Udbetaling af kompensation vil ske direkte til virksomheden, når virksomhedens fremsendte dokumentation, jf. §§ 47-49, er godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2 Der udbetales kompensation på baggrund af virksomhedens samlede nedgang i omsætning fra referenceperioden til den valgte kompensationsperiode, jf. dog § 47, stk. 3. Erhvervsstyrelsen omregner omsætning for referenceperioden, så det modsvarer længden for kompensationsperioden.
Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis virksomheden ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, jf. § 42, stk. 4.
Stk. 4 Udbetaling af kompensation sker direkte til virksomhedens NemKonto.