Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring

Stk. 2 Virksomheder omfattet af stk. 1 kan for hvert register, serie med seriereservefond, gruppe af serier med fælles seriereservefond og kapitalcenter vælge, hvilket balanceprincip der skal være gældende for det pågældende register, serie med seriereservefond, gruppe af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcenter. For realkreditinstitutter og et skibsfinansieringsinstitut betragtes instituttet i øvrigt som en selvstændig serie med seriereservefond henholdsvis et selvstændigt kapitalcenter.

Stk. 3 Overholdelse af balanceprincippet i henhold til kapitel 2 eller 3, jf. stk. 2, 1. pkt., skal fremgå af basis- eller tillægsprospekt for serier eller andre obligationsudstedelser, der åbnes efter den 1. juli 2007.

Stk. 2 Virksomheden skal have en forsvarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 10 pct. af de af virksomheden givne uudnyttede trækningsfaciliteter på kassekreditlignende anfordringslån, som ikke er finansieret ved obligationsudstedelse.

Stk. 3 Til likviditeten kan følgende medregnes:

• 1) Kontantbeholdning.

• 2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

• 3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.

Stk. 4 Er kravet i stk. 2 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at virksomheden ikke opfylder kravene, skal virksomheden omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravet.

Stk. 2 Finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer, skal for at indgå i dækningsgrundlaget være indgået med en modpart der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre. Kravet til modpartens kreditkvalitet skal løbende være opfyldt.

Stk. 3 Såfremt afdækningen i henhold til stk. 2 foretages mod en anden del af virksomheden selv, kræves følgende:

• 1) Registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret skal løbende modtage sikkerhedsstillelse for alle ændringer i markedsværdien af indgåede derivater, der har en positiv værdi for registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret baseret på en daglig overvågning af markedsværdien af derivaterne.

• 2) Herudover skal der stilles sikkerhed på mindst 2,5 ‰ af de samlede hovedstole omregnet til danske kroner på udestående derivater for en modpart, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 og mindst 5 ‰ for en modpart, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre. Kreditvurderingen skal være foretaget af et godkendt kreditvurderingsinstitut, jf. Europaparlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Sikkerheden skal stilles i henhold til en ISDA Master Agreement med tilhørende Credit Support Annex.

• 3) Sikkerhedsstillelsen skal være ensidig, dvs. registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret skal ikke stille sikkerhed over for modparten.

• 4) Accepteret sikkerhedsstillelse udgøres af aktiver omfattet af artikel 129, stk. 1, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 4 Finanstilsynet kan kræve yderligere sikkerhedsstillelse, eller at alle derivataftaler indgået af registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret med en anden del af virksomheden som modpart, jf. stk. 3, skal overdrages og etableres med en anden modpart, såfremt modpartens kreditvurdering falder til under kreditkvalitetstrin 2 eller en tilsvarende kreditvurdering fra alle kreditvurderingsinstitutter, hvor modparten har en kreditvurdering.

Stk. 5 Begrænsningen på 15 eller 10 pct. i stk. 1 omfatter ikke virksomhedens placering af følgende midler fra virksomhedens udlånsvirksomhed:

• 1) Placering af terminsindbetalinger fra debitor indtil udbetaling til kreditor kan finde sted (forudbetalte midler).

• 2) Placering af indfrielsesbeløb fra debitor indtil annullering eller udtrækning af udstedte obligationer eller ny udbetaling af nyt lån mod pant i fast ejendom inden for 3 måneder eller førstkommende indfrielsestermin kan finde sted (paristraksmidler).

• 3) Placering af provenu fra obligationsudstedelse til refinansiering af obligationsudløb indtil obligationsudløb finder sted (refinansieringsmidler).

• 4) Placering af provenu fra obligationsudstedelse til afdækning af fastkursaftaler indtil udbetaling af lån kan finde sted (præemissionsmidler).

• 5) Tinglysningsgarantier, såfremt den långivende virksomhed har modtaget tinglyst pantebrev med retsanmærkning alene om de eksisterende lån, der skal indfries med det nye lån, og der er tale om fremsendelse af indfrielsesbeløb i henhold til bindende indfrielsestilbud til virksomheder under Finanstilsynets tilsyn, Statens Administration, staten, kommuner eller Landsbyggefonden, og fremsendelsen sker under forudsætning af, at de pågældende pantebreve kvitteres og indleveres til den långivende virksomhed.

• 6) Tabsgarantier, såfremt disse ikke udgør en effektiv fordring på kreditinstituttet.

• 7) Egne udstedte obligationer indenfor registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret. Disse obligationer medregnes heller ikke i opgørelsen af den udstedte mængde obligationer.

• 8) Øvrige eksponeringer hidrørende fra andre overførsler eller forvaltning af midler fra debitorer, der har optaget lån mod sikkerhed i fast ejendom, til ejerne af udstedte obligationer, indtil udbetaling kan finde sted.

Stk. 2 I opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalingsforskelle medregnes betalinger på deres seneste rettidige betalingstidspunkt. Virksomheden kan vælge, at betalingsforskelle ikke omfatter betalingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidligere tidspunkt end virksomhedens betaling til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kunden ikke har krav på en på forhånd fastlagt rentekompensation herfor.

Stk. 3 Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnes ved anvendelse af betryggende interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller. Rentemarginalindtægter og bidrag mv. kan medregnes i disse betalingsstrømme, såfremt disse indgår konsistent over tid og i samtlige stresstests, jf. §§ 7-10 og 12.

Stk. 2 Renterisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af rentestrukturen:

• 1) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.

• 2) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.

Stk. 3 Den opgjorte renterisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige følgende:

• 1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 1 pct. af solvenskravet tillagt 2 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

• 3) 1 pct. af solvenskravet tillagt 5 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 4 Renterisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af rentestrukturen:

• 1) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med mindst 2,5 procentpoint.

• 2) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med mindst 2,5 procentpoint.

• 3) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint indtil 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint over 10 års løbetid, og en kontinuert, proportional forskydning af rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneders og 10 års løbetid.

• 4) En parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint indtil 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint over 10 års løbetid, og en kontinuert, proportional forskydning af rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneders og 10 års løbetid.

Stk. 5 Den opgjorte renterisiko i henhold til stk. 4 må ikke overstige følgende:

• 1) 100 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 5 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

• 3) 5 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 6 Ved den i stk. 2 og 4 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort for hver valuta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning af renterisici hidrørende fra forskellige valutaer.

Stk. 7 Uanset stk. 6 kan virksomheden modregne renterisiko som følge af betalingsforskelle i euro med renterisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af renterisikoen i den af de to valutaer med den numerisk mindste opgjorte renterisiko.

Stk. 8 Ved opgørelsen af renterisikoen i henhold til stk. 2 og 4 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

Stk. 2 Valutakursrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af valutakursen:

• 1) En stigning i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer en stigning i valutakurserne på 50 pct.

• 2) Et fald i valutakurserne på 10 pct. for valutaer tilhørende EU, EØS eller Schweiz. For alle øvrige valutaer et fald i valutakurserne på 50 pct.

Stk. 3 Den opgjorte valutakursrisiko i henhold til stk. 2 må ikke overstige følgende:

• 1) 10 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for euro, samt 1 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for øvrige valutaer for realkreditinstitutter.

• 3) 10 pct. af solvenskravet tillagt 10 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 4 Ved opgørelsen af valutakursrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

Stk. 2 Optionsrisikoen måles ved risikoparameteren vega og opgøres som det største tab i nutidsværdien af betalingsforskelle opgjort i henhold til § 6, som følge af to forskellige antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen, jf. stk. 3.

Stk. 3 Optionsrisikoen opgøres under følgende antagelser for udviklingen af volatilitetsstrukturen:

• 1) En stigning i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.

• 2) Et fald i volatilitetsstrukturen på ét procentpoint.

Stk. 4 Den opgjorte optionsrisiko i henhold til stk. 3 må ikke overstige følgende:

• 1) 5 pct. af overdækningen for pengeinstitutter.

• 2) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for realkreditinstitutter.

• 3) 0,5 pct. af solvenskravet tillagt 1 pct. af yderligere overdækning for et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5 Ved den i stk. 2 nævnte optionsrisiko forstås summen af optionsrisikoen opgjort for hver valuta, hvori virksomheden har betalingsforskelle. Virksomheden kan ikke foretage modregning af optionsrisici hidrørende fra forskellige valutaer.

Stk. 6 Uanset stk. 5 kan virksomheden modregne optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i euro med optionsrisiko som følge af betalingsforskelle i danske kroner med op til 50 pct. af optionsrisikoen i den af de to valutaer med den numerisk mindste opgjorte optionsrisiko.

Stk. 7 Ved opgørelsen af optionsrisikoen i henhold til stk. 2 kan virksomheden benytte interne modeller. Finanstilsynet kan over for virksomheden fastsætte krav til sådanne interne modeller.

Stk. 2 Til rentebetalinger ind i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret kan medregnes overdækning samt likviditetsplaceringer, såfremt disse er placeret i sikre og likvide værdipapirer, fordringer på centralregeringer og centralbanker i lande, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 eller indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre.

Stk. 3 Kravet i henhold til stk. 1 gælder ikke konstruktioner, hvor lån og funding pr. definition er betalingsmæssigt matchede fra lånets etablering og senere refinansiering, og hvor en eventuel kursgevinst eller et kurstab udjævnes i form af en kompensation eller et tillæg i låntagerens rentebetalinger frem til lånets udløb eller næste refinansiering. Ved sådanne konstruktioner kan udover rente medtages renterelaterede ind- og udbetalinger.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås renterisikoen opgjort i henhold til § 7, stk. 1, 2 og 6-8.

Stk. 2 Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 6 måneder i hver enkelt serie med seriereservefond. Dette gælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på omlægning af eksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 6 måneder, hvorefter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte valutakursrisiko forstås valutakursrisikoen opgjort i henhold til § 9, stk. 1, 2 og 4.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås renterisikoen opgjort i henhold til § 7, stk. 1, 2 og 6-8.

Stk. 2 Kravene i stk. 1 kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker.

Stk. 2 Kravene i stk. 1 kan ikke fraviges gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

Stk. 2 Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer ved indfrielse af udlån må ikke overstige 15 pct. af den nominelle værdi af virksomhedens udstedte obligationer i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret.

Stk. 3 Ved indfrielse i henhold til stk. 2 skal de til indfrielsen anvendte obligationer have tilnærmelsesvis samme betalingsrække, som de udlån der indfries.

Stk. 4 Stk. 2 finder ikke anvendelse på paristraksindfrielser.

Stk. 5 Overskydende midler fra en blokemission, der ikke må overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 90 dage i hvert enkelt register, serie med seriereservefond, gruppe af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcenter, skal anvendes hurtigst muligt til realkreditudlån, og nye blokemissioner må ikke foretages, før allerede foretagne blokemissioner er anvendt fuldt ud, eller der er foretaget annullering af eventuelle overskydende obligationer. Dette gælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på omlægning af eksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 90 dage, hvorefter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.

Stk. 6 Overskydende midler, herunder midler fra paristraksindfrielser og midler som følge af hyppigere terminer på udlånssiden end på obligationssiden eller likviditetsoverskud i øvrigt der følger af, at indbetalingerne overstiger udbetalingerne, jf. § 23, stk. 1, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, anbringes i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder, og holdes adskilt fra øvrige midler.

Stk. 2 Ved udbetalinger, jf. stk. 1, forstås betalinger på obligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger, jf. stk. 1, forstås betalinger på pantebreve eksklusiv direkte bidrag og bidrag i form af væsentlige rentemarginalindtægter og eksklusiv øvrige administrationsgebyrer, samt betalinger på finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 21, stk. 6.

Stk. 3 Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger medregnes disse på deres rettidige betalingsdato.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

Stk. 2 Renterisiko opgøres for hver valuta, hvor virksomheden har betalingsforskelle, som det største fald i nutidsværdien af betalingsforskellene opgjort på følgende 6 måder:

• 1) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.

• 2) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.

• 3) For alle betingede ubalancer, jf. § 18, nr. 3, forudsættes en parallel rentestigning på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes en parallel rentestigning på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

• 4) For alle betingede ubalancer, jf. § 18, nr. 3, forudsættes et parallelt rentefald på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes et parallelt rentefald på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

• 5) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

• 6) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rente-strukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

Stk. 3 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort i overensstemmelse med stk. 2 for hver valuta, hvor virksomheden har betalingsforskelle. Der kan ikke ske modregning mellem renterisici i forskellige valutaer.

Stk. 4 Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 kan renterisikoen beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

Stk. 2 I forbindelse med etablering af et register, en serie med seriereservefond eller en gruppe af serier med fælles seriereservefond kan likviditetsunderskud eller renterisiko uanset grænserne herfor efter §§ 25 og 26 udgøre op til 20 mio. kr.

Stk. 3 Undtaget fra stk. 1 er serier med seriereservefonde, bortset fra instituttet i øvrigt, hvori der ikke sker nyudlån efter 1. januar 2001. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 23, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af solvenskravet tillagt yderligere overdækning i serien. For andre serier med seriereservefonde må et likviditetsunderskud i henhold til § 23, stk. 1, endvidere højst svare til 8 pct. af solvenskravet tillagt yderligere overdækning i serien.

Stk. 4 I tilfælde, hvor serier efter stk. 3, som er etableret under tidligere lovgivning, er under afvikling, og hvor det som følge deraf ikke vil være muligt at overholde grænserne for likviditetsunderskud for serier, kan der ses bort herfra. Finanstilsynet skal straks orienteres herom.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås en opgørelse af ændringen i nutidsværdi, når markedsrenten ændres med ét procentpoint. Beregningen foretages både for markedsrenten plus ét procentpoint og for markedsrenten minus ét procentpoint. Renterisikoen er herefter det af de to resultater, hvor nutidsværdien ved en ændring af markedsrenten med ét procentpoint er udtryk for en forringelse af nutidsværdien i forhold til nutidsværdien ved markedsrenten.

Stk. 3 Ved beregningen af renterisikoen efter stk. 2 finder de i § 26, stk. 3 og 4, nævnte opgørelseskrav anvendelse.

Stk. 2 Nettopositioner i valutaer, der ikke indgår i valutakursindikator 2, må for hver enkelt valuta ikke overstige 30 mio. kr.

Stk. 2 Kravene i § 20, stk. 1, kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalings-rækker.

Stk. 3 Virksomheden kan udstede obligationer som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af virksomhedens afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet.

Stk. 4 Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige summen af virksomhedens afgivne lånetilbud samt virksomhedens kernekapital, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5 Overskydende midler, jf. § 21, stk. 6, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, holdes adskilt fra øvrige midler og anbringes

• 1) i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller

• 2) som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre. med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

Stk. 6 Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af, at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 23, stk. 1, må ikke overstige virksomhedens basiskapital.

Stk. 7 De i stk. 6 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

Stk. 8 Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 2 pct. af virksomhedens basiskapital, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, med tillæg af den samlede valutakursrisiko på nedskrivninger på udlån i fremmed valuta. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.

Stk. 9 Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 8 og i § 29, stk. 2, midlertidigt overskrides.

Stk. 2 Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-3. kvartal skal virksomheden på skemaer udarbejdet af Finanstilsynet indberette oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af, om kravene i §§ 7, 9, 10, 13, 15, 17, 25, 26 og 28 er opfyldt. Indberetning for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Skemaerne er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.

Stk. 3 Indberetningerne skal ske på maskinlæsbart eller elektronisk medium og skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Stk. 2 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 945 af 31. august 2011 om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring.