ved GPS- / GNSS-måling med direkte tilknytning til REFDK- eller 10 km-net. Til klassen henregnes også fikspunkter og skelpunkter i matrikelkortet, hvis koordinater er bestemt ved en kvalificeret konform transformation uden målestoksændring over mindst 3 punkter i kvalitetsklasse 1.

Stk. 3 Kvalitetsklasse 2 omfatter fikspunkter og skelpunkter i matrikelkortet, der er bestemt i forhold til referencenettet og ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 4 Kvalitetsklasse 3 omfatter fikspunkter og skelpunkter i matrikelkortet, der ikke er omfattet af stk. 2 og 3. Til klassen henregnes også skelpunkter omfattet af § 28, stk. 4, og skelpunkter i grænsen mod søterritoriet.

Stk. 5 Skel, der skal registreres i matriklen, skal indlægges i matrikelkortet på grundlag af skelmålingen, jf. § 28, stk. 1.

Stk. 6 Når der foreligger en skelmåling skal de skelpunkter, der er omfattet af målingen, indlægges i matrikelkortet i forhold til referencenettet, hvorefter de nærmeste omkringliggende skel tilpasses den nye måling, jf. dog stk. 7. Hvis der ved indlægningen viser sig at være væsentlig eller systematisk uoverensstemmelse mellem skelmålingen og de indmålte skelpunkters beliggenhed i matrikelkortet, kan der udføres en kortforbedring.

Stk. 7 Når der foreligger en skelmåling, som ikke er knyttet til referencenettet, eller der ved indlægning af en skelmåling efter reglerne i stk. 6 viser sig at være en væsentlig eller en systematisk uoverensstemmelse mellem skelmålingen og de indmålte skelpunkters beliggenhed i matrikelkortet og der ikke udføres en kortforbedring, jf. stk. 6, kan de nye skel indlægges i forhold til nærliggende skelpunkter.

Stk. 2 Hvis det konstateres, at en fikspunktafmærkning er forsvundet eller flyttet, skal landinspektøren indberette dette til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Stk. 2 Det matrikulære areal skal beregnes på ellipsoiden ETRS89 eller i et lokalt system. Beregnes arealet på grundlag koordinater i UTM, skal der foretages korrektion for koordinatsystemets deformation.

Stk. 3 Beregningsgrundlaget for et nyt matrikelnummer eller et matrikelnummer, der tilføres eller fraskilles areal, må ikke være dårligere end beregningsgrundlaget før forandringen. Dette gælder dog ikke ved inddragelse af et matrikelnummer og ved arealoverførsel af et helt matrikelnummer til et tilgrænsende matrikelnummer.

Stk. 4 Fraskilles over halvdelen af et matrikelnummer, skal restarealet nyberegnes.

Stk. 5 Arealet af et matrikelnummer, der har skel i en sø eller et vandløb, skal beregnes til den fastlagte grænse, jf. § 28, stk. 4.

Stk. 6 Arealet af et matrikelnummer, der skal afmærkes jf. § 27, stk. 3, skal beregnes efter mål. Det samme gælder et areal, der overføres til et matrikelnummer, der ved udstykning eller matrikulering ville være omfattet af krav om afmærkning jf. § 27, stk. 3. Ved arealoverførsel af et særskilt beliggende areal skal det beregnes efter mål, hvis arealet ved udstykning eller matrikulering ville være omfattet af krav om afmærkning jf. § 27, stk. 3.

Stk. 7 Når størrelsen af et fredskovspligtigt areal på et matrikelnummer ændres, skal det fredskovspligtige areal beregnes i forbindelse med den matrikulære sag. Det samme gælder for et areal inden for strandbeskyttelseslinjen eller inden for klitfredningslinjen i henhold til lov om naturbeskyttelse.

Stk. 8 Hvis vejarealet ikke er angivet for et matrikelnummer, der ændres ved en matrikulær forandring, skal vejarealet nyberegnes.

Stk. 2 Arealet af privat fællesvej på et matrikelnummer beregnes til de indmålte vejgrænser. Er vejens grænser ikke indmålt, beregnes vejarealet med den bredde, hvormed vejen udlægges eller er udlagt på matrikelkortet.

Stk. 2 Stk. 1 gælder også, når landinspektøren uden forbindelse med en matrikulær forandring afgiver erklæring om arealet for et matrikelnummer.

Stk. 3 Ved indberetning om ændring af matriklens arealangivelse skal der foreligge kopi af det materiale, der har dannet grundlag for beregningen.

Stk. 2 Sagen og dens indhold skal være udfærdiget på digital form og i overensstemmelse med standarder og snitflader godkendt af Geodatastyrelsen.

Stk. 3 Data til ajourføring af matriklen skal være udfærdiget på grundlag af et udtræk af matriklen, der ved indsendelsen til Geodatastyrelsen er aktuelt.

Stk. 4 Sagen skal indsendes til Geodatastyrelsen sammen med en registreringsanmodning, der er forsynet med en digital signatur afgivet af en praktiserende landinspektør eller assistent med landinspektørbeskikkelse.

Stk. 5 På kort, måleblad med tilhørende koordinatliste og skematisk redegørelse samt erklæringer afgivet af en landinspektør, skal navnet være anført på den landinspektør med beskikkelse og ansvarsforsikring, som er ansvarlig for dokumentet. Disse dokumenter skal også være forsynet med en digital signatur afgivet af en praktiserende landinspektør eller assistent med landinspektørbeskikkelse.

Stk. 6 Indsendelse af supplerende dokumenter til en sag er også omfattet stk. 5.

Stk. 2 Mål til punkter skal være angivet som koordinater i et retvinklet koordinatsystem, der er godkendt af Geodatastyrelsen. Punkterne opstilles i både en koordinatliste og en koordinatfil. Der skal være overensstemmelse mellem koordinatliste og koordinatfil.

Stk. 3 Koordinatlisten og eventuelle dimensionsmål samt den foretagne afmærkning, jf. §§ 27 og 28, skal angives på målebladet på en tydelig og systematisk måde. Hvis afmærkning er undladt efter § 27, stk. 6, skal det angives, hvordan skellet fremtræder på stedet.

Stk. 4 Målebladet skal være udfærdiget som en konstruktion. Målebladet skal være tydeligt og læsbart. På målebladet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse, kommunenavn og oplysning om, hvornår opmålingen har fundet sted. Det skal være oplyst, i hvilket koordinatsystem punkternes koordinater er angivet.

Stk. 5 Veje, der findes på stedet og er optaget på matrikelkortet, og veje, der søges optaget på matrikelkortet, skal angives på målebladet. Det skal fremgå af målebladet, om en vej er en statsvej, kommunevej eller privat fællesvej ifølge Den centrale vej- og stifortegnelse. Udskilles offentlig vej, skal vejnavnet fremgå.

Stk. 6 I koordinatfilen skal angives punkttype til alle målte punkter samt kvalitetsklasse til fikspunkter og skelpunkter.

Stk. 7 Ved GPS-/GNSS-måling fra en RTK-tjeneste, skal den anvendte RTK-tjeneste være oplyst på målebladet.

Stk. 8 Måleblade, der vedrører udskillelse af et offentligt vejareal i matriklen, skal indeholde mål til alle punkter i skellene mod tilstødende ejendomme om det offentlige vejareal, der udskilles og angive vejnavn. Mål til skelpunkter, der tidligere er fastlagt ved mål, skal således også fremgå af målebladet. Det er ikke et krav, at skelpunkter for sideskel er fastlagt ved mål, hvis det fremgår af målebladet, at disse skelpunkter ligger på en lige linje i skellet mod vejen.

Stk. 9 Nye skel skal på målebladet angives med sort eller rød streg. Hvis nye skel angives med rød streg skal dette fremgå af målebladets signaturforklaring, og der skal være overensstemmelse med ændringskortets angivelse af skel med rød streg.

Stk. 10 Et delareal, der skal tildeles nyt matrikelnummer, skal på målebladet anføres med delarealnummer, jf. § 37, stk. 3.

Stk. 2 Der skal være overensstemmelse mellem ændringskortets oplysninger og data til ajourføring af matriklen.

Stk. 3 Hvis en del af et matrikelnummer ønskes tildelt en entydig identifikation under sagens behandling, betegnes arealet med et arabertal anbragt i en kreds. Tallet må ikke anvendes til at nummerere andre delarealer i samme sag. Der skal være entydig sammenhæng med delarealers numre i skematisk redegørelse, jf. § 39.

Stk. 4 På ændringskortet skal være angivet nordretning, ejerlavsbetegnelse, kommunenavn og dato.

Stk. 2 Redegørelsen skal være i en udformning, der er godkendt af Geodatastyrelsen.

Stk. 3 Redegørelsen skal på tydelig og systematisk måde angive

• 1) de ønskede arealforandringer for hvert matrikelnummer, herunder for fredskovsareal, areal inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredningslinjen, vejareal og lign. på matrikelnummeret, delarealers numre, jf. § 37, stk. 3, og forandringernes art,

• 2) de nye samlede faste ejendomme, der ønskes registreret, og deres areal samt udskilte offentlige veje med angivelse af deres areal,

• 3) eksisterende samlede faste ejendomme, der ændres med hensyn til, hvilke matrikelnumre ejendommene består af, med angivelse af ejendommenes areal, samt udskilte offentlige veje med angivelse af deres areal, og

• 4) grundlaget for beregningen af de anførte arealer.

Stk. 4 For hver ejendom skal angives ejerens navn og adresse. Har ejeren navne- og/eller adressebeskyttelse, må navn og/eller adresse ikke angives på skematisk redegørelse. Er ejeren en juridisk person skal CVR-nr. også angives, hvis det findes.

Stk. 5 For hver ny ejendom og for restejendomme samt for hvert areal, der tillægges en ejendom ved arealoverførsel, skal oplyses, hvilken anvendelse der agtes gjort af ejendommen eller arealet, herunder oplysning om eksisterende eller planlagt bebyggelse og om bebyggelsens art og tilsigtede anvendelse.

Stk. 6 Ved matrikulære forandringer af landbrugsejendomme skal det fremgå, hvilke ejendomme der vil være undergivet landbrugspligt, efter at de matrikulære forandringer har fundet sted.

Stk. 7 I sager om ekspropriation eller jordfordeling, skal løbenummer fra beslutningen eller kendelsen anføres sammen med parternes navne og adresseoplysninger.

Stk. 8 Der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne på skematisk redegørelse og data til ajourføring af matriklen.

Stk. 2 Hvis ejer har navne- og adressebeskyttelse skal der for Geodatastyrelsen foreligge dokumentation for, hvem der som ejer har adkomst til ejendommen, når en ejer afgiver erklæring i sagen.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke i følgende tilfælde:

• 1) Mindre end 10 % af det oprindelige areal på en samlet fast ejendom fraskilles, og ejeren af den samlede faste ejendom, hvorfra areal fraskilles, erklærer, at der ikke er bygninger eller tekniske anlæg, som skal være sikkert geografisk stedbestemt ifølge stk. 1, på et areal, der fraskilles den samlede faste ejendom. Ejerens erklæring kan erstattes af en erklæring afgivet af landinspektøren om samme forhold.

• 2) Der foreligger en erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er bygninger eller tekniske anlæg, som skal være sikkert geografisk stedbestemt ifølge stk. 1, med beliggenhed på et areal, der fraskilles den samlede faste ejendom.

• 3) Der foreligger en erklæring fra landinspektøren om, hvilke bygninger og tekniske anlæg, som skal være sikkert geografisk stedbestemt ifølge stk. 1, der har beliggenhed på et areal, som fraskilles den samlede faste ejendom, og sådanne bygninger og tekniske anlæg ifølge BBR-meddelelsen er sikkert geografisk stedbestemt.

Stk. 2 De udskilte arealer registreres i matriklen som offentlig vej. Den enkelte vejstrækning tildeles ikke matrikelnummer, men litra.

Stk. 3 Hvis offentlig vej nedlægges, skal vejmyndigheden sørge for den nødvendige ændring i matriklen.

Stk. 2 Hvis arealoverførsel eller udstykning fører til, at bygninger registreret på ét bygningsblad i tingbogen får beliggenhed på forskellige ejendomme, påhviler det den landinspektør, der indsender den matrikulære sag at sikre, at Geodatastyrelsen, jf. tinglysningslovens § 19, stk. 1, kan anmode Tinglysningsretten om at oprette et nyt bygningsblad i tingbogen for den udskilte del, og at stedfæstelsen bliver ændret for det afgivende bygningsblad i tingbogen.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke, når registreringen i matriklen sker som følge af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse.

Stk. 3 Stk. 1, nr. 1, gælder ikke matrikulering af areal som følge af dets nedklassificering fra offentlig vej til privat fællesvej, og heller ikke matrikulering, der består i tildeling af matrikelnummer til et umatrikuleret areal, der er optaget i matriklen.

Stk. 4 Stk. 1, nr. 2, gælder ikke, når areal overføres til eller fra offentlig vej.

Stk. 5 Stk. 1, nr. 3, gælder ikke, når det i sagen er oplyst, at der sker sammenlægning af samlede faste ejendomme, som told- og skatteforvaltningen har besluttet, skal vurderes samlet.

Stk. 6 Gebyrerne i stk. 1, nr. 1-5, kan blive reguleret med virkning fra 1. januar eller 1. juli. De aktuelle gebyrsatser offentliggøres på Geodatastyrelsens hjemmeside (gst.dk).

Stk. 2 Afgift og gebyr opkræves hos vedkommende landinspektør.

Stk. 3 Overstiger det samlede afgifts- og gebyrbeløb 85.000 kr., opkræver Geodatastyrelsen beløbet forud for de matrikulære forandringers registrering i matriklen.

Stk. 4 Geodatastyrelsen kan i andre tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt for at afværge risiko for tab, kræve forudbetaling af afgift og gebyr.

Stk. 2 Bekendtgørelsen har virkning for sager, der er indsendt til Geodatastyrelsen den 1. juli 2024 eller senere.

Stk. 3 Bekendtgørelse nr. 1443 af 12. december 2023 om matrikulære arbejder ophæves.