Kapitel 17 Klage, straf og ikrafttræden
Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juni 2021.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 27 af 11. januar 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021, ophæves.
Stk. 3 Bekendtgørelsens § 41, stk. 1 og 6 finder anvendelse på ansøgninger modtaget fra og med den 15. januar 2021.
Stk. 4 Virksomheder, der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 1, har ansøgt eller fået udbetalt kompensation, kan ansøge på ny efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kompensationsbeløbet vil blive reguleret forholdsmæssigt ud fra virksomhedens tidligere ansøgning.