Kapitel 1 Uddannelser og kurser, som kan danne grundlag for opholdstilladelse
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og
-
1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller
-
2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.
Stk. 2 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og
-
1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den pågældende uddannelsesinstitution, eller
-
2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.
Stk. 3 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når
-
1) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-uddannelse, eller
-
2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.
Stk. 4 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 3, med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark kan gives, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingen i udlandet har opnået et uddannelsesniveau, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, eller udlændingen af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået tilladelse til under autorisationsprocessen at kompensere for et antal manglende kliniske timer i den udenlandske uddannelse.
Stk. 5 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 4, med henblik på at opnå dansk autorisation kan gives, hvis udlændingen er omfattet af en særskilt autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner i medfør af § 2, stk. 5, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 6 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5, med henblik på at deltage i en uddannelse, der fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2, kan gives, når uddannelsen er omfattet af stk. 1-3, eller der er tale om en erhvervsuddannelse omfattet af § 4, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2.
Stk. 7 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 6, med henblik på at deltage i en uddannelse, der fører til, at udlændingen efter endt uddannelse kan varetage en arbejdsfunktion, der kan danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 eller 2, kan gives, når uddannelsen er omfattet af stk. 1-3, eller der er tale om en erhvervsuddannelse omfattet af § 4, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, og udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 5 eller 6.
Stk. 8 En institution, der udbyder undervisning, sidestilles i henhold til denne bekendtgørelse med en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, eller en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, jf. stk. 2, hvis Uddannelses- og Forskningsministeriet har udpeget minimum et medlem af institutionens bestyrelse.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, kan gives med henblik på deltagelse i et adgangsgivende kursus i forbindelse med en videregående uddannelse omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 2, nr. 1, når
-
1) adgangskurset er specifikt knyttet til den videregående uddannelse,
-
2) udlændingen er optaget på den videregående uddannelse, som adgangskurset er knyttet til,
-
3) Uddannelses- og Forskningsministeriet har fastsat, at deltagelse i kurset er et adgangskrav for at følge den videregående uddannelse, og
-
4) adgangskurset har en varighed af højst et år.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole eller lignende, som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, hvis skolens forstander erklærer på tro og love, at det kursus, som udlændingen skal følge, agtes afholdt således, at det vil udløse statstilskud i henhold til lov om folkehøjskoler eller lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.
Stk. 2 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i et kursus på en folkehøjskole eller lignende, som skolens forstander ikke erklærer agtes gennemført med statstilskud, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at det pågældende kursus vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse kan gives, hvis uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke gives med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse, der består af et grundforløb af en erhvervsuddannelse, medmindre deltagelsen sker som led i en international samarbejds- eller udvekslingsaftale m.v.
Stk. 2 Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en ungdomsuddannelse eller grundskoleuddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau.
Stk. 3 Opholdstilladelse med henblik på at deltage i et år af en gymnasial uddannelse er betinget af, at
-
1) uddannelsesopholdet er arrangeret af en udvekslingsorganisation,
-
2) der er tale om fortsættelse af et i udlandet allerede etableret uddannelsesforløb, eller
-
3) udlændingen udtrykkeligt kun søger om tilladelse til at følge det første år af uddannelsen, og det er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at den pågældende efter opholdet i Danmark har til hensigt at fortsætte uddannelsen i udlandet.
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse her i landet, meddeles samtidig opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1, 5 eller 6, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 En udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i og afslutte en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 3 år efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af uddannelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som afslutter deres uddannelse med en dansk uddannelsesgrad.
Stk. 3 En udlænding, der meddeles eller er meddelt og fortsat har opholdstilladelse efter § 1 med henblik på at opnå dansk autorisation, kan meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens § 9 i, stk. 17, jf. § 9 i, stk. 3 eller 4, med henblik på at søge beskæftigelse efter opnåelsen af dansk autorisation.