Virksomheder med hjemstedsadresse uden for en kommune, der er ramt af regional nedlukning, jf. § 1, stk. 4, nr. 9, kan opnå kompensation efter § 40, stk. 2, såfremt de kan begrunde omsætningsnedgang relateret til én af følgende:
-
1) At en væsentlig del af virksomhedens salg eller leverancer går til modtagere i én eller flere af de kommuner, som er ramt af regional nedlukning.
-
2) At mindst 30 pct. eller mere end 50 af virksomhedens ansatte har bopælsadresse i én eller flere af de kommuner, som er ramt af regional nedlukning.
-
3) At en væsentlig del af virksomhedens produktion er begrænset som følge af at direkte leverancer der kommer fra én eller flere af de kommuner, som er ramt af regional nedlukning.