Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 13 og 16 kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 50, stk. 1, i lov om social pension, § 49, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 73 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2 Hvis en borger klager over en afgørelse efter §§ 13 eller 16, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen og andre ansøgninger og meddelelser m.v. omfattet af samme ydelsesgruppe i bilag 2 eller 3, som indgives under klagesagens behandling, selvom de ikke er indgivet digitalt. Det gælder dog ikke, hvis kommunens afgørelse efter § 16, stk. 1, alene er begrundet i sagens hastende karakter.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt give Udbetaling Danmark besked om klagen og om Ankestyrelsens afgørelse, hvis klagen har betydning for Udbetaling Danmarks myndighedsområde, jf. § 1, stk. 1.