Afgørelser efter § 2 kan træffes efter anmodning fra borgeren eller på kommunens foranledning. Afgørelser efter § 2, stk. 1, kan træffes uden borgerens personlige fremmøde. Afgørelser efter § 2, stk. 2, træffes ved borgerens personlige fremmøde i kommunen, med mindre fremmøde ikke er muligt på grund af borgerens situation.
Stk. 2 Afgørelser efter § 2 træffes hurtigst muligt efter borgerens henvendelse på baggrund af en konkret vurdering med udgangspunkt i borgerens oplysninger. Kommunen skal om muligt forinden have forsøgt at hjælpe borgeren med at betjene sig digitalt.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt give Udbetaling Danmark besked om, at en ansøgning eller meddelelse m.v. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, jf. § 2. Når der træffes afgørelser efter § 2, stk. 2, skal kommunen tillige give Udbetaling Danmark besked om, hvilken ydelsesgruppe i bilag 1-5, afgørelsen vedrører.