Virksomheder, som vælger kompensation efter § 41, stk. 1 eller 6, jf. § 41, stk. 3, og som oplever omsætningsnedgang, der er direkte ramt af eller direkte relateret til arrangementer i Danmark, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, og med et forventet deltagerantal på mere end 350 personer, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2.
Stk. 2 Virksomheder, som vælger kompensation efter § 41, stk. 5, jf. § 41, stk. 3, og som oplever omsætningsnedgang, der er direkte ramt af eller direkte relateret til arrangementer, der er aflyst, væsentligt ændret eller udskudt som følge af COVID-19, i en periode efter § 12, og hvor arrangøren er eller ville kunne være omfattet af kapitel 1 og 2, dog ikke § 2, i bekendtgørelse om kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer fra september 2020 til og med april 2021 som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger, jf. § 1, stk. 4, nr. 3, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 3, jf. dog § 40, stk. 5.