14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...
x

Hej eLOV bruger,
Jeg er lov-uglen, og jeg vil nu guide dig igennem vores vigtigste features.
Skriv et paragrafnummer og tryk enter for at springe direkte til paragraffen Hold din mus henover en krydshenvisning for at se teksten der henvises til.
Hvis du klikker på krydshenvisningen, flyttes tekstboksen ud til højre, og du kan flytte rundt på den
Klik på taleboble-ikonet for at tilgå features til bestemmelsen. Du kan se forarbejderne til specifikke bestemmelser. Her kan du se, at § 2 er blevet ændret af 5 forskellige love og ændringslove. Du kan se teksten fra lovforslaget som fremsat, og teksten som vedtaget. Du kan se, hvordan ordlyden blev ændret under behandlingen af lovforslaget. Her ser du de specifikke bemærkninger til ændringen med lovgivers motiver. Du får dermed de vigtigste fortolkningsbidrag ved hånden. Du kan let finde bekendtgørelserne der, hvor de hjemles. Med vores backlinks har vi fundet de bestemmelser, der linker til den bestemmelse, du læser. Her kan du se en video med præsentation af flere features.
Du kan også købe abonnement, så du får adgang til alle features.

0 / -
næste
slå fra

Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen bygger på bekendtgørelse nr. 1123 af 27. maj 2021, og er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021

I medfør af § 3, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021, og i medfør af akt nr. 124 af 27. marts 2020, akt nr. 152 af 24. april 2020, akt nr. 249 af 25. juni 2020, akt nr. 300 af 17. september 2020, akt nr. 325 af 1. oktober 2020, akt. nr. 10 af 22. oktober 2020, akt nr. 35 af 12. november 2020, akt nr. 36 af 12. november 2020, akt nr. 40 af 12. november 2020, akt nr. 95 af 3. december 2020, akt nr. 134 af den 17. december 2020, akt nr. 138 af den 12. januar 2021, akt nr. 149 af 28. januar 2021, akt nr. 167 af 25. februar 2021 og akt nr. 206 af 8. april 2021, fastsættes:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.
Vi har kontrolleret for ændringer den 22. september 2021

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§1 Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation som bidrag til dækning af faste omkostninger for virksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), hvis virksomhederne er ramt af COVID-19-relaterede restriktioner og har en forventet omsætningsnedgang på minimum 30 pct., jf. § 40, stk. 2, eller minimum 35 pct., jf. § 40, stk. 3, som følge af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 2 Organer inden for den offentlige forvaltning falder uden for bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Stk. 3 Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 28. februar 2021.

Stk. 4 Kompensationsordningen gælder for virksomheder ramt af én eller flere af følgende COVID-19-relaterede restriktioner:

  • 1) Forbud mod at holde åbent i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. kapitel 3.

  • 2) Forbud mod at holde åbent i afgrænset tidsrum i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, i forhold til virksomhedens normale åbningstider, jf. kapitel 4.

  • 3) Forbud mod forsamlinger på over 500 personer i henhold til bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med håndteringen af covid-19, jf. kapitel 5.

  • 4) Forbud mod forsamlinger på over 50 personer i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. kapitel 6.

  • 5) Grænselukninger, jf. kapitel 7.

  • 6) Udenrigsministeriets rejsevejledning, jf. kapitel 8.

  • 7) Forbud mod forsamlinger på over 10 personer i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. kapitel 9.

  • 8) Forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover i et afgrænset tidsrum i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. kapitel 10.

  • 9) Regional nedlukning af Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommune i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. kapitel 11.

  • 10) Delvis nedlukning i henhold til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. kapitel 12.

  • 11) Aflivning af mink af hensyn til folkesundheden, for virksomheder, der ernærer sig ved at være direkte leverandør til eller aftagere fra pelsdyravlere, hvis minkbesætning er slået ned som følge af hensyn til folkesundheden, jf. kapitel 13.

Kapitel 2

Definitioner

§2 I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Virksomhed: En privatretlig juridisk person samt personligt ejede virksomheder, der senest den 1. november 2020, er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), herunder foreninger, fonde og selvejende institutioner, jf. dog nr. 6. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak, skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed.

  • 2) Leverandør: En virksomhed, der har en omsætning som følge af direkte transaktioner, salg eller leverancer til virksomheder mv., der er ramt af COVID-19 restriktioner. Omsætningen skal komme fra gentagende transaktioner mv. mellem disse virksomhedstyper m.v.

  • 3) Faste omkostninger: Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger. Endvidere er omkostninger reguleret efter § 44, stk. 2-7, omfattet. Virksomheden skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal virksomheden opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, herunder om opgørelse af faste omkostninger.

  • 4) Løn: Den ansattes samlede A-indkomst medregnet virksomhedens og den ansattes eget ATP-bidrag, samt eventuelle bidrag til arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

  • 5) Ansatte: Lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til virksomheden, ansat med fast arbejdssted i Danmark. Den ansatte anses som fuldtidsbeskæftiget, hvis denne arbejder minimum 37 timer om ugen svarende til 1924 timer om året. Den ansatte anses for at være deltidsbeskæftiget, hvis denne ikke er fuldtidsbeskæftiget.

  • 6) Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statslige, regionale eller kommunale tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.

  • 7) Omsætning: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal virksomheden opgøre omsætningen i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Virksomheden skal medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser m.v., som er solgt fra den danske virksomhed, således at omsætningen kan henføres til virksomhedens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til ek sport kan medtages i opgørelsen.

  • 8) Omsætning direkte knyttet til restriktioner: Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet. Virksomheden skal opgøre omsætningen ud fra de samme principper som i virksomhedens senest godkendte regnskab. Hvis virksomheden ikke tidligere har udarbejdet et godkendt regnskab, skal virksomheden opgøre omsætningen i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning. Virksomheden skal medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Med tjenesteydelser og varer produceret i Danmark skal forstås alle produkter og tjenesteydelser m.v., som er solgt fra den danske virksomhed, således at omsætningen kan henføres til virksomhedens danske CVR-nummer. Dette omfatter alt, der faktureres fra Danmark, uanset om produktet er produceret helt eller delvist i udlandet. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen. Virksomheden skal kun medtage omsætning fra:

    • a) De af virksomhedens lokaler, som har forbud mod at holde åbent.

    • b) Arrangementer, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19 i perioden efter § 1, stk. 3, og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, jf. dog ikke § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra september 2020 til og med april 2021 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger.

    • c) Udenlandske kunder, der som følge af COVID-19-relaterede restriktioner ikke krydser grænsen til Danmark.

    • d) Virksomhed med registreret hjemstedsadresse i en lufthavns terminaler, hvor der ydes services i tilknytning til passagerer i lufthavnen, der er eller vil kunne være omfattet af litra c.

    • e) Flyvninger eller kontrakter direkte knyttet til opgaver, som er midlertidigt nedlagt som følge af grænselukningen eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

    • f) Salg af rejser, der helt eller delvist går til destinationer, der fra og med den 26. januar 2020 er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til.

  • 9) Omsætningsnedgang: Forskellen mellem virksomhedens omsætning i referenceperioden og kompensationsperioden, og opgøres som følgende:

    • a) For virksomheder omfattet af § 41, stk. 1 eller 6, beregnes omsætningsnedgangen som: I) samlet omsætning i referenceperioden minus samlet omsætning i kompensationsperioden divideret med II) samlet omsætning i referenceperioden.

    • b) For virksomheder omfattet af § 41, stk. 5, beregnes omsætningsnedgangen som: I) omsætning direkte knyttet til restriktioner i referenceperioden minus omsætning direkte knyttet til restriktioner i kompensationsperioden, divideret med II) samlet omsætning i referenceperioden.

  • 10) Kompensationsperioden: Perioden, for hvilken der gælder en COVID-19-restriktion, jf. § 1, stk. 4, og hvor der ydes kompensation for virksomhedens faste omkostninger i det antal dage, hvor virksomheden er omfattet af restriktionen.

  • 11) Referenceperiode: Den sammenligningsperiode, virksomhedens nedgang i omsætning opgøres forholdsmæssigt i forhold til.

  • 12) Seneste resultat:

    • a) Hvis virksomheden senest den 8. marts 2020 har aflagt årsregnskab med balancedag den 28. februar 2019 eller senere, anvendes årets resultat i dette årsregnskab, jf. dog litra b-d.

    • b) Hvis virksomheden ikke kan opgøre seneste resultat efter litra a, og virksomheden senest den 8. marts 2020 har aflagt halvårsregnskab med balancedag den 31. august 2019 eller senere, anvendes denne periodes resultat i halvårsregnskabet multipliceret med to, jf. dog litra c-d.

    • c) Hvis virksomheden ikke kan opgøre seneste resultat efter litra a eller b, og virksomheden senest den 8. marts 2020 har aflagt kvartalsregnskab med balancedag den 30. november 2019 eller senere, anvendes denne periodes resultat i kvartalsregnskabet multipliceret med fire, jf. dog litra d.

    • d) Hvis virksomheden ikke kan opgøre seneste resultat efter litra a-c, skal virksomheden opgøre årets resultat for kalenderåret 2019. Virksomheden skal opgøre årets resultat i henhold til skema 3 og 4 i årsregnskabsloven. Er virksomheden registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 12 måneder før den 8. marts 2020, opgøres seneste resultat fra registreringstidspunktet frem til og med den 8. marts 2020, divideret med antal dage ganget med 365.

  • 13) Balancesum: Summen af alle virksomhedens aktivposter, jf. årsregnskabsloven § 7, stk. 3, nr. 1.

  • 14) Udækkede faste omkostninger: De faste omkostninger i kompensationsperioden som ikke er blevet dækket af virksomhedens omsætning eller andre indtægter, svarende til virksomhedens negative resultat i kompensationsperioden i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak art. 87(c) samt principperne i revisorerklæringens Bilag 2 til ansøgningen og skema 3 og 4 i årsregnskabsloven.

  • 15) Koncern: Alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, som defineret i bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.

Kapitel 3

Forbud mod at holde åbent

§3 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, der den 1. november 2020 og fremefter har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 4, nr. 1, er berettiget til kompensation efter § 40, stk. 4, så længe forbuddet er gældende, dog senest til og med den 28. februar 2021.

Stk. 2 Hvis forbuddet, jf. stk. 1, ophæves i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, kan virksomheden modtage kompensation efter § 40, stk. 2, i de efterfølgende 30 dage fra og med den dato, forbuddet i stk. 1 ophæves.

§4 Leverandører, hvis omsætning er direkte relateret til virksomheder, der er omfattet af forbuddet mod at holde åbent, jf. § 3, er berettiget til kompensation efter § 40, stk. 2, for samme periode, som virksomheden omfattet af § 3, vil være berettiget til.

§4a Virksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 9. marts 2020, hvor dele af virksomhedens aktiviteter har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 4, nr. 1, og hvor den forventede omsætningsnedgang relateret til de aktiviteter, der har forbud mod at holde åbent, er på minimum 35 pct., er berettiget til kompensation efter § 41, stk. 5, og kompenseres efter § 40, stk. 5, når de dele af virksomhedens aktiviteter, som har forbud mod at holde åbent, er årsag til omsætningsnedgangen for de aktiviteter, som ikke er omfattet af et forbud.

§5 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af §§ 34 og 4 a opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

Stk. 2 Virksomheder, som er omfattet af § 1 i bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni om kosmetisk behandling og har haft forbud mod at holde åbent, kan beregne perioden i stk. 1, enten fra og med den 14. januar 2021 eller fra og med den 18. januar 2021 til og med 28. februar 2021.

§6 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 5 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-4.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Stk. 4 Virksomheder omfattet af § 43, stk. 3, skal anvende samme periode, hvormed den under § 43, stk. 3, nr. 1, dokumenterer, at virksomhedens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.

Kapitel 4

Begrænset åbningstid

§7 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, der er ramt af en restriktion om begrænset åbningstid, jf. § 1, stk. 4, nr. 2, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§8 Leverandører, hvis omsætning er direkte relateret til virksomheder, der er omfattet af restriktionen om begrænset åbningstid, jf. § 7, er berettiget til kompensation efter § 40, stk. 2, for samme periode, som virksomheden omfattet af § 7, vil være berettiget til.

§9 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af §§ 7 og 8 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§10 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 9 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-3.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 5

Forbud mod forsamlinger på over 500 personer

§11 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, som vælger kompensation efter § 41, stk. 1 eller 6, jf. § 41, stk. 3, og som oplever omsætningsnedgang, der er direkte ramt af eller direkte relateret til arrangementer i Danmark, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, og med et forventet deltagerantal på mere end 350 personer, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

Stk. 2 Virksomheder, som vælger kompensation efter § 41, stk. 5, jf. § 41, stk. 3, og som oplever omsætningsnedgang, der er direkte ramt af eller direkte relateret til arrangementer, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, i en periode efter § 12, og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, dog ikke § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra september 2020 til og med april 2021 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 3, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 3, jf. dog § 40, stk. 5.

§12 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af § 11 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§13 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 12 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-4.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Stk. 4 Virksomheder omfattet af § 43, stk. 3, skal anvende samme periode, hvormed den under § 43, stk. 3, nr. 1, dokumenterer, at virksomhedens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.

Kapitel 6

Forbud mod forsamlinger på over 50 personer

§14 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, der ernærer sig ved at være direkte leverandør til sociale arrangementer med offentlig adgang og private arrangementer, til afholdelse uden for private hjem og for mere end 50 personer, der er ramt af forbud mod forsamling på mere end 50 personer, jf. § 1, stk. 4, nr. 4, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§15 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af § 14 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§16 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 15 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-3.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 7

Grænselukninger

§17 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, kan som følge af grænselukninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 5, opnå kompensation efter § 40, stk. 2, såfremt de kan dokumentere omsætningsnedgang relateret til én af følgende:

  • 1) Udenlandske kunder, der som følge af COVID-19-relaterede restriktioner ikke krydser grænsen til Danmark.

  • 2) Før den 1. november 2020 har en registreret hjemstedsadresse i en lufthavns terminaler og yder services i tilknytning til passagerer i lufthavnen, der er eller vil kunne være omfattet af nr. 1.

  • 3) Virksomhedens omsætning kommer fra flyvninger eller kontrakter direkte knyttet til opgaver, som er midlertidigt nedlagt som følge af grænselukningen eller Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Stk. 2 Virksomheder, kan som følge af grænselukninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 5, modtage kompensation efter § 41, stk. 5, jf. § 41, stk. 4, og opnå kompensation efter procentsatserne i § 40, stk. 3, såfremt de kan dokumentere omsætningsnedgang på minimum 35 pct. relateret til én af de i stk. 1, nr. 1-3 nævnte.

§18 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af § 17 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§19 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 18 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-4.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Stk. 4 Virksomheder omfattet af § 43, stk. 3, skal anvende samme periode, hvormed den under § 43, stk. 3, nr. 1, dokumenterer, at virksomhedens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.

Kapitel 8

Udenrigsministeriets rejsevejledning

§20 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder kan som følge af Udenrigsministeriets rejsevejledning, jf. § 1, stk. 4, nr. 6, opnå kompensation efter § 40, stk. 2, såfremt de kan dokumentere omsætning, der er direkte relateret til salg af rejser, der helt eller delvist går til destinationer, der fra og med den 26. januar 2020 er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til, eller hvor omsætningen er direkte relateret til rejser til Grønland eller Færøerne.

Stk. 2 Virksomheder kan som følge af Udenrigsministeriets rejsevejledning, jf. § 1, stk. 4, nr. 6, modtage kompensation efter § 41, stk. 5, jf. § 41, stk. 4 og opnå kompensation efter § 40, stk. 3, såfremt de kan dokumentere omsætningsnedgang på minimum 35 pct., der er direkte relateret til salg af rejser, der helt eller delvist går til destinationer, der fra og med den 26. januar 2020 er kommet på listen over lande, som Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til.

§21 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af § 20 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§22 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 21 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-4.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Stk. 4 Virksomheder omfattet af § 43, stk. 3, skal anvende samme periode, hvormed den under § 43, stk. 3, nr. 1, dokumenterer, at virksomhedens seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder.

Kapitel 9

Forbud mod forsamlinger på over 10 personer

§23 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, der er ramt af forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, jf. § 1, stk. 4, nr. 7, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§24 Virksomheder som ernærer sig ved at være direkte leverandør til private arrangementer og sociale arrangementer med offentlig adgang, der er ramt af forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer, jf. § 1, stk. 4, nr. 7, herunder også leverandører af lyd og lys, busser og taxaer, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§25 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af §§ 23 og 24 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§26 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 25 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-3.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 10

Forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer i et afgrænset tidsrum

§27 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder der er ramt af restriktionen om forbud mod at sælge alkoholiske drikkevarer, jf. § 1, stk. 4, nr. 8, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§28 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af § 27 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 26. oktober 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§29 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 28 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-3.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 11

Regional nedlukning

§30 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder med hjemstedsadresse i en kommune, der er ramt af regional nedlukning, jf. § 1, stk. 4, nr. 9, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§31 Virksomheder med hjemstedsadresse uden for en kommune, der er ramt af regional nedlukning, jf. § 1, stk. 4, nr. 9, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2, såfremt de kan begrunde omsætningsnedgang relateret til én af følgende:

  • 1) At en væsentlig del af virksomhedens salg eller leverancer går til modtagere i én eller flere af de kommuner, som er ramt af regional nedlukning.

  • 2) At mindst 30 pct. eller mere end 50 af virksomhedens ansatte har bopælsadresse i én eller flere af de kommuner, som er ramt af regional nedlukning.

  • 3) At en væsentlig del af virksomhedens produktion er begrænset som følge af at direkte leverancer der kommer fra én eller flere af de kommuner, som er ramt af regional nedlukning.

§32 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode er perioden fra og med den 6. november 2020 til og med den 26. november 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§33 Referenceperiode
Referenceperioden er perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 30. november 2019 for virksomheder omfattet af § 32, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 12

Delvis nedlukning

§34 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder, der er ramt af delvis nedlukning, jf. § 1, stk. 4, nr. 10, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§35 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode er perioden fra og med den 9. december 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§36 Referenceperiode
Referenceperioden er perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020 for virksomheder omfattet af § 35, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 13

Aflivning af mink af hensyn til folkesundheden

§37 Kompensationsberettigede virksomheder
Virksomheder der ernærer sig ved at være direkte leverandør til eller aftagere fra pelsdyravlere, hvis minkbesætning er slået ned som følge af hensyn til folkesundheden, jf. § 1, stk. 4, nr. 11, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.

§38 Kompensationsperiode
Virksomhedens kompensationsperiode for virksomheder omfattet af § 37 opdeles som følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2020, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, hvor virksomheden er underlagt restriktioner.

§39 Referenceperiode
Referenceperioden for virksomheder omfattet af § 38 er én af følgende:

  • 1) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. december 2019, jf. dog stk. 2-3.

  • 2) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 31. januar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 3) Perioden fra og med den 1. november 2019 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

  • 4) Perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 29. februar 2020, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2 Virksomheder, der ikke opfylder stk. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den første dato for den for virksomheden relevante referenceperiode i stk. 1, anvender én af følgende referenceperioder, der senest slutter den 30. november 2020:

  • 1) En referenceperiode på de tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 2 og 3.

  • 2) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode beregnet fra virksomhedens registreringstidspunkt frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. 3.

  • 3) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, anvender en referenceperiode på 30 dage beregnet fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode.

Stk. 3 Hvis virksomheder, der grundet særlige omstændigheder, jf. § 47, stk. 1, nr. 4, ikke vurderer, at referenceperioderne giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomheden, kan den søge om at anvende en referenceperiode, der som minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne referenceperiode skal starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020.

Kapitel 14

Kompensationsberettigede omkostninger

§40 Der ydes kompensation for faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostningen kan medtages, hvis den kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden.

Stk. 2 Virksomheder, som har en samlet omsætningsnedgang på minimum 30 pct. som følge af én eller flere COVID-relaterede restriktioner angivet i § 1, stk. 4, nr. 2-11, der modtager kompensation efter § 41, stk. 1 eller 6, kompenseres efter følgende procentsatser:

  • 1) En omsætningsnedgang fra og med 80 pct. op til 100 pct., medfører en kompensationssats på 90 pct.

  • 2) En omsætningsnedgang fra og med 75 pct. op til 80 pct., medfører en kompensationssats på 85 pct.

  • 3) En omsætningsnedgang fra og med 70 pct. op til 75 pct., medfører en kompensationssats på 80 pct.

  • 4) En omsætningsnedgang fra og med 65 pct. op til 70 pct., medfører en kompensationssats på 75 pct.

  • 5) En omsætningsnedgang fra og med 60 pct. op til 65 pct. medfører en kompensationssats på 70 pct.

  • 6) En omsætningsnedgang fra og med 55 pct. op til 60 pct. medfører en kompensationssats på 65 pct.

  • 7) En omsætningsnedgang fra og med 50 pct. op til 55 pct. medfører en kompensationssats på 60 pct.

  • 8) En omsætningsnedgang fra og med 45 pct. op til 50 pct. medfører en kompensationssats på 55 pct.

  • 9) En omsætningsnedgang fra og med 40 pct. op til 45 pct. medfører en kompensationssats på 50 pct.

  • 10) En omsætningsnedgang fra og med 35 pct. op til 40 pct. medfører en kompensationssats på 45 pct.

  • 11) En omsætningsnedgang fra og med 30 pct. op til 35 pct. medfører en kompensationssats på 40 pct.

Stk. 3 Virksomheder, som har en samlet omsætningsnedgang på minimum 35 pct. som følge af én eller flere restriktioner angivet i § 1, stk. 4, nr. 3, 5 og 6, der modtager kompensation efter § 41, stk. 5, kompenseres efter følgende procentsatser:

  • 1) 80 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 90 pct. op til 100 pct.

  • 2) 75 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 85 pct. op til 90 pct.

  • 3) 70 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 80 pct. op til 85 pct.

  • 4) 65 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 75 pct. op til 80 pct.

  • 5) 60 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 70 pct. op til 75 pct.

  • 6) 55 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 65 pct. op til 70 pct.

  • 7) 50 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 60 pct. op til 65 pct.

  • 8) 45 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 55 pct. op til 60 pct.

  • 9) 40 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 50 pct. op til 55 pct.

  • 10) 35 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 45 pct. op til 50 pct.

  • 11) 30 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 40 pct. op til 45 pct.

  • 12) 25 pct., hvis omsætningsnedgangen har været fra og med 35 pct. op til 40 pct.

Stk. 4 Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent i henhold til § 3, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis virksomheden ikke har haft omsætning i denne periode. Hvis virksomheden har omsætning i det tidsrum, hvor forbuddet er gældende, kompenseres virksomheden efter reglerne for virksomheder omfattet af stk. 2.

Stk. 5 For virksomheder, der har en omsætningsnedgang relateret til både § 41, stk. 5, og § 41, stk. 1 eller 6, i samme kompensationsperiode, opgøres kompensationen på følgende måde:

  • 1) Virksomheden kompenseres for dens samlede omsætningsnedgang efter procentsatserne i stk. 2, og kompensationen udbetales i henhold til reglerne i § 41, stk. 1 eller 6, dog nr. 2.

  • 2) Den del af virksomhedens omsætningsnedgang, der relaterer sig til § 41, stk. 5, vil med de procentsatser, der fremgår i stk. 3, bliver indregnet i det kompensationsloft, der fremgår af § 41, stk. 5.

§41 En virksomhed, der modtager kompensation efter § 40, stk. 2 og 4, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse maksimalt opnå kompensation på et beløb svarende til 1,8 mio. EUR indtil den 31. december 2021. Beregningen af, om loftet på 1,8 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 22(a). Virksomheder, der den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget til kompensation. Virksomheder, der er mikro eller små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt. uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation ikke er under konkursbehandling, og virksomheden ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2 En virksomhed, der er omfattet af § 3, stk. 1, og modtager kompensation efter § 40, stk. 4, 1. pkt., kan vælge at være omfattet af henholdsvis reglerne i stk. 1, 5, eller 6.

Stk. 3 En virksomhed, der modtager kompensation efter § 11, kan vælge at være omfattet af henholdsvis reglerne i stk. 1 og 6. Herudover kan virksomheder omfattet af § 11, stk. 2, vælge at være omfattet af stk. 5.

Stk. 4 En virksomhed, der modtager kompensation efter §§ 17, stk. 1 og 20, stk. 1, kan vælge at være omfattet af henholdsvis reglerne i stk. 1 eller 6. Virksomheder omfattet af § 17, stk. 2 og § 20, stk. 2, modtager kompensation efter stk. 5.

Stk. 5 En virksomhed, der er registreret i det centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 9. marts 2020 og som modtager kompensation efter krisebestemmelsen i henhold til EU Traktatens artikel 107, afsnit 2.b, samt § 40, stk. 3 eller 4, 1. pkt., og hvor omsætningsnedgangen skyldes restriktionen i § 3, stk. 1§ 4 a§ 11, stk. 2, § 17, stk. 2, og § 20, stk. 2, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse maksimalt opnå kompensation på 30 mio. kr. pr. måned.

Stk. 6 En virksomhed registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 9. marts 2020, hvor koncernen har en samlet omsætningsnedgang på 30 pct. og hvor koncernen har udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden, vil modtage kompensation efter § 40, stk. 2 og 4 og kan efter reglerne i denne bekendtgørelse, maksimalt opnå kompensation på 30 mio. kr. pr. måned, dog maksimalt 10 mio. EUR indtil den 31. december 2021. Beregningen af om loftet på 10 mio. EUR er overskredet, skal ske i henhold til reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak pkt. 87 (b-d). Virksomheder, der den 31. december 2019 var kriseramt som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, er dog ikke berettiget. Virksomheder, der er mikro eller små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 er berettiget til kompensation efter 1. pkt., uanset om de allerede var kriseramte pr. 31. december 2019, forudsat virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation ikke er under konkursbehandling, og virksomheden ikke har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte . Kompensationen som beregnet under § 40, stk. 2 eller 4, må for virksomheder i en koncern samlet set endvidere ikke overstige

  • 1) 90 pct. af koncernens udækkede faste omkostninger for koncerner med ansatte svarende til færre end 50 fuldtidsbeskæftigede, og som har en omsætning eller en balancesum på mindre end 10 mio. EUR fra de koncernforbundne virksomhedens senest aflagte årsrapport med balancedag senest den 29. februar 2020, eller

  • 2) 70 pct. af koncernens udækkede faste omkostninger for øvrige virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1.

Stk. 7 Virksomheder omfattet af § 40, stk. 5, kan maksimalt opnå kompensation på 30 mio. kr. pr. måned.

§42 Kompensationen for faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i omsætningen fra referenceperioden til kompensationsperioden.

Stk. 2 For at modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr. efter ordningen for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1604 af 12. november 2020 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1606 af 12. november 2020 om kompensation for faste stedbundne omkostninger til restriktionsramte virksomheder som følge af COVID-19 med senere ændringer, samt denne bekendtgørelse, er det en betingelse, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 47, stk. 3, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i virksomheden eller virksomhedens datterselskab eller virksomhedens bestyrelsesmedlemmer indgået før den 9. marts 2020.

Stk. 3 Der ydes ikke kompensation til virksomheder omfattet af kapitel 3-13, hvis faste omkostninger udgør mindre end 4.000 kr. pr. måned for en given kompensationsperiode.

Stk. 4 Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som virksomheden med rimelighed kunne have afværget.

Stk. 5 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i omsætning må anses at være forårsaget af, at virksomheden uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden.

§43 Hvis virksomheder omfattet af § 41, stk. 5, har et negativt seneste resultat, reduceres virksomhedens kompensation for faste omkostninger med en andel af virksomhedens seneste resultat, multipliceret med virksomhedens procentvise kompensation for faste omkostninger efter § 40, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 3. Andelen efter 1. pkt. beregnes som antal dage i kompensationsperioden divideret med 365.

Stk. 2 Hvis reduktionen efter stk. 1, er mere end 50 pct. af kompensationsbeløbet, kan Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering af virksomhedens forventede negative resultat og variable omkostninger i kompensationsperioden, fastholde en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet.

Stk. 3 Hvis seneste resultat i en virksomhed omfattet af § 41, stk. 5, er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder angivet i nr. 1 og 2, vil virksomhedens kompensation for faste omkostninger ikke blive reduceret:

  • 1) Virksomhedens resultat for de tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019 er samlet set positivt eller virksomhedens resultat er positivt for hvert af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018.

  • 2) Virksomheden kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, herunder om dokumentation af ekstraordinære omstændigheder.

§44 Der kan ikke ydes kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse for omkostninger til løn til virksomhedens ansatte, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Virksomheder kan få kompensation for den del af virksomhedens lønomkostninger, som er nødvendig for at opretholde en nødbemanding til nødvendig pasning af dyrene i zoologiske anlæg, jf. bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.

Stk. 3 Virksomheder kan få kompensation for foder og veterinærmedicin mv. til besætninger af ildere, chinchillaer eller mink, der består af 20 dyr eller derover, jf. § 2, nr. 7, i bekendtgørelse om registrering af besætninger i CHR, når det er nødvendigt for at opretholde dyrenes ve og vel. Besætninger efter 1. pkt. skal være registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Stk. 4 Virksomheder kan få kompensation fra og med 9. december 2020 til foder til dyrehold uden for landbruget, herunder på rideskoler, ridefysioterapeuter, hundekenneler, dyr hos dyrehandlere, dyrlæger, samt cirkusser.

Stk. 5 Virksomheder kan få kompensation for nedskrivninger på letfordærvelige varer med mindre end én måned mellem produktionsdato og udløbsdato, og som ikke egner sig til nedfrysning, jf. dog stk. 7. Kompensationen er dog betinget af, at virksomheden har begrænset sit tab så vidt muligt, jf. § 42, stk. 4.

Stk. 6 Virksomheder, der har forbud mod at holde åbent, kan få kompensation for nedskrivninger på varer, hvor udløbsdatoen udløber i perioden, hvor forbuddet mod at holde åbent er gældende. Kompensationen er dog betinget af, at virksomheden har begrænset sit tab så vidt muligt, jf. § 42, stk. 4.

Stk. 7 Slagterier, der slagter og slagtemæssigt behandler dyr, hvis kød er bestemt til konsum efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, og som er omfattet af bekendtgørelsens § 2, nr. 1, kan få kompensation for den del af virksomhedens nedskrivninger, der følger af nedfrysning af fersk kød, som ikke før udbruddet af COVID-19 havde været planlagt til nedfrysning.

Stk. 8 Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorpåtegning efter § 48, stk. 1-3, såfremt virksomhedens ansøgning udløser kompensation. Godtgørelsen til revision kan maksimalt udgøre 16.000 kr.

Stk. 9 Kompensationen kan udbetales forud for afholdelse af de faste omkostninger, der ydes kompensation for.

§45 Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres virksomheden på anden vis, herunder ved huslejenedsættelse, forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud m.v., eller anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom (COVID-19).

Stk. 2 Retten til kompensation efter reglerne i denne bekendtgørelse er betinget af, at virksomheden for det indkomstår, henholdsvis 2020 og 2021, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at retten til kompensation er betinget af, at virksomheden ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Retten til kompensation er endvidere betinget af, at en legal ejer, der har kontrol med virksomheden, f.eks. som følge af besiddelse af en ejerandel på mindst 25 pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Betingelsen i 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det øverste danske moderselskab i en eventuel dansk sambeskatning, hvori virksomheden indgår.

Stk. 3 Såfremt virksomheden indirekte kontrolleres af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, er retten til kompensation betinget af, at der ikke er blevet indsat mellemliggende selskaber i ejerskabsstrukturen mellem virksomheden og den pågældende fysiske eller juridiske person med opfyldelse af betingelsen i stk. 2, som hovedformål eller et af hovedformålene.

Kapitel 15

Betingelser for at modtage kompensation

§46 Ansøgning og dokumentation
Ansøgning om kompensation efter denne bekendtgørelse indsendes til Erhvervsstyrelsen via Virk.dk senest den 31. oktober 2021.

Stk. 2 Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via Virk.dk. Skemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation, jf. § 47. Revisors erklæring efter § 48, stk. 1-3, skal indsendes senest 14 dage efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget virksomhedens ansøgning.

Stk. 3 Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan i ansøgningen særskilt anmode om kompensation for perioderne, hvor virksomheden har forbud mod at holde åbent, jf. § 3, stk. 1.

§47 Virksomhedens ansøgning om kompensation, jf. § 46, skal vedlægges følgende oplysninger:

  • 1) Kompensationsperioden, som virksomheden ansøger om kompensation inden for.

  • 2) En begrundelse for, hvorfor den forventede omsætningsnedgang skyldes COVID-19-relaterede restriktioner.

  • 3) Virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden, hvor dog virksomheder omfattet af § 41, stk. 5 skal oplyse den forventede omsætning samt forventede omsætning direkte knyttet til restriktioner i kompensationsperioden.

  • 4) Virksomhedens realiserede omsætning for referenceperioden, jf. dog litra a og b:

    • a) Virksomhedens realiserede omsætning samt realiserede omsætning direkte knyttet til restriktioner for referenceperioden for virksomheder omfattet af § 41, stk. 5 jf. dog litra b.

    • b) Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomhedens forventede omsætning for kompensationsperioden, skal virksomheden begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor det nødvendiggør en anden opgørelsesperiode. Virksomheden skal samtidig oplyse den realiserede omsætning for denne anden opgørelsesperiode. Den anden opgørelsesperiode skal være på 3 måneder og starte den 1. juli 2019 eller senere og slutte senest den 30. november 2020, jf. § 6, stk. 3, § 10, stk. 3, § 13, stk. 3, § 16, stk. 3, § 19, stk. 3, § 22, stk. 3, § 26, stk. 3, § 29, stk. 3, § 33, stk. 3, § 36, stk. 3 og § 39, stk. 3.

  • 5) Virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020 samt virksomhedens forventede faste omkostninger for kompensationsperioden, jf. dog nr. 6. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.

  • 6) Virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 5, som følge af at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end den 1. december 2019, skal oplyse én af følgende:

    • a) Virksomhedens realiserede faste omkostninger fra registreringsdatoen til og med den 9. marts 2020 samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med registreringsdatoen til og med den 9. marts 2020.

    • b) Virksomhedens realiserede faste omkostninger i de seneste tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter. Hvis virksomheden ikke kan opfylde 1. pkt., anvendes én af følgende:

    • i) Virksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end tre hele måneder før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, skal oplyse de realiserede faste omkostninger fra virksomhedens registreringsdato frem til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, jf. dog nr. ii, samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra virksomhedens registreringsdato til dagen før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter.

    • ii) Virksomheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senere end 30 dage før den første dato i måneden, hvor virksomhedens kompensationsperiode starter, skal oplyse de realiserede faste omkostninger de seneste 30 dage beregnet op til dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode starter samt forventede faste omkostninger i kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden de seneste 30 dage fra dagen før den første dato i virksomhedens kompensationsperiode starter.

  • 7) Seneste resultat, jf. § 2, nr. 12, såfremt dette er negativt, for virksomheder omfattet af § 41, stk. 5.

  • 8) Virksomheder, der er omfattet af § 43, stk. 2, skal efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen indsende virksomhedens forventede resultat og variable omkostninger for virksomhedens kompensationsperiode.

  • 9) Virksomheder, der er omfattet af § 41, stk. 6, skal oplyse om virksomhedens og koncernens forventede udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden, jf. § 2, nr. 14. Virksomheder omfattet af § 41, stk. 6, nr. 1, skal dokumentere, at virksomheden har enten ansatte svarende til færre end 50 fuldtidsbeskæftigede, eller både en omsætning og en balancesum på mindre end 10 mio. EUR fra virksomhedens seneste aflagt årsrapport med balancedag senest den 29. februar 2020. Oplysningerne skal afgives på koncernniveau.

  • 10) Virksomheder omfattet af §§ 4, 8, 24 og 31 skal dokumentere deres tilknytning til den restriktionsramte virksomhed, som de er direkte leverandører til.

  • 11) Dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæringen, jf. § 48, stk. 1-3.

Stk. 2 Virksomheden skal under strafansvar, jf. § 55, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på Virk.dk.

Stk. 3 Virksomheder, der ansøger om kompensation efter denne bekendtgørelse, der sammenlagt med kompensation efter bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1604 af 12. november 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1606 af 12. november 2020 med senere ændringer, står til at modtage mere end 60 mio. kr., skal indsende en erklæring efter stk. 2 om, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 42, stk. 2.

Stk. 4 Virksomheden skal i ansøgningen under strafansvar på tro og love erklære, at virksomheden for det indkomstår, henholdsvis 2020 og 2021, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 45, stk. 2, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 45, stk. 2, jf. § 45, stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.

§48 Ansøgning om kompensation, jf. § 46, skal påtegnes af revisor, hvilket sker ved en erklæring med høj grad af sikkerhed udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor. Erklæringen skal bl.a. omfatte opgørelsen over virksomhedens realiserede faste omkostninger i de efter § 47, stk. 1, nr. 5 eller 6, angivne perioder. Ved indsendelse af oplysninger efter § 47, stk. 1, nr. 4 og 7, skal virksomheden anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.

Stk. 2 Ved afgivelse af erklæringen efter stk. 1, finder § 7, stk. 2, i erklæringsbekendtgørelsen anvendelse.

Stk. 3 Virksomheder, der tidligere har fået godkendt en ansøgning om kompensation for faste omkostninger inden for perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. oktober 2020, jf. bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 og bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020, kan i ansøgningen anvende den del af revisors erklæring, der har været afgivet ved tidligere godkendt ansøgning, som ikke ved fornyet ansøgning er ændret.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinjer for revisors arbejde, jf. stk. 1-3.

§49 Erhvervsstyrelsen kan til brug for behandlingen af ansøgninger indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt relevante offentlige registre mv., jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen af § 45, stk. 2 og 3 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan udtage ansøgninger af særlig karakter, herunder hvor der ansøges om et højt kompensationsbeløb set i forhold til ansøgerens størrelse og omsætning, og ansøgninger, hvor der vurderes at være en særlig risiko for, at ansøger ikke er berettiget til den ansøgte kompensation, eksempelvis ved atypiske forhold omkring kompensationsgrundlaget, til udvidet sagsbehandling.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der i medfør af stk. 3 udtages til udvidet sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.

Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde, herunder i særligt komplicerede sager eller hvor der i øvrigt er særligt behov for kvalitetssikring af dokumentationen, pålægge ansøgere, der i medfør af stk. 3, udtages til udvidet sagsbehandling at anvende bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.

Stk. 6 Erhvervsstyrelsen fastsætter i forbindelse med indhentelse af oplysninger efter stk. 4 og 5 en frist for indsendelse af oplysningerne.

Stk. 7 Der kan alene udbetales kompensation, når kompensationsgrundlaget er dokumenteret i fornødent omfang og inden for den af Erhvervsstyrelsen fastsatte frist, jf. stk. 6.

§50 Udbetaling af kompensation
Udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomheden, når virksomhedens fremsendte dokumentation, jf. §§ 47-49, er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2 Der udbetales kompensation på baggrund af virksomhedens samlede nedgang i omsætning fra referenceperioden til den valgte kompensationsperiode, jf. dog § 47, stk. 3. Erhvervsstyrelsen omregner omsætning for referenceperioden, så det modsvarer længden for kompensationsperioden.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis virksomheden ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 42, stk. 4.

Stk. 4 Udbetaling af kompensation sker direkte til virksomhedens NemKonto.

Kapitel 16

Kontrol, tilsyn og sanktioner

§51 Slutregulering og tilbagebetaling af kompensation
Virksomheden skal senest den 15. december 2021 indsende en opgørelse over virksomhedens faktiske omsætning samt virksomhedens faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden til Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2 Hvis virksomhedens seneste resultat, jf. § 43, er negativt skal virksomheden indsende resultat for kompensationsperioden. Kompensationsperioden er den højeste, dog maksimalt den opnåede kompensation efter § 40, stk. 2-4, af følgende:

  • 1) I) resultat pr. dag i seneste resultat fratrukket resultat pr. dag i kompensationsperioden II) multipliceret med antallet af dage i kompensationsperioden.

  • 2) Kompensationsperioden opgjort efter § 43, stk. 1.

Stk. 3 Hvis virksomheden er omfattet af § 41, stk. 6, skal virksomheden oplyse de faktiske udækkede faste omkostninger i kompensationsperioden.

Stk. 4 Hvis virksomhedens faktiske omsætning i kompensationsperioden, faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden, seneste resultat, faktiske udækkede faste omkostninger eller øvrige oplysninger angivet efter § 47, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen på grundlag af den indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation. Efterreguleringen sker, jf. § 40, stk. 2-4, i opadgående eller nedgående retning, afhængigt af om virksomhedens oplysninger, jf. §§ 47-49, stk. 1, har resulteret i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt en for lav eller for høj kompensation.

Stk. 5 Virksomheden kan i forbindelse med indsendelse af opgørelsen efter stk. 1, ændre kompensationsperioden til en kortere periode fastlagt i § 5, § 9, § 12, § 15, § 18, § 21, § 25, § 28, § 32, § 35, § 38 og § 46, stk. 3.

Stk. 6 Hvis efterreguleringen af virksomhedens samlede kompensation efter ordningerne for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 574 af 5. maj 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1604 af 12. november 2020 med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1606 af 12. november 2020 med senere ændringer samt denne bekendtgørelse, resulterer i en opjustering, så det samlede kompensationsbeløb bliver på mere end 60 mio. kr., er det en betingelse for udbetaling af mere end 60 mio. kr., jf. § 42, stk. 2, at virksomheden indsender en erklæring efter § 47, stk. 3.

Stk. 7 Virksomheder der, jf. stk. 6, har fået udbetalt kompensation på mere end 60 mio. kr. og derved omfattes af betingelsen i § 42, stk. 2, kan vælge at tilbagebetale kompensation modtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse, som er på mere end 60 mio. kr., og derved opnå at være undtaget fra betingelsen i § 42, stk. 2.

Stk. 8 Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis ikke den foreskrevne dokumentation indsendes inden for den i stk. 1, foreskrevne frist eller frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, jf. stk. 4, samt hvis dokumentationen i øvrigt vurderes utilstrækkelig.

Stk. 9 Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation efter dette kapitel for samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over.

Stk. 10 Viser resultatet af efterreguleringen efter stk. 2-10, at virksomheden skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.

§52 Retten til kompensation bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 51, stk. 1 og 4.

Stk. 2 I de i stk. 1, nævnte tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.

Stk. 3 Retten til godtgørelse efter § 44, stk. 8 og § 53, stk. 2, bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis virksomheden endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningen for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

§53 Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden, dens ledelse og den revisor, som i henhold til § 48, stk. 1-3, har udarbejdet en erklæring, forlange de oplysninger, som er nødvendige for at dokumentere, at kravene i denne bekendtgørelse er overholdt. Erhvervsstyrelsen kan endvidere stille krav om, at de i medfør af § 51 indsendte oplysninger dokumenteres med bistand fra en uafhængig, godkendt revisor.

Stk. 2 Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden efter stk. 1, dog maksimalt 16.000 kr., hvis der ikke er modtaget mere end 250.000 kr. i kompensation for den periode efterreguleringen efter § 51, stk. 1, omfatter.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med den efterfølgende kontrol af § 45, stk. 2 og 3 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.

§54 Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning.

Stk. 2 Afdragsordningen løber i op til et år, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Virksomheden har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse virksomheden om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse.

Kapitel 17

Klage, straf og ikrafttræden

§55 Klageadgang
Erhvervsstyrelsens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§56 Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v., afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer), strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§57 Ikrafttræden
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juni 2021.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 27 af 11. januar 2021 om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden november 2020 til februar 2021, ophæves.

Stk. 3 Bekendtgørelsens § 41, stk. 1 og 6 finder anvendelse på ansøgninger modtaget fra og med den 15. januar 2021.

Stk. 4 Virksomheder, der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 1, har ansøgt eller fået udbetalt kompensation, kan ansøge på ny efter reglerne i denne bekendtgørelse. Kompensationsbeløbet vil blive reguleret forholdsmæssigt ud fra virksomhedens tidligere ansøgning.

profile photo
Profilside