Hvis virksomheder omfattet af § 41, stk. 5, har et negativt seneste resultat, reduceres virksomhedens kompensation for faste omkostninger med en andel af virksomhedens seneste resultat, multipliceret med virksomhedens procentvise kompensation for faste omkostninger efter § 40, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 3. Andelen efter 1. pkt. beregnes som antal dage i kompensationsperioden divideret med 365.
Stk. 2 Hvis reduktionen efter stk. 1, er mere end 50 pct. af kompensationsbeløbet, kan Erhvervsstyrelsen efter en konkret vurdering af virksomhedens forventede negative resultat og variable omkostninger i kompensationsperioden, fastholde en udbetaling på 50 pct. af kompensationsbeløbet.
Stk. 3 Hvis seneste resultat i en virksomhed omfattet af § 41, stk. 5, er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder angivet i nr. 1 og 2, vil virksomhedens kompensation for faste omkostninger ikke blive reduceret:
-
1) Virksomhedens resultat for de tre regnskabsår med balancedag i 2017, 2018 og 2019 er samlet set positivt eller virksomhedens resultat er positivt for hvert af de tre regnskabsår med balancedag i 2016, 2017 og 2018.
-
2) Virksomheden kan dokumentere, at det seneste resultat er negativt som følge af ekstraordinære omstændigheder. Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste omkostninger, herunder om dokumentation af ekstraordinære omstændigheder.