Bekendtgørelse om offentlig kontrol af fødevarer, foder, hø og halm, fødevarekontaktmaterialer, animalske biprodukter og afledte produkter ved ind- og udførsel mellem lande i samhandelsområdet og ved indførsel fra tredjelande samt straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 611 af 24. maj 2023

§ 15

Operatører, der indfører sendinger omfattet af kravene om overvåget transport, skal sikre, at den virksomhed eller det anlæg, der modtager sendingen, opfylder følgende betingelser:

  • 1) Inden virksomheden eller anlægget bryder forseglingen skal modtagelsen af sendingen dokumenteres. Dette skal ske ved et fotografi af grænsekontrollens officielle segl således, at seglnummeret tydeligt fremgår af fotoet.

  • 2) Senest én dag efter modtagelsen af hver sending skal modtagelsen af sendingen bekræftes overfor Fødevarestyrelsen ved fremsendelse af dokumentation som anført i nr. 1.

  • 3) Dokumentationen, jf. nr. 1, skal opbevares sammen med CHED for sendingen i mindst tre år. CHED er det fælles sundhedsimportdokument, som oprettes i TRACES. Dokumentationen og CHED skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen.

  • 4) Afklippede myndighedssegl skal opbevares til førstkommende kontrolbesøg, hvor de overleveres til Fødevarestyrelsen.

  • 5) Der skal føres et register over alle modtagne sendinger. Registret skal for hver modtaget sending indeholde følgende oplysninger:

    • a) Modtagelsesdato.

    • b) CHED referencenummer.

    • c) Seglnummer.

    • d) Containernummer, hvis sendingen ankommer i container.