Såfremt et realkreditinstitut eller et skibsfinansieringsinstitut vælger at overholde balanceprincippet efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., skal bestemmelserne i stk. 2-4 overholdes.
Stk. 2 Virksomheden skal have en forsvarlig likviditet. Likviditeten skal mindst udgøre 10 pct. af de af virksomheden givne uudnyttede trækningsfaciliteter på kassekreditlignende anfordringslån, som ikke er finansieret ved obligationsudstedelse.
Stk. 3 Til likviditeten kan følgende medregnes:
-
1) Kontantbeholdning.
-
2) Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.
-
3) Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.
Stk. 4 Er kravet i stk. 2 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at virksomheden ikke opfylder kravene, skal virksomheden omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravet.